Spring til indhold
Vildt kompleks kemi vinder årets nobelpris
Spejlvendte molekyler kan skade - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Vildt kompleks kemi vinder årets nobelpris Spejlvendte molekyler kan skade

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

7. oktober 2026 3m
0:00 3m

Beskrivelse

Henri Kagan og Kenso Soai har vundet årets Nobelpris i kemi. Franskmanden og japaneren vinder for deres opdagelse af, at molekyler kan være 'uspejlvendelige' eller med andre ord homochirale. Kort forklaret er molekyler 'kirale'. Et ord, der er taget fra det græske ord for hånd. Hvis vi forsimpler det lidt, kan man sige, at molekyler enten er en højre hånd eller en venstre hånd. De er ens, men spejlvendt. I 1986 tog Henri Kagan det store skridt, da han opdagede en ny måde at manipulere kemiske reaktioner. "Hans opdagelse fra 1986 ledte frem til, at man senere kunne styre dannelsen af medicinen esomeprazole, som siden revolutionerede behandlingen af mavesår," siger Karl Anker Jørgensen, professor ved Institut for kemi på Aarhus universitet. Esomeprazole er en medicin, der sænker mavesækkens produktion af syre. Senere i 1995 kunne Kenso Soai tage det næste skridt. Han udgav en beskrivelse af det første kemikalie, der havde potentiale for at være homochiralt. Det havde altså ikke nogen mulig spejlvending. Senere i 2003 lykkedes det Kenso Soai at skabe en kemisk reaktion, hvor kun én af de to mulige spejlbilleder blev formet. "Det er en rigtig fin anerkendelse af det arbejde, de har lavet, som giver os en forståelse for, hvordan molekyler fungerer," fortæller Karl Anker Jørgensen. Et godt eksempel på, hvorfor Henri Kagan og Kenso Soais opdagelser er vigtige, har vi tidligere set i eksempelvis produktionen af medicin. Tilbage i 1950'erne og 1960'erne førte lægemidlet Thalidomid til fosterskader. Fosterskaderne opstod, når gravide kvinder tog lægemidlet for at slippe af med eksempelvis kvalme og søvnløshed. Medicinen blev produceret i begge spejlbilleder, fordi man på tidspunktet ikke havde teknologien til kun at producere det ene spejlbillede. Det ene spejlbillede af Thalidomid viste sig at være ekstremt skadeligt for fostre og førte til, at over 10.000 børn på verdensplan blev født med misdannelser. Heraf blev 20 født i Danmark. "Da Thalidomid kom på markedet i 1957, kunne man kun fremstille det med molekyler i begge spejlbilledeformer. Den ene hjalp mod kvalme og ubehag, men den anden førte til titusindvis af misdannelser i de nyfødte, hvor mange også døde kort efter fødslen," beskriver Karl Anker Jørgensen. Thalidomid er stadig et brugt lægemiddel inden for eksempelvis kræftbehandling. "Deres opdagelser viser, at der er en foretrukken spejlbilledeform i molekyler, som naturen har skabt. Og som vi nu kan videreføre til stor anvendelse i kemiske laboratorier og en række industrielle processer – og ikke mindst fremstillingen af ny og bedre medicin," siger Karl Anker Jørgensen. "Det, de har lavet, er en basal grundvidenskab, som forklarer, hvordan de molekyler, der styrer livets oprindelse, er sat sammen. Altså hvordan den kemi, der ligger bag organismer som dyr og dig og mig, er blevet til."

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →