Godbidder, tiggeri og dårlig samvittighed: Derfor er det svært at slanke sit kæledyr Hvordan ved jeg, om mit kæledyr er overvægtigt? Hvor almindeligt er overvægt og fedme hos kæledyr? Hvorfor er overvægt og fedme et problem for kæledyr? Hvorfor mislykkes traditionel vægtkontrol? 4 råd: Sådan hjælper du dit kæledyr med at tabe sig Vægttab handler om livskvalitet
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Overvægt og fedme er blandt de mest almindelige tilstande, som dyrlæger ser hos både hunde og katte. Alligevel slår vægttabsplaner til kæledyr ofte fejl, og mange ejere afbryder forløbet undervejs. I et studie tog mere end halvdelen af de deltagende hunde endda på i vægt. I et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Animals, argumenterer vi for, at vægtkontrol hos kæledyr ofte mislykkes, fordi vi betragter problemet for snævert – som et ernæringsmæssigt problem, der kan løses ved blot at give dyrene mindre foder. Forskning tyder dog på, at effektiv vægtkontrol hos kæledyr også kræver fokus på dyrenes adfærd, og at samspillet mellem mennesker og dyr spiller en stor rolle. Body condition score (BCS) er den mest almindelige metode, som dyrlæger bruger til at klassificere dyr som undervægtige, normalvægtige eller overvægtige. BCS måles typisk på en skala fra 1 til 9. Vurderingen bygger på dyrets kropsform og mængden af fedt på kroppen. Dyrlægen ser blandt andet på, om dyret har en synlig talje, og mærker efter, hvor tydeligt ribbenene kan føles: 1-3: Dyret er undervægtigt. 4-5: Dyret har en normal kropsvægt. 6-7: Dyret er overvægtigt. 8-9: Dyret lider af fedme. En score på 5 regnes som idealvægten. Hvert trin over 5 svarer omtrent til 10 procent ekstra kropsvægt. Fedme defineres som en BCS på 8 ud af 9 (30 procent overvægt) eller højere. På verdensplan er omkring halvdelen af alle hunde og katte overvægtige eller fede, og det er især midaldrende kæledyr, der er ramt. Det største studie på området (gennemført i USA) med næsten 5 millioner hunde og mere end 1 million katte viste, at henholdsvis 50 procent og 13 procent af voksne hunde var overvægtige eller fede. For katte var tallene 45 procent og 22 procent. Høj forekomst af overvægt og fedme hos kæledyr er også rapporteret i Australien, New Zealand, Europa og Kina. Overvægt og fedme er mere almindeligt hos dyr: der er meget motiverede af mad hos dyr med begrænset fysisk aktivitet (for eksempel indekatte) og i flere undersøgelser hos dyr, der er blevet steriliseret eller kastreret Visse racer som eksempelvis labrador retrievere har også en genetisk tilbøjelighed til fedme. Ejerens aktivitetsniveau, livsstil og forholdet til kæledyret påvirker ligeledes risikoen for fedme. Når det gælder dyr, de holder af, lider mange ejere af såkaldt 'vægtblindhed'. De ser simpelthen ikke deres kæledyr som overvægtigt. Ligesom hos mennesker er overvægt og fedme hos kæledyr forbundet med en øget risiko for sygdomme som diabetes, hjertesygdomme, hudlidelser og kræft. Overvægt forværrer desuden tilstande som slidgigt (artrose) og øger risikoen for hedeslag. Levetiden er også kortere hos overvægtige hunde og katte. For meget på sidebenene kan forhindre dyrene i at udføre naturlige aktiviteter som motion, leg og social kontakt med andre dyr og mennesker. World Small Animal Veterinary Association (en international sammenslutning af dyrlægeorganisationer, red.) beskriver fedme som det vigtigste globale velfærdsproblem for kæledyr. Standardmetoden til at hjælpe et kæledyr med at tabe sig består af kaloriebegrænsning, mere motion og regelmæssig vejning. Det lyder enkelt, men alligevel slår denne tilgang ofte fejl. Kæledyr, der får mindre mad, viser ofte tegn på sult og øger deres søgeadfærd efter føde, hvilket får ejerne til at føle skyld. De spiser deres mindre portioner hurtigt og bruger derefter den ekstra tid på at lede efter eller kræve mere mad. Dyr, der er vant til at få godbidder eller madrester fra familiens middagsbord, vil nok protestere, når de velkendte rutiner pludselig er ændrede. Denne adfærd kan være svær at modstå, og mange ejere giver efter og tilbyder godbidder. Kaloriebegrænsning ændrer også stofskiftet, hvilket i begyndelsen kan fremme vægtøgning, og manglende fremskridt kan virke demotiverende. En del hunde og katte er desuden bange i forbindelse med dyrlægebesøg, og deres ejere oplever de regelmæssige vejninger som alt for stressende eller traumatiske. Alle disse faktorer kan få...