Spring til indhold
Middelalderens superskib genskabes som 3D-print på Vikingeskibsmuseet\nGigantisk fund\nFra middelalderen til computerskærmen\nPlastplanker fra Billund\nIkke raketvidenskab, men …\nGiver vigtig viden - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Middelalderens superskib genskabes som 3D-print på Vikingeskibsmuseet\nGigantisk fund\nFra middelalderen til computerskærmen\nPlastplanker fra Billund\nIkke raketvidenskab, men …\nGiver vigtig viden

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

16. juli 2026 7m
0:00 7m

Beskrivelse

For mere end 600 år siden gik et af middelalderens helt store skibe ned med mus og mænd i Øresund. Nu er den vældige skude genopstået i en 3D-printet udgave på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Her har museumsinspektør og marinarkæolog Mikkel Haugstrup Thomsen samlet flere end 500 yderst detaljerede kopier af planker og øvrige vragdele fra skibet i en model i skala 1:10. Alle dele er 3D-printet i en særlig form for plastik, der efterligner træets egenskaber med stor nøjagtighed. "Skibsvraget er fundet på havbunden, hvor det lå som en flad pandekage. På den her måde kan vi rejse det op i en tredimensional model, der giver os en rumlig forståelse af, hvor stort skibet har været og dermed også, hvad det har kunnet," siger Mikkel Haugstrup Thomsen til Videnskab.dk. Men hvorfor egentlig 3D-printe en formindsket udgave af et middelalderskib, når man allerede har hevet de originale rester op af havet, og hvad kan rekonstruktionen helt konkret fortælle os om fortidens skibsfart? Videnskab.dk har besøgt Vikingeskibsmuseet for at blive klogere. Det var en vaskeægte sensation, da dykkende marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i 2021 fandt resterne af et kæmpestort skib fra Middelalderen i sejlløbet mellem Amager og Saltholm i København. Arkæologerne var i vandet forud for starten på byggeriet af den nye bydel Lynetteholm og kunne hurtigt konstatere, at der netop her gemte sig noget helt særligt. På 13 meters dybde lå de velbevarede rester af en såkaldt kogge, et enormt fragtskib fra Middelalderen og et af datidens mest avancerede fartøjer. "Fundet er en milepæl for marinarkæologien," som Otto Uldum, marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet, tidligere har udtalt til Videnskab.dk. I sine velmagtsdage var det mægtige skib cirka 28 meter langt og otte meter bredt. I lasten var der plads til omkring 300 tons gods. Dermed er der tale om den største kogge, der nogensinde er fundet noget sted i verden. Skibet har fået navnet Svælget 2. I 2023 blev vraget udgravet og bragt på land, og siden fulgte spørgsmålene: Hvordan har skibet set ud, hvordan var det bygget, og hvordan har det sejlet? For at finde svarene kunne arkæologerne forsøge at genskabe vraget i fuld størrelse med de oprindelige dele. Men her er vejen lang. Meget lang. Først skal alle stumper og stykker konserveres, så de ikke nedbrydes og går i stykker, og det tager tid. "Konserveringen kan kun ske på Nationalmuseet, og her er køen virkelig lang. Der er rigtig mange andre arkæologiske genstande, der skal behandles, så i skrivende stund skal vi vente til 2038, før Svælget 2 kommer retur til os i konserveret form," siger Mikkel Haugstrup Thomsen. "I mellemtiden valgte vi så at gøre noget andet, nemlig at kaste os ud i at genskabe skibsvraget i en nedskaleret, 3D-printet udgave, der både kan gøre os klogere og vise publikum, hvordan skibet har set ud." Som sagt, så gjort. Bevæbnet med spandevis af kaffe, stor tålmodighed og fingersnilde har Mikkel Haugstrup Thomsen brugt hundredvis af timer på løbende at sammenstykke det enorme forhistoriske samlesæt. "Det er vildt sjovt!" Men hvordan laver man egentlig en plastikkopi af middelalderens største fragtskib? "Det er faktisk meget lavpraktisk," forklarer Mikkel Haugstrup Thomsen. Først scannes alle enkeltdele af vraget med en håndholdt scanner, der ligner den, man kender fra supermarkedet. Scanningen registrerer selv helt små detaljer fra revner og ujævnheder til huller fra nagler og søm og overfører det hele til et computerprogram. Herfra starter en minutiøs gennemgang af hver enkelt lille del af vraget. "Jeg skal dokumentere alt på submillimeterniveau (mindre end en millimeter, red.). Derfor går jeg hver eneste vragdel nøje igennem i computerprogrammet og sammenligner den med den fysiske udgave for at sikre, at selv de mindste mærker fra et bøjet søm kommer med over på plastikmodellen." Før de digitaliserede dele er klar til 3D-printeren, skal de manipuleres en anelse. "Mange af de oprindelige huller i træet, som er der, hvor skibets dele blev...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →