For at redde menneskeliv vil forskere vaccinere flagermus

Flagermus er, ligesom mange andre dyr, glade for salt. Og de både spiser og bliver stukket af myg. Det har kinesiske forskere nu udnyttet. Forskerne brugte modificeret virus til at lave vacciner mod rabies og Nipah-virus. Vaccinerne blev givet til flagermusene gennem salt og myg. Resultaterne er lovende, ifølge det nye studie. Myg, som bar vaccinen, kunne vaccinere flagermusene både ved at stikke dem og ved selv at blive spist, og ved at placere vaccine i salt i nærheden af flagermusene kunne de slikke vaccinen i sig. Alle disse metoder blev testet i laboratoriet. Irene Ørpetveit er virusforsker og ansvarlig for biosikkerhed ved Veterinærinstituttet i Norge. Hun fortæller, at hun finder det nye studie meget interessant. Hypotesen er spændende, og forskerne stiller relevante spørgsmål, ifølge hende. Fra flagermus til menneske Forskerne kender til næsten 1.500 forskellige arter af flagermus, og de har et helt særligt immunforsvar. Det betyder, at de ofte kan bære på virus uden selv at blive syge, men de kan smitte mennesker og andre dyr med farlige sygdomme. Det kalder forskerne zoonoser. Både rabiesvirus og Nipah-virus kan blive spredt fra flagermus til mennesker. Karl Frafjord, zoolog og forsker ved UiT Norges arktiske universitet, peger på, at smitteproblemerne for det meste skyldes den måde, vi behandler vilde dyr på. "Det er et interessant eksperiment. Studiet i sig selv tyder på en stor tro på, at teknologiske landvindinger skal løse udfordringer i naturen, som i høj grad er menneskeskabte," siger han. Smitte gennem palmesaft Nipah er en virus, som hovedsageligt findes i Sydøstasien. Den naturlige vært for virusset er frugtflagermusen, og smitte til mennesker sker ofte gennem rå palmesaft, hvor der er spyt, urin eller afføring fra inficerede flagermus. Nipah-virus har navn efter den malaysiske landsby Kampung Sungai Nipah, hvor virussen første gang blev identificeret i 1999. Siden har der været flere mindre udbrud, de fleste i Bangladesh. Ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), ligger dødeligheden på mellem 40 og 75 procent. Overlæge og ekspert i infektionssygdomme Marte Petrikke Grenersen forklarer, at de små udbrud kan få tallene til at virke mere dramatiske, end de egentlig er. "Når udbruddene er små, vil hvert dødsfald få stor betydning for statistikken. Hvis fem er smittet, og to af dem dør, er dødeligheden 40 procent. Dør tre, stiger dødeligheden til 60 procent," forklarer hun. Sådan gjorde forskerne Forskerne i Kina genmodificerede en virus, som skulle fungere som bærer for vaccinerne. Vaccinerne bestod af gener fra rabies- og Nipah-virus. Vaccinerne blev givet til sterile hunmyg. Forskerne testede derefter, om vaccinen blev spredt mellem myggene, men det skete ikke, ifølge studiet. Vaccinerne blev også tilsat en saltvandsopløsning for at teste, om de kunne overføres til flagermus gennem salt. Resultaterne viser, at begge myggemetoder fungerede godt nok til, at flagermusene faktisk blev vaccineret. Saltmetoden fungerede også godt, ifølge forskerne. Irene Ørpetveit mener, at det er spændende, at det faktisk virker. "Det er et godt grundlag for videre studier, som måske også kan omfatte andre dyr og andre virusser," siger hun. Karl Frafjord fortæller, at saltmetoden kan fungere i visse flagermuskolonier, men ude i naturen kan mange andre dyr også få vaccinen i sig fra fælderne. Han siger, at det kan betyde, at både flagermus og andre dyr får for store doser af vaccinen. Karl Frafjord spekulerer også på, hvor mange flagermusarter der faktisk har brug for ekstra salt. Ikke så enkelt i den virkelige verden Forskerne undersøgte også flagermus i en hule i Guangdong i Kina. Her testede de ikke vaccinen, men undersøgte, om flagermusene indtog salt fra beholdere med saltvand, som forskerne havde lagt ud, og om de spiste og blev stukket af myg i hulen. Ifølge forskerne viser resultaterne, at vaccinationsmetoderne også kan fungere i en hule med flagermus. Men hvad kan der ske, hvis vaccinationsmetode...