Spring til indhold
Han levede på Sejerø for 5.800 år siden og var vidne til en af historiens største revolutioner: Mød Rødhalsmanden
En verden i forandring
Første spor er dødstidspunkt og begravelse
Andet spor findes i føden
Nye og gamle verdener flyder sammen - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Han levede på Sejerø for 5.800 år siden og var vidne til en af historiens største revolutioner: Mød Rødhalsmanden En verden i forandring Første spor er dødstidspunkt og begravelse Andet spor findes i føden Nye og gamle verdener flyder sammen

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

16. november 2026 7m
0:00 7m

Beskrivelse

For 5.800 år siden boede der en mand på Sejerø i Kattegat. Han var cirka 1,55 meter høj, havde formentlig en mørk glød, sort hår og blå øjne. Han var højrehåndet, og som dreng fiskede han i havet og samlede muslinger på stranden. Men senere i livet begyndte han at skifte diæt fra stenalderens klassiske 'jæger-samler-menu' til mad, der mindede mere om den nye bondekultur, der var ved at ændre verden. Det har forskere fra blandt andet Danmark og Tyskland kunnet udlede fra en række nye analyser af det velbevarede skelet, som blev fundet ved en stenalder-køkkenmødding på øen i 1956. "Det her er kulminationen på årtiers arbejde, hvor vi har fået nogle fantastiske bidrag fra nogle af de dygtigste forskere inden for de nye naturvidenskabelige felter," siger Anders Fischer, arkæolog ved Göteborg Universitet og førsteforfatter på det nye studie. "Det er en af de grundigste undersøgelser af sin slags på et forhistorisk skelet nogensinde." Ifølge ham og en række andre forskere peger studiets opdagelser i en tydelig retning af, at den såkaldte Rødhalsmand fra Sejerø levede midt i transformationen fra den gamle verden til en helt ny epoke i menneskets historie. Landbrugsrevolutionen i stenalderen er utvivlsomt en af de største forandringer i menneskehedens historie. Indtil da levede folk som jæger-samlere, hvis hverdag bestod af at indsamle mad, fiske og gå på jagt – et relativt fleksibelt nomade-agtigt liv. Men da landbruget blev opfundet og bredte sig i verden fra omkring 10.000-12.000 år siden, blev man bofast. Landsbyer begyndte at opstå, og livet var nu centreret omkring at avle dyr, dyrke jorden, handle varer og forsvare sine marker. Landmændene kom til Danmark for omkring 6.000 år siden. Herefter begyndte de danske jæger-samlere, der kaldes Ertebølle-kulturen, at forsvinde. "Arkæologer har i generationer diskuteret, om Ertebølle-kulturen blev løbet pludselig over ende af bondefolk fra syd, eller om der var tale om en proces på flere hundrede år," siger Niels H. Andersen, seniorforsker ved Moesgaard. Han har ikke været en del af det nye studie. "Jeg mener, at det her nye studie underbygger teorien om, at det var gradvist. Der er mere af det materiale, de henviser til, der peger i retning af, at bønder etablerede sig både før og efter Rødhalsmanden over flere hundrede år." I det nye studie har forskere fra flere forskningsinstitutioner og lande undersøgt Rødhalsmandens knogler med forskellige naturvidenskabelige metoder. Den ene er en kulstof-14-datering, hvor man undersøger et stykke organisk materiale for mængden af kulstof-14-isotopen, som organismer optager, mens de lever. Den nedbrydes langsomt med en fast halveringstid på 5.730 år. Ved at se på mængden af kulstof-14 i prøvematerialet kan man få en nogenlunde idé om, hvornår organismen – i dette tilfælde Rødhalsmanden – døde. Det gjorde han, ifølge forskernes nyeste analysearbejde, sandsynligvis mellem år 3.890 og 3.770 f.Kr. En tidligere undersøgelse af Rødhalsmandens genetik har vist, at han var af Ertebølle-slægten, altså det oprindelige folk, og ikke en af de familier, der bragte landbruget med sig sydfra, og som i sidste ende 'overtog' området. "Hans begravelse foregik efter ritualer, der afveg fra urbefolkningens, og har ligheder med de indvandrede bønders," fremhæver Anders Fischer. Lignende analyser blev lavet på et andet skelet på Sejerø, der er 200-300 år yngre end Rødhalsmanden, og som til gengæld tilhørte den 'nye' slægt af bondefolk sydfra, der derfor på det tidspunkt med sikkerhed havde etableret sig på øen. Tidsmæssigt passer Rødhalsmanden altså i overgangsperioden. I de senere år har forskere udviklet og forfinet den såkaldte diæt-isotop-analyse. Isotoper er kort fortalt atomer fra det samme grundstof, men med et forskelligt antal neutroner i kernen. Visse isotoper hører til visse organismer, og når først de er optaget i kroppen, kan de blive siddende i tænder og knogler. På den måde har forskerne nu kunnet få et klarere billede af, hvad Rødhalsmanden spiste h...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →