Hjernen er ikke skabt til at læse – alligevel lærer den det\nGrundlæggende neuralt hardware\nMiljøets betydning\nAlternative måder at lære at læse på\n'Post-litterære' hjerner?

For en erfaren læser føles det ubesværet at genkende ordene på denne side. Men set fra et evolutionært perspektiv burde din hjerne slet ikke være i stand til at læse. Læsning har eksisteret i alt for kort tid til, at evolutionen har kunnet forme et særligt center i hjernen til formålet. Derfor er hjernen nødt til at lære at læse ved at bruge systemer, som oprindeligt er udviklet til andre formål. Men det har længe været uklart, præcis hvilke systemer den tager i brug og hvordan. Det er vigtigt, fordi forskelle i disse allerede eksisterende systemer kan være med til at forklare, hvorfor nogle af os har lettere ved at læse end andre. Det kan også forklare, hvordan mennesker, der er døve, blinde eller har dysleksi, lærer at læse på bemærkelsesværdigt forskellige måder. I mit nye studie, der er offentliggjort i Cerebral Cortex, er jeg kommet frem til nogle svar. I studiet undersøgte jeg sammenhængen mellem menneskers læsefærdigheder og den detaljerede struktur i deres hjerner. Jeg sammenlignede også tvillinger med forskellige grader af genetisk overlap, for at undersøge om fælles genetiske faktorer bidrager til forbindelsen mellem hjernestruktur og læsefærdighed. Disse mønstre giver fingerpeg om, hvilke dele af det udbredte 'læsenetværk' der kan skabe de oprindelige forudsætninger for at kunne læse, og hvilke dele der i højere grad reagerer på erfaring. Jeg brugte hjerneskanninger i høj opløsning fra Human Connectome Project, som er et stort studie af raske unge voksne. Deltagerne læste ikke, mens deres hjerner blev skannet. I stedet gennemførte de separat en række sproglige tests. Den vigtigste af disse tests for mit studie var en adaptiv læsetest, hvor deltagerne udtalte skrevne ord højt. Jeg brugte deres resultater i denne test som mål for deres læseevne. Jeg opdagede, at flere områder i hjernen bidrager til de færdigheder, der er nødvendige for at læse, og at en del af dem har arvelige forbindelser til læseevnen. Det er vigtigt at understrege, at arvelighed ikke betyder, at vores egenskaber er fastlåst fra starten og ikke kan forandre sig. Hjernen forandrer sig faktisk hele tiden. Det er mere, som om vi starter med en delvist nedarvet klump ler, som vi løbende former og forfiner gennem hele livet. Lad os begynde med de auditive evner. Når vi lærer at læse i skolen, begynder vi typisk med at identificere lyde og sætte dem sammen i hovedet. Problemer med at opfatte sprogets lydstruktur bliver faktisk ofte fremhævet som en underliggende faktor ved udviklingsbetinget dysleksi (ordblindhed). For at kunne læse lærer børn at forbinde hvert bogstav med en lyd og sætte bogstavrækker sammen til ord: bogstavet s med 'sss'-lyden, i med den korte 'i'-lyd og t med 't'-lyden, så s-i-t udtales 'sit'. Opdelingen af talte ord i enkelte sproglyde begynder på stavelsesniveau, hvor ordet sitting opdeles i sit|ting. Det kræver evnen til at registrere langsomt udviklende ændringer i lydstyrke. De fleste stavelser begynder svagt med en konsonant som s-, bliver derefter kraftigere ved vokalen (-i-) med dens syngende karakter og falder til sidst igen i intensitet (-t). Før vi for alvor har lært at læse, kan hjernen bruge auditive signaler som disse til at registrere stavelser og deres indre struktur i talesproget og dermed begynde sin vej mod læsefærdighed. Et område, der er særligt velegnet til denne opgave, ligger ved siden af den primære auditive cortex øverst i venstre tindingelap, under tindingen og den øverste del af øret. Det kaldes det mediale bælteområde eller den mediale bæltebark og er indstillet på langsomme, grove ændringer i lyd. Interessant nok fandt jeg en sammenhæng mellem læseevnen, og hvor velorganiserede nervecellerne i dette område er. Sammenhængen havde en genetisk komponent, hvilket peger på, at organiseringen af dette sansesystem kan have betydning for, hvor let vi har ved at lære at læse. Sådanne forskelle kan bidrage til variationer i læsefærdighed, som ikke blot opdeler mennesker i dem med og uden dysleksi, men strækker s...