Spring til indhold
Har elitesportsudøvere nemmere ved at komme sig efter ulykker end os andre?\nEr der overhovedet noget om snakken?\nFra skadet på kondicykel til Grand Tour\nSummasummarum - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Har elitesportsudøvere nemmere ved at komme sig efter ulykker end os andre?\nEr der overhovedet noget om snakken?\nFra skadet på kondicykel til Grand Tour\nSummasummarum

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

20. juli 2026 3m
0:00 3m

Beskrivelse

Søndag styrtede den danske cykelrytter Jonas Vingegaard og brækkede kravebenet. Han var derfor nødsaget til at udgå af dette års Tour de France, men måske varer det ikke så længe, før den danske topatlet er tilbage på cyklen. Tilbage i februar i år var en anden dansk cykelrytter, Mads Pedersen, nemlig ude for et alvorligt styrt, hvor han brækkede både et kraveben og et håndled. Men under to måneder efter styrtet kunne Mads Pedersen alligevel opnå en fjerdeplads ved det prestigefulde endagsløb Milano-Sanremo. Og fem måneder efter vandt han 4. etape i dette års Tour de France. Det har fået vores læser Didde til at skrive ind til Spørg Videnskaben med en undren, der lyder: "Hvordan kommer elitesportsudøvere, og særligt professionelle cykelryttere, sig så hurtigt efter et styrt?" Til at besvare spørgsmålet har Mads Münster Karlsson stillet sin viden til rådighed. Han er sportslæge ved Team Danmark, hvor han til daglig blandt andet hjælper danske elitesportsudøvere med at blive skadesfri. Vi kan lige så godt få det af vejen til at starte med: Der er – desværre – ikke hold i antagelsen om, at professionelle cykelryttere og andre eliteidrætsfolk automatisk kommer sig hurtigere efter skader fra eksempelvis et cykelstyrt, forklarer Mads Münster Karlsson. "Altså, de (elitesportsudøvere, red.) er jo sunde og raske, så de restituerer nok hurtigere end en 80-årig mand. Men de restituerer ikke hurtigere end andre på samme alder, der ellers lever sundt," forklarer han. Når det alligevel kan virke, som om elitesportsudøvere hurtigere kommer sig efter skader, hænger det også sammen med, at de ofte har de optimale forhold for at restituere. De spiser rigtigt, de får nok søvn og hvile, og så får de også den rigtige behandling. Alt sammen optimale forhold for restitution. "Men det er jo eksterne ting. Der er ikke noget internt i deres krop, der gør, at de restituerer hurtigere," forklarer Mads Münster Karlsson. "Jeg arbejder fra Team Danmark til daglig, så det er noget, jeg prøver at sige til vores atleter: 'Bare fordi du er eliteatlet, så er det ikke fordi, du restituerer hurtigere end dine kammerater, som ikke laver elitesport. Det skal du bare huske.'" Men de kan ikke altid forstå, at det er sådan, forklarer han. Selvom det måske kan virke imponerende hurtigt, at en cykelrytter på under to måneder kan komme sig efter et styrt, der involverer brækkede knogler, mener Mads Münster Karlsson faktisk ikke, at det er så overraskende igen. For når en cykelrytter brækker kravebenet, tager det som regel en måned for dem, før de er klar igen, forklarer han. Og så er der også et andet aspekt, som spiller ind. For når atleter kommer til skade, uanset deres sportsgren, så er det første, man gør, at sætte dem på en kondicykel. "Så det, der gør at cykelryttere kommer hurtigere tilbage, det er, at cykling er noget, man ret hurtigt kommer i gang med igen," fortæller han. "Cykling er meget kontrollerbart, hvis man ikke styrter. Og så kan man bare sidde og køre sine watts. Hvis man kan blive på cyklen uden at vælte, så er man relativt hurtigt tilbage." Mads Münster Karlsson har også erfaringer med cykelryttere, der kommer alvorligt til skade. Men ofte er de tilbage til at træde i pedalerne allerede efter få dage. "Det synes jeg meget godt viser, at man kan komme hurtigt tilbage på en cykel," fortæller han. Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen Så afslutningsvist kan det altså siges, at eliteidrætsfolk ikke restituerer hurtigere fra styrt og skader end ikke-eliteidrætsfolk. Men ofte har de bare de bedste vilkår – blandt andet korrekt ernæring, søvn og hvile og korrekt genoptræning – der gør, at de kan komme sig hurtigst muligt. Samtidig er cykling i sig selv skånsomt for kroppen, hvilket også er årsagen til, at skadede eliteidrætsfolk som noget af det første benytter kondicyklen, når de skal genoptræne. Vi siger tak til Didde for spørgsmålet. Der er en Videnskab.dk-t-shirt eller mulepose på vej til dig. Et tak skal også lyde til Mads Münster Karlsson for ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →