Årets Nobelpris i økonomi: Små beslutninger kan stabilisere hele økonomien\nEt stabilt fundament

Robert E. Hall og Michael Woodford har modtaget årets Nobelpris i økonomi for deres forskning i, hvordan de helt små dele af økonomien påvirker det store billede. Dermed har de formået at koble mikro- og makroøkonomi til at skabe en bedre helhedsforståelse af økonomien. Det hjælper i dag banker og regeringer med at føre mere effektiv økonomisk politik. Der er nemlig ikke altid en stor, åbenlys grund til, at økonomien oplever nedgang, eller hvorfor arbejdsløsheden stiger. Det gjorde det i løbet af det 20. århundrede svært for økonomer at være på forkant med udsving i økonomien. Robert E. Hall og Michael Woodford har bidraget til vores økonomiske forståelse ved at udvikle en teoretisk ramme til at forstå, hvordan små beslutninger i eksempelvis firmaer og husholdninger påvirker det store økonomiske billede – det såkaldte mikroøkonomiske fundament. Sådan lyder formuleringen fra Nobelkomitéen. Om lige deres tilgang er den rette, er der delte meninger om. Jesper Jespersen, professor emeritus ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, anerkender deres store arbejde i at kombinere de forskellige perspektiver som "enestående." "Hvis man skal se positivt på det, så er det, at de gør et oprigtigt forsøg på at koble mikro- og makroteori sammen," fortæller Jesper Jespersen til Videnskab.dk. "Det giver absolut mening når man kigger på det fra et stort perspektiv, men spørger du mig personligt, så synes jeg der er bedre måder at gøre det på." Det er specifikt i, hvordan det mikroøkonomiske fundament ser ud, som han ikke nødvendigvis er enig i. Deres forskning bygger videre på den prominente økonom John Maynard Keynes' teorier fra 1930'erne. Under den store depression i 1930'erne var der enormt høj arbejdsløshed, og det frie marked lod ikke til at kunne genoprette sig selv. Derfor sagde John Maynard Keynes, at stater skal lave aktive tiltag for at stabilisere økonomien. Han mente, at man ved at stimulere økonomien under en økonomisk tilbagegang kunne mindske arbejdsløshed. Omvendt kunne man dæmpe den økonomiske aktivitet under en høj fremgang for at forhindre inflation. Det var en overordnet – makroøkonomisk – tilgang, som hovedsageligt kiggede på faktorer som bruttonationalprodukt, arbejdsløshed, priser og inflation. Det virkede indtil oliekrisen i 1970'erne, hvor økonomien, til trods for aktive forsøg på at stabilisere den, oplevede både høj inflation og arbejdsløshed. Makroøkonomisk tankegang var ikke længere tilstrækkelig til at forklare økonomiens udsving, og tiltagene gjorde ifølge nogen mere skade end gavn. Frem for at give afkald på Keynes' ideer om aktiv finanspolitik, har Robert E. Hall og Michael Woodford bygget en ny teoretisk ramme op fra bunden. Det er blevet en central del af udviklingen af det, der kaldes nykeynesiansk økonomi. Hall og Woodfords arbejde viser, at man ikke kan forstå og styre økonomien ved kun at se på overordnede faktorer. Man er også nødt til at se på mikroperspektivet: Hvordan de beslutninger, som individuelle husholdninger og virksomheder træffer, påvirker økonomien som helhed – og at man ved at forudsige og påvirke deres beslutningstagen kan føre mere stabil økonomisk politik.