Spring til indhold
For 350 år siden gjorde en dansker en opdagelse, der ændrede videnskaben for altid
Et frækt postulat
Besværlige observationer
Den forkerte antagelse
Kig Rømer i kortene - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

For 350 år siden gjorde en dansker en opdagelse, der ændrede videnskaben for altid Et frækt postulat Besværlige observationer Den forkerte antagelse Kig Rømer i kortene

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

30. oktober 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Den niende november 1676 stod en perlerække af datidens fineste astronomer klar ved en stor linsekikkert på taget af det astronomiske observatorium i Paris. De var antageligvis spændte, for det, de ventede på at se, kunne fundamentalt ændre datidens viden om fysikkens love. Og da de kiggede i okularet på teleskopet, var videnskaben ændret for evigt. I denne måned fejrer vi 350-års jubilæet for den skelsættende opdagelse, som den danske astronom Ole Rømer var manden bag – nemlig at lyset bevæger sig med en hastighed. Dermed gjorde han op med mere end 2.000 års videnskabelig konsensus. Ole Rømer postulerede ganske frækt tilbage i 1676, at alle med egne øjne ville kunne gå ud og se, at de dygtigste astronomer i verden ville tage fejl, mens han ville have ret. Rømers forudsigelse gjaldt vulkanmånen Io, som er i et tæt kredsløb om Jupiter, hvor den gennemfører en omgang på kun 42,5 timer. Rømer og andre astronomer havde observeret Io ganske indgående i længere tid, da månen efter deres mening var så præcis i sine omløb, at den muligvis kunne bruges som et meget præcist ur. Præcise ure var en mangel på den tid og en forudsætning for især navigation på en mere og mere udforsket jordklode. Måden, hvorpå Rømer studerede kredsløbet af Io, var at notere tidspunktet for Ios forsvinden – eller på Rømer-sprog 'immersion' – ind i skyggen bagved Jupiter og igen at notere tidspunktet, hvor den kom frem fra skyggen igen: 'emersion'. Desværre for Rømer kredser Io så tæt på Jupiter, at kun den ene af de to fænomener kunne observeres samme nat. Tidspunktet på året, hvor Jorden og Jupiter er tættest på hinanden i deres kredsløb om Solen, kaldes opposition, og i dagene og månederne før opposition kunne Rømer observere tidspunktet for immersion, mens Rømer i tiden efter opposition kunne observere tidspunktet for emersion. I årene omkring 1676 arbejdede Ole Rømer på observatoriet i Paris sammen med flere andre af datidens førende astronomer, og det var herfra, han gjorde sine observationer. Astronomernes målinger af tidspunkter for immersion og emersion er noteret på billedet nedenfor, hvorpå der er anført årstal, dato, tidspunkt samt om det var en immersion eller en emersion. Flere andre astronomer havde forsøgt sig med måleserier, men Rømer lavede så nøjagtige målinger, at han lagde mærke til et mønster i dem. Når Jorden var på vej mod Jupiter, det vil sige i tiden inden opposition, kunne han observere, at Ios kredsløb så ud til at være hurtigere end de 42,5 timer, mens det i tiden efter opposition var langsommere. Måden Rømer observerede det på var, at Io eksempelvis kom ud af Jupiters skygge senere end forventet i tiden efter opposition. De foregående 2.000 år siden Aristoteles havde der stort set været videnskabelig enighed om, at lysets udbredelse var øjeblikkelig svarende til en uendelig hurtig hastighed. Rømers fortolkning af sine præcise data gav dog kun mening for ham, hvis den antagelse om lysets hastighed var forkert. Og han stolede så meget på sine data, at han lavede den dristige forudsigelse i 1676, at Io ville komme ti minutter senere ud af skyggen den 9. november 1676, end den ville, hvis hastigheden var uendelig hurtig. Simpelthen fordi Jorden i tiden efter opposition var på vej væk fra Jupiter, og lyset derved skulle tilbagelægge en længere distance. Hvis lysets hastighed ikke var uendelig hurtig, ville astronomerne først kunne registrere Ios fremkomst, når lyset havde haft tid til at bevæge sig den ekstra strækning. Hvis lyset udbredte sig øjeblikkeligt, ville Io komme ud af skyggen den 9. november 1676 klokken 17.27 (forskellige kilder giver lidt forskellige tal – muligvis fordi Rømers noter gik tabt under Københavns brand i 1728), men Rømer forudsagde med baggrund i sine målinger og sin teori om lysets tøven, at lyset først ville nå astronomerne ti minutter senere. I notaterne (billedet, bemærk at Rømer i notaterne har byttet om på 35 og 45) kan vi se Rømers måling – Io kom til syne klokken 17.35.45. Ti minutter senere, Rømer...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →