Forskere kritiserer: Videnskab.dk-artikel om mindfulness er misvisende\nMindfulness er ikke én intervention\nOmfattende evidens\nGavner folk med angst og depression\nHjælper også mennesker uden psykisk sygdom\nEffekterne er tydelige, men virker ikke for alle\nBivirkninger skal tages alvorligt\nKan ikke reduceres til mysterium

Videnskab.dk kan med artiklen 'Mysteriet om mindfulness: Den populære behandling, forskerne ikke kan blive enige om' efterlade læseren med det indtryk, at forskerne fortsat grundlæggende er uenige om, hvorvidt mindfulness-baserede interventioner virker. Det er misvisende og giver et forkert billede af forskningen. Målet bør ikke være at fremstille mindfulness som hverken en mirakelkur eller humbug. Mennesker med stress, angst og depression har brug for et klart billede af de muligheder, der findes. Og det kræver først og fremmest, at vi skelner mellem forskellige former for mindfulness og den forskning, der ligger bag. For det første er mindfulness ikke én intervention. Begrebet bruges om alt fra meditation på egen hånd, på et retreat og mindfulness-apps til videnskabeligt veldokumenterede programmer som mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT). MBSR og MBKT er blandt de bedst undersøgte mindfulness-baserede programmer, og forskningen i dem skal vurderes i de målgrupper og til de formål, hvor de er undersøgt. For det andet er evidensen for MBSR og MBKT efterhånden omfattende på globalt plan. Et stort systematisk review identificerede 336 randomiserede studier af mindfulness-baserede interventioner med mere end 30.000 deltagere. Samlet viste forskningen positive effekter på blandt andet trivsel, stress, smerter og symptomer på angst og depression. Effekterne var tydeligst sammenlignet med ingen eller minimal intervention og generelt mindre, når mindfulness-baserede interventioner blev sammenlignet med aktive alternativer. For MBSR specifikt omfattede et andet systematisk review 101 randomiserede studier med mere end 8.000 deltagere. Her fandt man en moderat positiv effekt på mental sundhed sammenlignet med passive kontrolgrupper. Effekten var mindre, når MBSR blev sammenlignet med andre aktive indsatser. MBSR er også undersøgt blandt mennesker med angstlidelser. I et nyere randomiseret studie med 276 deltagere klarede otte ugers MBSR sig ikke dårligere end det antidepressive lægemiddel escitalopram på studiets primære mål for angst. For MBKT er evidensen særlig solid til mennesker med tilbagevendende depression. En analyse af ni randomiserede studier med 1.258 deltagere viste, at MBKT reducerede risikoen for tilbagefald af depression. I direkte sammenligninger med fortsat forebyggende behandling med antidepressiv medicin fandt man ikke, at MBKT var mindre effektiv til at forebygge tilbagefald. Patienter med depression, der ikke har effekt af medicin eller psykoterapi, er i et randomiseret studie desuden vist at have effekt af MBKT. Mindfulness-baserede programmer er også undersøgt som mental sundhedsfremme blandt mennesker uden psykisk sygdom. En analyse baseret på individuelle deltagerdata fra randomiserede studier fandt en lille til moderat reduktion i psykisk belastning efter gruppebaserede mindfulness-programmer, og sikkerheden af evidensen for dette resultat blev vurderet som høj. En anden analyse af 419 randomiserede studier med 53.288 deltagere fandt, at mindfulness-baserede interventioner havde den største effekt på mental well-being blandt en række anerkendte psykologiske interventioner. Danske randomiserede studier har ligeledes fundet positive effekter på mental sundhed, stress, angst og depression, når MBSR og MBKT er blevet integreret i uddannelse, efteruddannelse og sundhedsvæsen. Det betyder ikke, at MBSR og MBKT virker for alle, eller at de er bedre end alle andre veldokumenterede behandlinger. Effekterne bliver generelt mindre, når programmerne sammenlignes med aktive alternativer. Men det er misvisende at sige, at forskerne ikke kan blive enige om, hvorvidt programmerne har dokumenterede effekter. Selvfølgelig skal mulige bivirkninger tages alvorligt og samtidig vurderes præcist. MBSR og MBKT indebærer, at deltagerne øver sig i at være opmærksomme på behagelige, neutrale og ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser, som er vigtige signaler og info...