"Fantastisk": Vraget af vigtigt dansk krigsskib fra 1600-tallet er fundet

Det er tidlig morgen den 2. juli 1679. Den legendariske admiral og søhelt Niels Juel gør den dansk-norske flåde klar til at indlede et angreb mod svenskerne. I de seneste uger har danske og svenske skibe leget katten efter musen i farvandet ud for byen Kalmar i Sverige, og et af de sidste kapitler i den blodige krig, Den Skånske Krig, er ved at blive skrevet. Ifølge Niels Juels egne optegnelser beslutter han, at det gamle orlogsskib Enigheden skal "bruges til skade for fjenden ved at sænke den." Han vil altså sænke skibet for at blokere for, at svenskerne kan slippe væk. Midt i røg, ild og blod slutter Enigheden sin mangeårige karriere som krigsskib og synker til bunds i Kalmarsund. "Enigheden er et sandt veteranskib fra svenskekrigene. Det har været med i flere store og vigtige søslag, og vi kender det fra flere forskellige historiske kilder," siger arkæolog Rolf Warming, som er hovedforfatter på en ny rapport, som beskriver fundet af vraget af Enigheden nær Kalmar i Sverige. "Derfor er det ekstra spændende at finde sådan et vrag." Imponerende vragfund Det var to fritidsdykkere, som opdagede vraget i 2024. Efterfølgende er Rolf Warming og flere andre forskerkolleger fra Västerviks Museum og Södertörns Högskola dykket ned og har undersøgt resterne af det store skib, som ligger på cirka 12 meters dybde. "Det mest imponerende ved vraget er, at man kan se en hel række af raperter (stativer, som holder kanoner, red.) Man kan stadig se dem opstillet på række, som var det et kanondæk," fortæller danske Rolf Warming, som er ph.d.-studerende ved Centrum for Maritime Studier på Stockholm Universitet i Sverige. "Det er også utroligt at se de store spanter fra skibets skelet. Nogle af dem er fire meter høje og står stadig på havbunden, så man får indtryk af et massivt krigsskib." I den nye rapport fremlægger Rolf Warming og hans kolleger analyser af både træ fra selve skibsvraget og teglsten fra skibets kabys – altså køkkenet. Analyserne indikerer, at vragets tid og oprindelsessted passer med at være skibet Enigheden, som er kendt fra flere historiske kilder i både Danmark og Sverige. Forskere: Det ser solidt ud Resultaterne er endnu ikke trykt i et videnskabeligt tidsskrift - og dermed har forskningen heller ikke gennemgået den såkaldte peer review, hvor uafhængige forskere gennemtjekker resultaterne. Men flere forskere, som Videnskab.dk har talt med, finder imidlertid det nye fund og rapporten om vraget overbevisende. "Identifikationen virker meget sikker og velfunderet, så det ser ud til, at den er god nok: At det er Enigheden," siger Andreas Kallmeyer Bloch, som er marinarkæolog ved Nationalmuseet og beskæftiger sig med danske skibsvrag i udlandet. Marinarkæolog Morten Johansen, som forsker i skibsvrag ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, er enig i, at det er "meget plausibelt", at der er tale om skibet Enigheden. "Det er fantastisk, når arkæologien og vores viden fra de historiske arkiver pludselig kan spille sammen og begynde at supplere hinanden på denne her måde," siger Morten Johansen. Bygget på ordre af Christian 4. Fra de historiske kilder ved vi, at Enigheden blev bygget efter ordre fra Christian 4. i hans tid som konge af Danmark og Norge. Det blev bygget i Christiania (nu Oslo) af den kendte engelske skibsbygmester James Robbins, og skibet blev færdigt og leveret til den dansk-norske flåde i 1651 efter Christian 4.s død. Ifølge samtidige skibslister fra 1652 målte skibet omtrent 48x12x5 meter og havde 91 kanonporte. Dermed var Enigheden et af de største og mest velarmerede krigsskibe i anden halvdel af 1600-tallet. "Det er et spændende fund, for der er tale om et stort skib fra perioden," siger Asger Nørlund Christensen, som er forsker og søfartshistoriker ved Nationalmuseet. "Slaget i Kalmarsund, hvor Enigheden synker, er en af de allersidste krampetrækninger i Den Skånske Krig. Hele krigen er i bund og grund en revanchekrig, hvor danskerne prøver at vinde de landsdele tilbage, som vi tidligere har mistet til svenskerne....