Er skærme skyld i, at skolebørn læser dårligere? Mindre skærm giver ikke nødvendigvis bedre resultater Skærme i skolen Skærme og læsning Hvor er farerne i forhold til skærmene? Hvordan hjælper vi eleverne?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
PISA-målingen viste tilbagegang for danske elever – både i matematik, naturfag og i særdeleshed i læsning. Børn og unges skærmbrug blev fra flere sider hurtigt udpeget som en af årsagerne, hvis ikke den vægtigste. For eksempel sagde statsminister Mette Frederiksen: "Jeg må indrømme, at jeg ikke selv er i tvivl om, at resultaterne har en tæt sammenhæng med det forhold, at vi i Danmark har et af de mest digitaliserede børneliv i verden." Regeringen reagerede da også hurtigt med at foreslå et totalforbud mod private skærme i skolen. Men det er vigtigt, at vi kigger på, hvad data rent faktisk siger om sammenhængen mellem brugen af digital teknologi og faglige præstationer. Vi skal også huske at skelne mellem forskellige slags skærmbrug. På førnævnte pressemøde indførte regeringspartiernes repræsentanter således begrebet 'privat skærm', som må antages at være en modsætning til digitale redskaber anvendt til faglige aktiviteter. Så hvilken type skærmbrug skal vi bekymre os om? Kan det virkelig passe, at skærme gør børn dårligere til at læse? Jeg er en af de forskere, der stod bag udførelsen af den nye PISA-test, og derfor har jeg indblik i de mange detaljer, som den gemmer på. I denne artikel vil jeg udlægge de relevante indsigter fra undersøgelsen og sammenholde dem med anden forskning på området. Med de data, vi har fra PISA-undersøgelsen, tyder det ikke på, at mindre brug af skærm i skolens undervisning eller i elevernes fritid vil føre til bedre resultater i læsning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at skærme er uproblematiske for børns indlæring. Vores data om elevernes syn på egen brug af digitale enheder tyder nemlig på, at de private skærme forstyrrer eleverne indirekte, når de ikke har adgang til dem i skolen. Det vil sige, at mange elever fortæller, at de føler sig ængstelige i undervisningen, når de ikke kan svare på venners beskeder eller holde sig opdateret online. I PISA-undersøgelsen skulle eleverne selv oplyse, hvor mange timer de bruger digitale ressourcer per dag (altså computer, telefon og tablet). Derfor kan vi se nogle interessante tendenser: De elever, der oplyser, at de bruger digitale ressourcer til læring i skolen 4-5 timer om dagen, er også dem, der har den højeste læsescore - altså klarer sig bedst i testen. Det samme gælder for elevernes brug af digitale ressourcer til fritidsaktiviteter. Et forbrug på 4-5 timer uden for skoletiden og i weekenden er forbundet med de højeste scorer i læsning. Det kan virke overraskende, at fritidsbrug af skærm op til fire-fem timer dagligt er forbundet med de højeste scorer i læsning. Omvendt, så er det nok lidt naivt at tro, at børn og unge kaster sig over en analog bog, hvis de ikke lige bruger skærmen. Det tyder undersøgelser af børn og unges læse- og kulturvaner ikke på. Mon ikke det snarere er fysisk aktivitet og samvær med familie og venner, de får fritiden til at gå med? Disse aktiviteter er nok mindre befordrende for deres læsekompetencer end ting man kan lave online, selv om de på anden vis er nok så ønskværdige. Kigger vi på brug af digital teknologi til faglige formål, er det forbundet med højere læsescore, at eleverne ofte leder efter relevante informationer online, vurderer netteksters kvalitet, opretter multimediepræsentationer og skriver eller redigerer tekst digitalt. Andre typer aktiviteter på skærmen giver ikke så positiv sammenhæng med læsepræstationer. Vores analyser af PISA-data viser for eksempel, at redigering af video eller indsamling af data med digitale redskaber ikke har hverken positiv eller negativ sammenhæng med læsescoren. Pointen er, at de digitalt baserede aktiviteter som helhed ikke kan siges at være skadelige for det faglige niveau. Tendensen er, at aktiviteter med digitale redskaber, som kunne tænkes at hænge sammen med læsekompetence, ser ud til at hænge positivt sammen med læsescoren. Selvom skærmes indvirkning på læsning diskuteres vidt og bredt, er der ikke mange grundige studier på området. Der er heller ikke mange studier, der...