Spring til indhold
Glemmer du for lidt, og husker du alt for meget?\nHvad er glemsel?\nDen passive glemsel\nDen aktive glemsel\nDen gode glemsel er selektiv\nFordele ved glemsel\nHjælp til at glemme\nMinder er bundet til konteksten - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Glemmer du for lidt, og husker du alt for meget?\nHvad er glemsel?\nDen passive glemsel\nDen aktive glemsel\nDen gode glemsel er selektiv\nFordele ved glemsel\nHjælp til at glemme\nMinder er bundet til konteksten

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

19. august 2026 9m
0:00 9m

Beskrivelse

Forestil dig, at du sender en mail med et rygte om din chef til en kollega, men opdager, at du ved en fejl har sendt mailen til chefen. Rygtet var ikke så slemt, og chefen tager det pænt, men i ugerne efter dukker erindringen om den pinlige episode op i din bevidsthed igen og igen. Her lader problemet til at være, at du husker for meget og glemmer for lidt. Det ville være rart, hvis du bare kunne glemme. Og det kan du faktisk ofte. Nyere forskning har vist, at glemsel kan hjælpe os med at sortere i vores hukommelse, så vi ikke oversvømmes af store mængder svære eller ligegyldige erindringer. Hvordan vender jeg tilbage til senere i artiklen. Først skal vi lige runde hvad der egentlig sker, når vi glemmer ting. At du har glemt noget betyder helt grundlæggende, at du er ude af stand til at huske noget, du har kunne huske på et tidligere tidspunkt. Typisk handler det om, at en erindring er utilgængelig. Det vil sige, at du af en eller anden grund ikke længere kan hente den frem, selvom den eksisterer i din hukommelse. Glemsel handler altså primært om, at en erindring bliver sværere at aktivere, og at den huskes sjældnere. Normalt handler det ikke om, at erindringen bliver slettet i hjernen. Glemsel kan have flere årsager. Nogle erindringer ligger på lager, men bliver ikke brugt og trænet løbende. Dermed bliver de med tiden vanskeligere at huske. Andre erindringer er svære at hente frem, fordi man kommer til at blande dem sammen med relaterede erindringer. For eksempel kan det ske, at du ikke husker navnet på din nye kollega, mens navnet på en gammel kollega øjeblikkeligt melder sig på lystavlen. Her popper den gamle erindring op og forstyrrer hentningen af den nyere erindring. Omvendt kan det ske, at du husker navnet på den nye, men ikke på den gamle kollega. Det vil sige, at den nye erindring forstyrrer hentningen af den gamle. Glemsel kan også være et biprodukt af at fokusere på bestemte typer information, på bekostning af andre. Hvis du for eksempel tænker på en bestemt politiker, hæfter du dig måske ved, hvad vedkommende mener om ejerboliger, men ikke om lejeboliger. Dit ensidige fokus på holdningerne til ejerboliger kan faktisk få dig til at glemme personens holdninger til andre boligformer. Meget forskning har nemlig vist, at når man gentagne gange aktiverer bestemt viden fra hukommelsen, får man typisk sværere ved at fremhente relateret viden, der ikke bliver aktiveret. I de nævnte eksempler sker glemslen ret passivt, altså uden der er en intention om at glemme. En del nyere forskning har dog fokuseret på tilfælde, hvor glemslen er aktiv og motiveret. Du kan nemlig til en vis grad beslutte dig for at glemme, hvis du vil være fri fra et minde. For eksempel en mail med en forkert modtager eller en træls diskussion med kæresten. Det har en række eksperimenter vist. Her beder man forsøgspersoner om gentagne gange at skubbe en erindring ud af bevidstheden, når de bliver mindet om den. Det vil sige, at de aktivt skal undertrykke erindringen og komplet undgå at tænke på den. Udfører man denne øvelse adskillige gange, fører det ofte til glemsel. Der er dog store individuelle forskelle på, hvor gode mennesker er til at glemme med viljens kraft. Eksempelvis er folk, der generelt er gode til at styre deres tanker og handlinger, særligt gode til at glemme aktivt. Vi har det med at hæfte os ved glemslens slagside. I sagens natur bemærker vi ikke, når glemsel har gode effekter, for vi husker jo ikke hvad vi har glemt. At glemsel også kan være fordelagtig, blev foreslået allerede i slutningen af 1800-tallet, men det er først for nylig, at ideen er blevet bredt anerkendt. Blandt andet fordi der er kommet større fokus på, hvordan glemsel kan hjælpe os med at sortere i vores hukommelse. Det er vigtigt at understrege, at glemsel selvfølgelig kan være problematisk i konkrete tilfælde. Ligesom bestemte tanker kan være fordelagtige eller ufordelagtige, kan konkret glemsel være gunstig eller kontraproduktiv. Samtidig er bred og udifferentieret...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →