Spring til indhold
Første europæiske Merkur-ekspedition gør klar til at undersøge planeten efter otte år - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Første europæiske Merkur-ekspedition gør klar til at undersøge planeten efter otte år

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

4. september 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

Den ambitiøse mission BepiColombo-ekspeditionen, som er ledet af Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) og Den Japanske Rumfartsorganisation, har indledt sin ankomst til Merkur. Det skriver CNN. Missionen har til formål at gøre os klogere på den mindst udforskede planet i det indre solsystem tættest på Solen, ved at bruge to rumsonder til at få indsigt i, hvordan Merkur blev dannet og udviklede sig så tæt på Solen. "Det er første gang, at en mission sender to fuldt uafhængige, fuldt operationelle, separate rumfartøjer ud omkring en anden planet," siger Ignacio Tanco, leder af Inner Solar System Mission Operations hos ESA, til CNN. Missionen startede i oktober måned 2018, da en Ariane 5-raket sendte sonderne i rummet, og siden da har de rejst mere end 10 milliarder kilometer gennem vores solsystem. Tidligere er planeten kun blevet udforsket gennem to tidligere NASA-missioner, der fandt sted i 1973 og i 2011. Billeder fra missionen i 2011 viste nogle fordybninger i Merkurs overflade, som forskerne ikke har kunnet forklare. Det er det, som den europæiske og japanske BepiColombo-ekspedition blandt andet skal gøre os klogere på. Merkur er i gennemsnit omkring 58 millioner kilometer fra Solen, og planeten fuldfører et kredsløb om Solen hver 88. dag. Det betyder, at temperaturen kan nå 430 °C i løbet af en dag på Merkur. "Selve rumfartøjet er designet til at operere under ekstremt barske forhold," siger Ignacio Tanco. "Det svarer stort set til at operere med en meget varm pizzaovn kørende lige på ryggen." Missionen skal også forsøge at finde svar på, hvorfor Merkur tilsyneladende har is i sine polarkratere. For med temperaturer op til 430 °C, og med en gennemsnitstemperatur på 167 °C, har det skabt en del undren.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →