Spring til indhold
Grønlands Naturinstitut sætter stopper for nyt samarbejde med USA - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Grønlands Naturinstitut sætter stopper for nyt samarbejde med USA

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

14. juli 2026 1m
0:00 1m

Beskrivelse

Situationen med USA har nu fået Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik, til at stoppe med at lave nye samarbejder med USA. Naturinstituttet har også stoppet for, at ansatte og forskere rejser til USA for at deltage i konferencer, møder, forskning eller lignende. Det siger instituttets direktør, Josephine Nymand, ifølge det grønlandske medie KNR. "Vi har samarbejder, fra før alt det her skete. Dem fortsætter vi med, da det er forskere, vi har arbejdet sammen med i mange år, og som vi har tillid til," siger Josephine Nymand ifølge KNR. "Men vi indgår ikke nye aftaler eller projekter med USA med partnere, vi ikke kender." Josephine Nymand er tidligere forperson for Grønlands Forskningsråd og arbejdede dengang for mere samarbejde med USA, skriver KNR. Men siden har situationen taget en drejning - særligt efter denne januar, hvor USA i lang tid ikke ville afvise at overtage landet med militær magt. Der er flere andre årsager til, at samarbejdet med USA ikke er aktuelt længere ifølge KNR. For det første har Naturinstituttet oplevet, at Trump-regeringen har lavet censur af bestemt forskning, som har brugt ord, der ikke passer ind i deres syn på diversitet. Der har også været eksempler på, at forskere i USA har fået fjernet noget af deres data. De geopolitiske spændinger omkring Grønland har også fået en dansk forsker til at sige nej til amerikansk samarbejde af frygt for at blive en brik i spillet om Grønland, skriver DR. Peter Teglberg Madsen, der er professor ved Institut for Biologi - Zoofysiologi på Aarhus Universitet, har også sagt nej til at samarbejde om et projekt om hvaler i farvandene nær Grønland, sagde han til Politiken i maj 2026.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →