Spring til indhold
Forskere advarer: Lille plastik-strimmel skaber høj grad af overbehandling\nFlere bakterier med årene\nDel af større sundhedstrussel\nHvordan kan det løses?\nMarkant effekt på sygehuse\nFortsat udfordring på plejehjem - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Forskere advarer: Lille plastik-strimmel skaber høj grad af overbehandling\nFlere bakterier med årene\nDel af større sundhedstrussel\nHvordan kan det løses?\nMarkant effekt på sygehuse\nFortsat udfordring på plejehjem

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

15. september 2026 9m
0:00 9m

Beskrivelse

Det er i grunden meget smart: En billig plastikstrimmel sænkes ned i en urinprøve, og efter få minutter kan den fortælle dig, om der er bakterier i din urinvej. Den såkaldte urinstix er blevet brugt i årevis til at screene blandt andet plejehjemsbeboere for urinvejsinfektioner såsom blærebetændelse. Men der er et stort problem med den lille strimmel: Hos ældre borgere vil den være positiv oftere end negativ – også selvom der ikke er nogen infektion. Det kan betyde behandling af især svagelige ældre uden anden effekt end eventuelle bivirkninger fra medicinen. "Min personlige holdning er, at den bør udfases på danske plejehjem," siger Sif Helene Arnold, læge og postdoc ved Københavns Universitet, som har forsket i urinvejsinfektioner på plejehjem. "Den kan ikke skelne mellem bakterier, der skyldes en behandlingskrævende infektion, og bakterier, der blot er til stede i urinvejene uden at give sygdom. Det kan føre til overdiagnostik og unødvendig behandling." Dansk forskning peger på, at det kan lade sig gøre at nedbringe forbruget af urinstix uden store negative konsekvenser. Men det kræver en kulturændring. Urinvejsinfektioner skyldes bakterier. Når man har en urinvejsinfektion, vil man også have bakterier i urinen. Mange af de bakterier opsnapper urinstixen og skifter farve efter få minutter. På den måde gør den lille strimmel sin opgave, som den skal. Derfor er den tidligere blevet flittigt brugt på sygehuse, og i dag bruges den i høj grad af plejehjemspersonale for at finde ud af, om de ældre borgere har urinvejsinfektioner. Den kan desuden også fås i håndkøb. Men: "Man kan sagtens have bakterier i sin urin, uden at det er på grund af en urinvejsinfektion," siger Liv Duus Pedersen, der er klinisk mikrobiolog ved Sygehus Lillebælt. Når man har bakterier i urinen, uden at det er tegn på sygdom, kaldes det for 'asymptomatisk bakteriuri' – noget, der sker oftere, jo ældre vi bliver. "Hos ældre borgere på plejehjem vil op mod 50 procent have bakterier i deres urin, også selvom de ikke har en urinvejsinfektion," siger hun. "Det vil sige, at man sætter rigtig mange behandlinger i gang, som slet ikke er nødvendige, når urinstix viser, at der er bakterier i urinen." Ifølge en undersøgelse fra 2021 modtager plejehjemsbeboere 2,5 gange så mange recepter på antibiotikabehandling som borgere uden for plejehjem. Op imod tre ud af fire antibiotikabehandlinger på plejehjemmene bruges til at behandle urinvejsinfektioner. Antibiotikaresistens – det vil sige bakterier, der har udviklet immunitet over for antibiotika – er en stigende trussel mod folkesundheden, som ifølge en vurdering fra WHO vil kunne koste 10 millioner menneskeliv om året inden 2050. Samtidig kan antibiotika give bivirkninger såsom diarré, mavesmerter og udslæt. Sif Helene Arnold, læge og postdoc ved Københavns Universitet, er en af de forskere, der har fokus på at nedbringe antibiotikaforbruget. Ifølge hende er en af de store udfordringer kulturen på plejehjemmene. "Det kan være svært at vurdere, om plejehjemsbeboere har en urinvejsinfektion, fordi de ofte er kognitivt eller sprogligt udfordret. Derfor kan uspecifikke symptomer såsom øget forvirring eller irritation tolkes som en mulig blærebetændelse," siger hun. Hvis man ønsker et mere præcist svar på, om der er en urinvejsinfektion, og hvilken antibiotika der vil være mest effektivt, kan man sende en urinprøve ind til dyrkning på et laboratorium. Men det vil ofte tage flere dage at få svar. Derfor har der længe været en kultur for, at man tager en prøve på plejehjemmet med urinstix, der kan give svar med det samme – for en sikkerheds skyld. "Det gør man selvfølgelig i bedste mening. Men så føler man også en pligt til at handle, når den er positiv. Man vil jo ikke være den, der ikke gjorde noget, hvis vedkommende faktisk har blærebetændelse. Der kan også være en forventning fra pårørende om, at man agerer på en positiv test." Sif Helene Arnold påpeger, at det kan være svært at komme med estimater på, hvor stort overforbr...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →