Flere uventede opdagelser om komet, der susede forbi Jorden - og som blev mistænkt for at være alien-rumskib

Komet 3I/ATLAS kom fra stjernerne, tog en tur rundt om Solen og er nu atter på vej væk. I et par måneder havde astronomerne en mulighed for at studere kometen, der må stamme fra et planetsystem mange lysår borte, og den mulighed blev da også udnyttet fuldt ud. NASA er nu kommet med en oversigt over de resultater, man indtil nu har fået, men der vil gå lang tid, før målingerne er blevet analyseret fuldt ud. Her er nogle hovedpunkter om, hvad man har lært om kometen: 3I/ATLAS er ikke sendt af aliens Der er intet, som tyder på, at 3I/ATLAS er andet end en komet. På nogle punkter afviger den lidt fra de kometer, vi kender fra vores eget solsystem, men det er ikke andet, end man kunne forvente. Det er noget, som NASA selv understreger, fordi der har været så mange rygter om, at der var tale om en rumsonde fra en fremmed civilisation – en teori, som Harvard-astronomen Avi Loeb ivrigt har fremført, og som vi har kritiseret i artiklen 'Er Avi Loeb gal eller genial?' På nettet kan man se, at rumsondeteorien er ret populær, men der er altså ingen beviser for den. Flere uventede opdagelser Kometen blev opdaget af det såkaldte ATLAS-teleskop i Chile 1. juli 2025 og blev døbt 3I/ATLAS. Betegnelsen 3I betyder, at det er det 3 interstellare objekt, der er fundet. Man blev hurtigt klar over, at der var tale om en komet, for man kunne se, at den udsendte både gas og støv, hvad der jo er helt normalt for en komet. Det eneste usædvanlige er, at det skete, mens kometen stadig var 670 millioner kilometer fra Solen, altså kun lidt indenfor Jupiters bane. De fleste kometer skal tættere på Solen, før de begynder at blive aktive. På den anden side er kometer i det hele taget ret forskellige, så det er svært at tale om en helt 'normal' komet. I august blev kometen observeret af det store James Webb-teleskop, og her var resultaterne overraskende: Man målte sammensætningen af kometens koma, der er den tågede, lysende atmosfære af gas og støv, der omgiver en kometkerne, når den nærmer sig Solen. Komaen dannes, ved at solvarme får is på kernen til at sublimere (gå direkte fra fast form til gas), hvilket frigiver støv og gasser, der danner 'håret' (koma) omkring kernen. Målingerne fra James Webb viste, at komaen indeholdt vanddamp (H2O), kulilte (CO) og karbonyl sulfid (COS - altså et molekyle der består af kulstof, ilt og svovl). Det var forventet, men det var en stor overraskelse, at mængden af CO2 var så stor i forhold til mængden af vanddamp. Forholdet var 8:1, hvilket er det højeste man nogensinde har målt. En muligvis meget gammel komet Forklaringen på den store mængde CO2 kan være kometens meget lange rejse frem til vores solsystem. Ganske vist synes vi, at kometen med en fart på 60 km/s er pænt hurtig, men i forhold til de enorme afstande mellem stjernerne er den meget langsom. Med den fart vil den være 20.000 år om at komme til bare den nærmeste stjerne, så den har helt sikkert været millioner af år undervejs mod vores solsystem. På den anden side er de 60 km/s også et tegn på, at 3I/ATLAS kommer fra en meget gammel stjerne. De fleste nabostjerner har nemlig meget mindre hastigheder på omkring 20 km/s i forhold til Solen, da de ligesom Solen har næsten cirkulære baner om Mælkevejens centrum. De stjerner, der bevæger med større hastigheder, helt op til omkring 200 km/s, er normalt stjerner, som er meget ældre end Solen, da de har mere aflange baner om Mælkevejens centrum. Sandsynligvis er der sket det, at den kraftige kosmiske stråling i rummet mellem stjernerne har påvirket kometen. En komet kan jo beskrives som et isbjerg fuldt af støv, men isen består ikke bare af frosset vand. Der er is af mange slags, så man finder frosne luftarter som kulilte (CO) og frossen CO2. Den kosmiske stråling kan nedbryde denne is, på en måde så CO bliver til CO2. Strålingen kan på den måde omdanne de måske 10-20 meter øverste lag af isen, så den kommer til at indeholde mere CO2. Og det er netop de øverste lang, som fordampede først, da kometen nærmede sig Solen og...