Glutenintolerans kan camouflere sig som træthed, depression og jernmangel

Når immunsystemet reagerer på indtagelse af gluten, kan man have den sygdom, der hedder cøliaki. Et andet navn for cøliaki er glutenintolerans. Da jeg begyndte at forske i cøliaki for år tilbage, var den generelle opfattelse, at sygdommen mest ramte børn med maveproblemer. I dag ved vi, at symptombilledet ved cøliaki langt oftere ligner noget andet: træthed, jernmangel, hovedpine, depression – eller faktisk ofte slet ingenting. Og at cøliaki også rammer voksne. Det er måske en af grundene til, at vi anslår, at op mod 80 procent af alle med cøliaki ikke har fået diagnosen endnu. Det skønnes, at cirka en procent af befolkningen har cøliaki, men den kendte forekomst er cirka 0,2 procent. Det gør cøliaki til en overset kronisk sygdom. Det er ærgerligt, fordi sygdommen kan behandles effektivt. Hvad ved vi egentlig om sygdommen? Og hvorfor tror nogle, at de har cøliaki, uden at det er tilfældet? Få svarene her. Hvad er cøliaki? Cøliaki er en såkaldt autoimmun sygdom, der udløses af gluten hos mennesker, der er genetisk (arveligt) disponerede. Man kan sige, at kroppen laver en slags 'misforståelse'. Hos personer med cøliaki reagerer immunforsvaret forkert, når de spiser gluten – et protein, der findes i korn fra hvede, rug og byg. I stedet for at lade gluten passere fredeligt gennem systemet, sætter kroppen en immunreaktion i gang, som blandt andet skader tarmens små villi. Villi er små, fine fimrehår, som sidder på indersiden af tarmen og sørger for, at vi bedre kan optage næringsstoffer. Når de bliver ødelagt, bliver optagelsen af næringsstoffer derfor dårligere. Men der sker også noget andet: kroppen går i alarmberedskab, og det kan give symptomer over hele kroppen – ikke kun i tarmen. Derfor kan symptomerne variere markant. Cøliaki er ikke det samme som allergi Cøliaki bliver ofte kaldt for glutenallergi, men det er en misforståelse. Cøliaki er en kronisk autoimmun sygdom. Ved en autoimmun sygdom angriber immunforsvaret kroppens eget væv, og reaktionen er langsom og langvarig. Ved cøliaki angriber immunforsvaret helt specifikt transglutaminase, som er kroppens eget enzym, der omdanner gluten. Den skadelige immunreaktion kræver tilstedeværelsen af gluten. Ved allergi reagerer immunforsvaret med en hurtig reaktion direkte imod den fødevare, der fremkalder allergien. Hvedeallergi er et eksempel på en allergi, der ofte kan blive forvekslet med cøliaki. Ved hvedeallergi kommer symptomerne, lige efter man har spist noget med hvede, og de kan være voldsomme – men sjældent livstruende. Symptomerne: alt fra klassiske mavesmerter til 'bare' træthed For få årtier siden troede man, at cøliaki primært viste sig med symptomer fra mavetarmsystemet, for eksempel diarré, mavesmerter, oppustethed og vægttab. Hos børn også manglende vækst og nedsat trivsel. Og sådan kan cøliaki stadig se ud. Men i dag ved vi, at for mange patienter ser symptombilledet anderledes ud. De 'stille' eller atypiske symptomer kan være Vedvarende træthed, hovedpine, nedtrykthed/depression Ledsmerter eller knogleskørhed Infertilitet eller gentagne graviditetstab Udslæt på huden (for eksempel hudsygdommen dermatitis herpetiformis) Mangel på mikronæringsstoffer, der for eksempel kan give blodmangel 'Skæve' blodprøver, som for eksempel forhøjede levertal Hvorfor opdages cøliaki ofte sent? Når man læser listen over symptomer, forstår man, hvorfor cøliaki kan være så svær at opdage: Symptomerne peger ofte i mange forskellige retninger og ligner langt mere hverdagsgener end en alvorlig tarmsygdom. Ofte opdages cøliaki lidt tilfældigt ved, at blodprøver viser mangel på mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). Der ses ofte jernmangel, der kan føre til blodmangel. En dansk undersøgelse viser, at der i gennemsnit går næsten seks år fra første symptom til diagnose. Og for næsten hver femte tager det over 10 år, før sygdommen bliver opdaget. Årsagerne til, at det ofte tager så lang tid blev undersøgt igennem interviews af patienter. Flere forklaringer blev fremhævet: Symptomer...