Spring til indhold
Hunde finder invasive dyr, som eksperter overser - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Hunde finder invasive dyr, som eksperter overser

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

31. juli 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

På en vingård i Maryland i USA snusede en bostonterrier ved navn Xephyr løs blandt vinstokke. Forskere og vingårdens medarbejdere havde allerede identificeret adskillige masser af æg fra det invasive insekt 'Spotted lanternfly' (Lycorma delicatula), der er en cikade-art. Faktisk troede de, at de havde fundet dem alle. Men da Xephyr sniffede løs langs vinstokkene, opdagede hunden flere spor efter det invasive insekt, som forskerne havde overset, skriver Virginia Tech i en pressemeddelelse. Hunden satte sig ned og løftede poten ved vinstokken, og da forskerne undersøgte vinstokken, fandt de æg fra insektet, som forskerne selv havde overset. Xephyrs evner til at identificere den invasive art var en del af et nyt studie, der blev publiceret i tidsskriftet PeerJ. Og resultatet har ifølge en af forskerne bag studiet Erica Feuerbacher en klar betydning: "Det betyder, at vi kan anvende almindelige hunde og træne dem som en fleksibel, tidlig forebyggende enhed. På steder, hvor insektet endnu ikke er opdaget, kunne hundene og deres ejere på forhånd være klar til at opdage det, før situationen udvikler sig." I USA har det invasive insekt spredt sig til 19 stater og truer vinmarker, frugtplantager og skove. At finde æggene tidligt er derfor en af de bedste måder at bremse spredningen på, men de er vanskelige at få øje på. For at teste om hunde – ledsaget af deres ejere – kunne hjælpe med at udfylde det hul, undersøgte forskerne, om det var muligt at træne hunde til at finde æggene i kontrollerede omgivelser. Det skete i ni hold med hunde og hundeførere, der blev sendt ud i et område på 0,2 hektar, hvor æggene fra insektet ikke var lokaliseret. På forhånd havde menneskelige eksperter undersøgt området i ti minutter. Efterfølgende kom hundene ind. Her fandt hundene i gennemsnit tre steder med æg fra insektet, mens menneskene 'kun' fandt 1,3 steder i gennemsnit. "Det viser virkelig, hvad hunden er i stand til. Din hund, uanset arten, ville kunne gøre det," uddyber Erica Feuerbacher. På baggrund af forskningsresultatet vil forskerne nu undersøge, om hunde og deres ejere kan identificere andre trusler og sygdomme, der kan ramme landbrugets afgrøder.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →