Fortidens voldsomme hvalfangst truer grønlandshvalen tusinder af år ud i fremtiden

For en hvalfanger er grønlandshvalen (Balaena mysticetus) noget nær det perfekte bytte. Den op til 100 tons tunge hval er en langsom svømmer, og når den dør, synker den ikke til bunds som de fleste andre hvaler. I stedet virker grønlandshvalens tykke spæklag som en redningsvest, der holder kæmpen flydende i overfladen. Netop spæklaget var den primære årsag til fortidens intense fangst af grønlandshvaler. Fedtet blev kogt til olie, der var en yderst kostbar og efterspurgt handelsvare i store dele af verden, hvor det især blev brugt i lamper. Af samme årsag blev grønlandshvalen over en periode på godt 400 år jaget så massivt, at der i 1920'erne næsten ikke var flere tilbage. Ikke længe efter blev arten fredet, og i dag er bestanden i fremgang, men den drabelige fortid har sat sig dybe spor, der kan true hvalens fremtid. Det viser et nyt omfattende studie, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Cell. "Vi beskriver, hvordan grønlandshvalen som art har mistet en stor del af sin genetiske diversitet, og hvordan den negative udvikling kun vil fortsætte," siger Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie ved Globe Institute på Københavns Universitet og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk. "Det betyder kort fortalt, at grønlandshvalen kan blive langt mere sårbar over for klimaforandringer, sygdomme og andre trusler i fremtiden." Unikke tidsserier Selvom de er store, er hvalknogler svære at finde. Skelettet af døde hvaler ender typisk på havets bund, hvor de fortæres af fisk og mikroorganismer. I det nye studie har forskerne imidlertid haft adgang til en helt unik samling af forhistoriske knogler fra grønlandshvaler, der aldersmæssigt strækker sig over de seneste godt 11.000 år. Knoglerne sladrer ikke bare om grønlandshvalens fortid, men kan også fortælle en hel del om giganternes nutid og fremtid. De mange knogler er indsamlet af geologer i 1980'erne og 1990'erne og havnede hos Eline Lorenzen og de øvrige forfattere ved et tilfælde. "Jeg kom på afbud med på en videnskabelig konference i 2017, hvor jeg totalt tilfældigt faldt i snak med en kollega, der nævnte den her tidsserie af hundredvis af knogler fra grønlandshvaler indsamlet i det højarktiske Canada," siger Eline Lorenzen. "Jeg tabte kæben og måtte straks have fat i dem!" Kort efter fik hun nys om en lignende serie af knogler – også fra grønlandshvaler – indsamlet på Svalbard i det nordligste Norge. "Pludselig stod vi med to uafhængige og sammenlignelige tidsserier over grønlandshvalens historie fra det østlige til det vestlige Atlanterhav. "Altså, hvad er chancen? Det er jo helt vildt!" siger professoren. I det nye studie har forskerne undersøgt knoglerne efter alle kunstens regler. De er dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden, mens moderne isotopanalyser afslører, hvor de enkelte hvaler har levet, hvad de har spist, og hvordan økosystemet har set ud dengang. Endelig har forskerne kortlagt de enkelte hvalers genom ud fra fossilt DNA i knoglerne og sammenlignet resultaterne med arvemassen fra nulevende grønlandshvaler. Samlet set fortæller studiet to overordnede historier: Grønlandshvalen er historisk en ekstremt robust art, der har overlevet dramatiske klimaændringer over de sidste mange tusinde år. Nutidens grønlandshvaler har stærkt forringet genetisk diversitet sammenlignet med hvaler, der levede før kommerciel hvalfangst. Farlig flaskehals "Menneskets rovdrift på de her hvaler har haft enorme konsekvenser, som vil fortsætte tusinder af år frem," siger Eline Lorenzen. Inden menneskets massive påvirkning kunne grønlandshvalen ellers modstå det meste. "Vores analyser viser, at hvalerne over de seneste 11.000 år har oplevet dramatiske klimaændringer med gennemsnitstemperaturer, der lå to-tre grader højere end i dag," siger professoren. "Det har de tilsyneladende klaret uden de store problemer, for vi ser ingen nævneværdig tilbagegang i antal, udbredelse eller genetisk diversitet." Den kom til gengæld med den kommercielle hvalfangst, de...