Spring til indhold
Føles hele dagen låst, fordi du har én aftale om fem timer? Du er ikke alene
Kan opleves meget forskelligt fra person til person
Hjernen på standby
Selv små beslutninger kan være overvældende
Gode råd: Sådan kan du få dagen tilbage
Kan hjælpe at sætte ord på - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Føles hele dagen låst, fordi du har én aftale om fem timer? Du er ikke alene Kan opleves meget forskelligt fra person til person Hjernen på standby Selv små beslutninger kan være overvældende Gode råd: Sådan kan du få dagen tilbage Kan hjælpe at sætte ord på

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

18. oktober 2026 7m
0:00 7m

Beskrivelse

Du har en aftale klokken 15. Men allerede klokken 10 føles det, som om resten af dagen er sat på pause. Måske kan du ikke rigtig komme i gang med noget. Du holder hele tiden øje med uret og føler dig anspændt, mens du venter på, at det er tid – eller at det er overstået. Selv noget positivt, som at få besøg af en ven senere på dagen, kan få dig til at føle dig fastlåst. For mange neurodivergente mennesker (personer, hvis hjerner fungerer anderledes end det, man typisk betragter som normalt, for eksempel når det gælder opmærksomhed, indlæring, sanseindtryk eller bearbejdning af information, red.) har oplevelsen et uformelt navn: "ventetilstand" (på engelsk waiting mode). Begrebet beskriver en slags mental standby før en kommende begivenhed, som kan gøre det svært (og nogle gange næsten umuligt) at koncentrere sig om andre ting. Begivenheden behøver ikke at være noget ubehageligt. Det kan være noget, du glæder dig til, noget neutralt eller noget helt dagligdags. Det afgørende er, at den ligger og venter i den nærmeste fremtid og påvirker alt det, der kommer før. Det er ikke kun aftaler med et fast tidspunkt, der kan udløse ventetilstanden. Uklare tidsangivelser kan faktisk gøre den værre. Det kan for eksempel være "i eftermiddag", "på et tidspunkt i dag" eller en levering, der kommer "mellem klokken 8 og 13". Når tidspunktet ikke er klart afgrænset, kan ventetiden brede sig og ende med at fylde hele dagen. Denne ventetilstand kan opleves meget forskelligt fra person til person. For nogle føles det som en mental tåge, en form for desorientering eller ligefrem en pine, der gør det svært at koncentrere sig. For andre mærkes den mere fysisk som træghed, tyngde eller en manglende evne til overhovedet at komme i gang. Mange beskriver en følelse af lammelse, som om de er sat på pause og hænger fast i tiden. Følelsen af ikke at kunne foretage sig noget, før aftalen er overstået, går ofte igen i diskussioner på nettet. Opgaver, der normalt er til at overskue, kan pludselig virke umulige at gå i gang med. Man holder nøje øje med tiden, men får ikke nødvendigvis brugt den særlig effektivt. Samtidig er der ofte en underliggende uro: Frygten for at glemme aftalen, komme for sent eller fejlbedømme, hvor lang tid det tager. Uroen kan også få tankerne til at køre i ring. Nogle gennemspiller den kommende begivenhed igen og igen i hovedet, forestiller sig forskellige scenarier og planlægger, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Det kan give en følelse af at være bedre forberedt, men tankemylderet kan også gøre det endnu sværere at komme videre. Når det er uklart, hvad man realistisk kan nå inden aftalen, kan selv små beslutninger være overvældende. Det kan for eksempel være svært at vælge, hvilken opgave man skal begynde på, eller hvad der er vigtigst at nå først. Forsinkelser og usikkerhed gør ofte oplevelsen mere intens. Hvis en plan bliver ændret eller aldrig får et præcist tidspunkt, kan det føles, som om man helt har mistet kontrollen over dagen. Selvom mange neurodivergente mennesker kan genkende fænomenet, er "ventetilstand" ikke en officiel klinisk betegnelse. Oplevelsen overlapper dog med flere veldokumenterede træk, særligt hos mennesker med ADHD. Forskere har blandt andet undersøgt forskelle i tidsopfattelsen, som nogle gange omtales som "tidsblindhed", "tidsudvidelse" eller "tidsagnosi". Det kan påvirke evnen til at vurdere, hvor lang tid noget tager, hvor længe noget varer, og hvor hurtigt tiden går. I den sammenhæng kan ventetilstand ses som en reaktion på usikkerhed. Hvis det er svært at fornemme eller forudsige tiden, kan det føles tryggere at blive i en slags mental venteposition end at risikere at fejlbedømme, hvor meget man kan nå. Oplevelsen hænger også sammen med forskelle i de eksekutive funktioner, som er de mentale processer, der blandt andet hjælper os med at komme i gang med en opgave og skifte fra én aktivitet til en anden. Det kan være særligt svært under pres. Forskelle i tidsopfattelsen er også blevet beskreve...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →