Forbruget fra verdens 10 procent rigeste koster kloden milliarder af kroner
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Når nogle mennesker flyver mere, bor større og køber mere tøj, mad og elektronik, sætter det også større spor i klimaet og naturen. Nu har forskere forsøgt at regne ud, hvor stor den regning egentlig er. Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Communications Sustainability. Forskerne har set på verdens 10 procent mest forbrugende mennesker, altså den tiendedel af verdens befolkning, der bruger flest ressourcer gennem for eksempel rejser, bolig, mad, tøj, og elektronik. Forskerne vurderer, at verdens 10 procent mest forbrugende borgere påfører samfundet klima- og miljøomkostninger på mellem 1,7 og 5,7 billioner dollar om året. Det svarer cirka til 11.000 til 37.000 milliarder danske kroner. Regningen handler ikke kun om CO2 og klimaforandringer. Forskerne har også regnet på andre former for miljøskade, blandt andet tab af biodiversitet, brug af ferskvand og forurening fra næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Her fylder tab af biodiversitet mest i regnestykket. Ifølge forskerne står det for 47-56 procent af den samlede miljøregning. Klimaforandringer står for 36 til 45 procent. Forskerne peger samtidig på, at der er stor forskel på regningen fra land til land. De 10 procent mest forbrugende amerikanere har ifølge studiet den højeste beregnede miljøomkostning. Her anslås omkostningen til mellem 19.000 og 63.000 dollar om året per person (120-400.000 danske kroner). Til sammenligning anslås den tilsvarende omkostning for Indiens 10 procent mest forbrugende borgere til mellem 410 og 1.400 dollar om året per person (2.500-9.000 danske kroner) Forskerne peger på, at miljøafgifter på de største forbrugere kan være en måde at skaffe penge til at beskytte klimaet og naturen. Dog viser studiet ikke, at sådanne afgifter alene kan løse problemerne. Men forskerne mener, at beregningerne illustrerer, hvor stor en del af miljøbelastningen der kan knyttes til den mest forbrugende del af verdens befolkning.