Forsinket af Trump og Musk: Nu skal dansk udstyr endelig i rummet

Det er mange års arbejde, der måske kan forløses i nat. Efter planen skal en ny amerikansk klimamission sendes ud i rummet, og med på missionen er et vigtigt instrument, som er bygget af rumforskere i Lyngby. "Vi har ventet i spænding på, hvornår djævlen det ville blive sendt op i rummet. Klimaet er jo vigtigt for os her på Jorden, så vi vil gerne have data ned fra dyret," siger professor John Leif Jørgensen, som er leder af afdelingen for Måling og Instrumentering på DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet. Han har stået i spidsen for den danske del af klimamissionen, som kaldes for CLARREO Pathfinder. "Fantastisk mission" Missionen har ellers haft en hård start på livet. Både den amerikanske præsident Donald Trump og rigmanden Elon Musk har i årevis bidraget til at forsinke og spænde ben for klimamissionen, men nu ser det endelig ud til at CLARREO Pathfinder-udstyret vil blive sendt ud i rummet natten til onsdag 13. maj. "Det er en fantastisk mission," siger Peter Thejll, som er seniorforsker på Danmarks Meteorologiske Institut og forsker i klima: "Ligesom alle andre har jeg gået og ventet på, at den skulle blive sendt op. Så den gode nyhed er, at nu ser det endelig ud til at ske," siger forskeren, der ikke er en del af CLARREO Pathfinder-missionen. Måler stråling, som fiser ud i rummet Missionen CLARREO Pathfinder skal efter planen lave de hidtil mest præcise målinger af, hvor meget af Solens lys og energi som direkte bliver reflekteret af Jorden og sendt tilbage ud i rummet. "Vi ved, hvor meget lys, der kommer ned til Jorden fra Solen, men en del af Solens lys bliver direkte reflekteret og sendt tilbage ud i rummet. Det er vigtigt at vide, hvor meget der reflekteres, for det har stor betydning for vores klima," siger Peter Thejll. Ifølge NASA vil CLARREO Pathfinder lave målinger af sollys, som reflekteres af Jorden og Månen, med en nøjagtighed, som vil være "5 til 10 gange mere nøjagtige end målinger fra eksisterende sensorer." Dermed kan data fra missionen blandt andet bruges til at gøre vores klimamodeller "endnu bedre til at forudsige, hvad der sker i fremtiden," påpeger Peter Thejll. Modstand fra Trump Vejen mod opsendelsen af CLARREO Pathfinder har ellers været brolagt med store bump. Oprindeligt var det planlagt til at være en langt større, dyrere og længerevarende mission, kaldet CLARREO, men planerne endte med at blive skrinlagt. Den amerikanske præsident Donald Trump forsøgte faktisk flere gange helt at få droppet missionen i sin første præsidentperiode. Men i 2018 besluttede den amerikanske rumfartsorganisation NASA trods modstanden at gå videre med en nedskaleret version af den oprindelige CLARREO-mission – nu med efternavnet Pathfinder. Den nedskalerede CLARREO Pathfinder sparer blandt andet penge ved at hægte sig fast uden på Den Internationale Rumstation. Derfor havde rumforskerne på Danmarks Tekniske Universitet oprindeligt håbet, at den danske astronaut Andreas Mogensen kunne tage imod udstyret under sit ophold på rumstationen i 2023-24. "Men missionen blev igen forsinket, for Trump er som bekendt ikke vildt begejstret for klimaforskning, så missionen har ikke haft særlig høj prioritet i USA," fortæller professor John Leif Jørgensen, som har stået i spidsen for den danske del af udstyret til CLARREO Pathfinder. Nedprioriteret af Musk Ifølge John Leif Jørgensen har rigmanden og ejeren af rumfartsvirksomheden SpaceX, Elon Musk, også bidraget til at forsinke missionen yderligere. CLARREO Pathfinder skal nemlig sendes ud i rummet med en Falcon 9-løfteraket, udviklet af SpaceX. Falcon 9 bliver rutinemæssigt brugt til at sende diverse forsyninger op til rumstationen, men det har været svært for CLARREO Pathfinder at få plads om bord. "Elon Musk selv har været en anden hindring for at få missionen afsted." "Han prioriterer sit eget satellitprojekt Starlink over alt andet, så der har været en frygtelig lang kø for at få lov at komme op med hans Falcon 9-raket," fortæller John Leif Jørgensen. Herudover har det ...