Her er de bedste steder at opleve solformørkelsen 12. august\nKøbenhavns bedste udsigt til solformørkelsen\nFormørkelse over Mols Bjerge med opstillede teleskoper\nGratis events i hele landet\nLivestream og livechat på Videnskab.dk
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Den 12. august vil Månen bevæge sig ind foran Solen og skabe en solformørkelse i et omfang, der først vil ske igen i Danmark om 22 år. Formørkelsen, der vil komme til at dække 83-85 procent af Solen og sker ved aftenstid, markeres over hele landet. Her får du en guide til, hvor og hvordan du kan opleve den sjældne begivenhed. Videnskab.dk fejrer solformørkelsen ved at afholde to arrangementer på selve dagen. I hovedstaden er der flere muligheder for at se Solen gå i sort. Hos Videnskab.dk inviterer vi til et arrangement i naturskønne omgivelser ved Amager Naturcenter på Kalvebod Fælled, hvor udsigten til solformørkelsen er særligt god. Her vil astrofysiker Peter Laursen, rumforsker Jens Frydenvang og biolog Jes Aagaard svare på spørgsmål og guide dig gennem begivenheden sammen med journalist på Videnskab.dk Kristoffer Lottrup. Videnskab.dk uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves. Videnskab.dk er også tilstede på Djursland i Østjylland. Her indtager vi Ebeltoft Strandbar og følger Månen og Solens fine dans hen over Mols Bjerge og med udsigt til Ebeltoft Vig. Her vil astrofysiker Karsten Frank Brogaard svare på spørgsmål og guide dig gennem formørkelsen i selskab med journalist på Videnskab.dk Frederik Sonne. Du kan også følge med gennem opstillede teleskoper og træde ind i et kontrolrum og styre et teleskop i Australien. Videnskab.dk uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves. Solformørkelsen 2026 bliver en landsdækkende begivenhed. Så uanset hvor du befinder dig, vil der være mulighed for at opleve den, så længe du har god udsigt mod den vestlige horisont. I Jylland kan du blandt andet opleve formørkelsen hos Science Museerne i Århus, på Vadehavscentret i Ribe og Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. På Fyn inviterer Syddansk Universitet, SDU, i Odense til et arrangement med begrænset plads. Skibhusgården i Odense og Naturdestination Skovsgaard ved Rudkøbing afholder events. I København kan du blandt andet se solformørkelsen på Amager Strand hen over Københavns tage, inden solen forsvinder bag benzinøen. Rundetaarn og Cinemateket åbner også dørene for en unik oplevelse, og du opleve solformørkelsen på Experimentariums tagterrasse i Hellerup. På Sjælland er kan du blandt andet se med på Observatoriet i Brorfelde tæt ved Holbæk, Akademigrunden i Sorø og Kroppedal Museum i Taastrup. På Bornholm skaber NaturBornholm i Aakirkeby nogle særlige rammer for formørkelsen. Få overblik over gratis events i hele Danmark på sol26.dk. Videnskab.dk's dækning af solformørkelsen 12. august foregår naturligvis også digitalt. På siden videnskab.dk/sol26 kan solformørkelsen også ses via video-livestream. På samme side bliver det muligt at chatte med eksperter og få svar på alverdens spørgsmål om Solen, Månen og selvfølgelig solformørkelsen, mens den foregår. Du kan allerede nu indsende spørgsmål til eksperterne via formularen herunder: