Her er det første 3D-billede af klitoris: Vores kønsorganer er ret ens

Forskere fra Holland og Storbritannien har lavet det første 3D-billede nogensinde af nerverne i klitoris. En tilsvarende kortlægning af penis blev lavet allerede i 1998 – altså for næsten 30 år siden, omend forskerne dengang brugte en anden teknik. "Det er helt utroligt, at det har taget så lang tid," siger Ju Young Lee til avisen The Guardian. Sammen med sine kolleger har hun brugt avanceret røntgenteknologi til at skabe ekstremt højopløselige 3D-billeder af klitoris' indre struktur. Billederne betyder, at medicinske illustrationer af klitoris igen ser ud til at skulle opdateres. Studiet er foreløbigt publiceret som et preprint, hvilket vil sige, at det endnu ikke er blevet fagfællebedømt af andre forskere. Ikke så lille alligevel Klitoris er ét af de mindst undersøgte organer i menneskekroppen, ifølge forskerne bag det nye studie. Et studie fra 2023 viser, at der er publiceret 20 gange mere forskning alene om penishovedet sammenlignet med hele klitoris. I 1998 kom det første egentlige anatomiske studie af klitoris, som viste, at organet var langt større og mere komplekst, end hidtil troet. Den lillebitte 'ært', klitorishovedet, som er synlig over kønslæberne, er den mest sensitive del af et stort indre organ, der er omkring 10 centimeter langt. For nogle år siden blev nerverne i vævsprøver fra klitoris talt op. Forskeren talte over 10.000 nerver. Det kan du læse mere om her. I det nye studie får vi altså 3D-billeder, hvor vi i detaljer kan se, hvor disse nerver kommer fra, og hvordan de forgrener sig i og ud over klitoris. Orgasmenerven forgrener sig som et træ Dorsalnerven er den nerve, der gør, at kvinder kan få orgasme ved stimulering af klitoris. Tidligere forskning, hvor klitoris er blevet dissekeret, har konkluderet, at dorsalnerven gradvist aftager i styrke, jo tættere den kommer på klitorishovedet. Det har ført til, at medicinske illustrationer af klitoris har vist, at den kun har få nerver, ifølge forskerne. Men 3D-billederne viser, at det ikke er tilfældet. Nerven aftager ikke i styrke. Den danner derimod "et trælignende forgreningsmønster", når den når klitorishovedet. Dorsalnerven strækker sig desuden videre til klitorishovedets 'forhud' og til det, der kaldes mons pubis eller venusbjerget, som er et område af fedtvæv helt nederst på maven, som ligger over skambenet. Billederne viser også netværket af nerver, som omgiver klitoris. Disse bageste læbenerver løber op langs de indre kønslæber og giver følelse til området omkring klitorishovedet. Meget flotte billeder For at lave 3D-billederne af nerverne i klitoris har forskerne benyttet kvindelige kønsorganer fra to kvindekroppe doneret til medicinsk forskning. Derefter har de brugt en slags super-røntgenteknik med såkaldte synkrotronstråler. Med denne type røntgen kan forskere undersøge materialer helt ned på atomniveau. "Det er nok første gang, man har brugt denne teknologi til at producere billeder af klitoris," bekræfter Anne Spurkland, professor i anatomi ved Universitetet i Oslo. "Billederne i artiklen er meget flotte. De viser os i detaljer, hvor utroligt pakket der er med nerver, og hvor de forskellige nervetråde løber." De to klitorisser, der er undersøgt, kommer fra kvinder, som har været igennem menopausen, også kendt som overgangsalderen. "Klitoris ændrer sig gennem livet, så det er måske ikke helt så ideelt, som hvis de havde haft et eksemplar fra én, der døde i sin bedste alder, i 20-30-årsalderen, siger Anne Spurkland. "Men det er det bedste, vi kunne få." Chokerende, at det ikke er almen viden Det er absolut ikke den første kortlægning af klitoris' nerveforsyning, påpeger Nina Brochmann, som er norsk læge og forfatter, kendt for bøger om kvinders seksualitet og medicinhistorie. "Viden om den dorsale klitorisnerve og dens forløb har været kendt i flere hundrede år," fortæller Nina Brochmann. Anatomibøger fra 1800-tallet var mere grundige om kvindelig seksuel anatomi end dem, Nina Brochmann selv brugte omkring 2010, fortæller hun. Studiet fra 1998,...