Spring til indhold
Giv dig selv en tredje hånd: Forskere udvikler robotlemmer til at tage på\nTo arme godt, fire arme bedre? - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Giv dig selv en tredje hånd: Forskere udvikler robotlemmer til at tage på\nTo arme godt, fire arme bedre?

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

11. oktober 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Hvor mange gange har du ikke haft brug for en ekstra hånd til at holde døren, mens du bar på noget, eller fumlet hjælpeløst med nøglerne til hoveddøren med armene fulde af indkøbsposer? Ville det ikke bare være praktisk, hvis du lige kunne give dig selv en ekstra hånd med? Det er et af målene med såkaldt 'human movement augmentation', som kan oversættes med forøgelse eller udvidelse af menneskelig bevægelse (ofte kaldet human augmentation eller kropslig forstærkning). Det er et nyt og voksende forskningsområde, der forsøger at udvide menneskets evner ud over kroppens naturlige begrænsninger. Inden for dette felt udvikler og undersøger forskere kunstige lemmer, som kan føjes til menneskekroppen. De kaldes 'supernumerary robotic limbs' eller SRL'er. Størstedelen af de nuværende SRL'er er på forsøgsstadiet, men i fremtiden kan robotlemmer, som bæres på kroppen, blive nyttige på en lang række områder. De kan få betydning inden for produktion, sundhedsvæsen, rumfart, musik, kunst, gaming og rehabilitering. I modsætning til proteser øger SRL'er menneskekroppens samlede kapacitet frem for at erstatte funktionerne i et manglende lem. Et eksempel fra Marvel-universet er Doctor Octopus, hvis mekaniske arme er en fiktiv udgave af denne type teknologi. I den virkelige verden har forskere skabt ekstra arme, der minder lidt om Doctor Octopus (men uden de skumle hensigter) samt ekstra ben og fingre. De ekstra lemmer ser ikke ud eller fungerer som rigtige menneskearme eller -ben. De består af kombinationer af stive materialer, motorer og aktuatorer – mekaniske anordninger, der skaber kraft. De kan bæres som en rygsæk eller et ur. Indtil videre bliver de typisk styret med en anden del af kroppen, oftest fødderne. Ved hjælp af pedaler eller sko med sensorer kan brugeren styre robotlemmets bevægelser med fødderne. Nyere forskning har også undersøgt, om musklerne omkring ørerne kan bruges til at styre robotlemmerne. Designerne undgår som regel at bruge arme og hænder til at styre robotlemmerne. Formålet er at få størst mulig ekstra kapacitet ud af de ekstra lemmer. Et almindeligt spørgsmål er, om robotlemmerne kan styres af hjernen. Det kan de endnu ikke, selvom forskere har undersøgt muligheden. Når hjernen sender elektriske signaler gennem nerverne for at styre musklerne, er det kun bestemte frekvenser i signalerne, der indeholder information om, hvordan musklerne skal bevæge sig. Det betyder, at nervesystemet i princippet har ekstra kapacitet, som ikke bliver brugt til at styre vores normale bevægelser. Forskere har forsøgt at undersøge, om denne ledige kapacitet kan udnyttes uafhængigt af egentlige muskelbevægelser og uden invasive indgreb til at styre SRL'er. Selvom metoden ser lovende ud, har succesraten været lav. Kompleksiteten og den lange kalibrerings- og træningsperiode, som brugerne har brug for, gør den formentlig uegnet. SRL'er er designet til at tilføre noget ekstra til den naturlige krop. De skal fungere sammen med vores naturlige lemmer uden at begrænse deres normale funktioner. Målet er ikke at skabe selvstændige enheder, der kan udføre en opgave i stedet for en persons egen krop. Det handler snarere om at give mennesker ekstra redskaber, som de selv kan styre og bruge. For eksempel kan du en dag have en rygsæk på med to robotarme monteret og bruge dem til at holde en loftsplade på plads, mens du skruer den fast i loftet. Eller du kunne have et bælte med to ekstra ben, der gør, at du stå stabilt i en unaturlig stilling, så du har hænderne fri til at reparere noget. Eller du kunne have en sjette finger, som gjorde det muligt at åbne en flaske med én hånd. Eksemplerne lyder måske som science fiction, men de er alle blevet realiseret og afprøvet i laboratoriet. Man er også begyndt at undersøge mulighederne for at bruge teknologien i industrien. I fremtiden kan en kirurg for eksempel betjene fire kirurgiske instrumenter på samme tid. Eller en redningsarbejder kan løfte murbrokker og samtidig trække et jordskælvsoffer fri uden at ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
Dansk landshold blandt de bedste hybridkrigere: Nu hacker de for EM-guldet\nDet er mere end en sjov konkurrence\n12 timers intens cyberdyst\nProfessor træner cyberkrigere\nVerdens mest digitaliserede samfund er dårligt rustet\nVi har brug for fornyelse
14. okt. 2026
Ny viral trend: Derfor bruger folk 'dopamin-apps' til at bestille falsk tøj og mad, der aldrig bliver leveret\nFra Sydkorea til resten af verden\nHvorfor føles det så godt?\nPotentiale som 'gateway-adfærd'\nDine 'cookies' fodrer appsene med gratis information
14. okt. 2026
Spurvesuppe og utroskab: 10 ting, du måske ikke ved om gråspurven\n1. Har levet sammen med mennesker i tusindvis af år\n2. Gråspurven findes over hele kloden\n3. Gråspurven kan bo næsten overalt\n4. Norge har et helt unikt forskningsprojekt om gråspurve\n5. Gråspurven er notorisk utro\n6. Gråspurven kan godt lide at bade\n7. Gråspurven er klog\n8. I Norge spiste man spurve\n9. De fleste gråspurve dør unge\n10. Gråspurven er i stærk tilbagegang
14. okt. 2026
Skudsekundet kan snart være fortid: Derfor vil forskere ændre vores tidsmåling\nSkudsekunder sørger for, at vores tidsmåling følger Jordens daglige rotation\nSekundets historie\nSkuddag og skudsekund\nSlut med skudsekundet?\nPresser på for helt at afskaffe skudsekundet\nVil jeg kunne mærke forskellen?
14. okt. 2026
De ukrainske børn kæmper for at overleve allerede før fødslen\nFarligere i første trimester\nLav fødselsvægt fordoblet\nPå trods af godt sundhedsvæsen\nPåvirker langt frem\nLangtidskonsekvenser er usynlige
13. okt. 2026
Se alle episoder →