Er Pluto en planet eller en dværgplanet?\nDet begyndte med Eris\nOm planeter, kartofler og færdselsregler\n1. En planet skal være i kredsløb om Solen\n2. En planet skal være rund\n3. En planet har banen for sig selv\nMasser af kritik\nEn bedre definition

For 20 år siden (den 24. august 2006) blev Pluto 'degraderet' fra at være planet til at være en dværgplanet. Beslutningen blev taget efter en afstemning i den Internationale Astronomiske Union (IAU), men det blev begyndelsen på en hed debat, som stadig fortsætter. For nylig har NASA's chef Jared Isaacman kastet benzin på bålet ved at give udtryk for, at han ønsker, at Pluto igen bliver klassificeret som en planet, og at NASA arbejder på nogle rapporter, der skal 'eskalere' diskussionen. Det usædvanlige er, at meget af debatten har været domineret mere af følelser end af astronomiske argumenter. For nu havde man siden Plutos opdagelse i 1930 fortalt og lært skolebørn, at Solsystemet havde ni planeter, og Pluto var den yderste – og sådan noget laver man bare ikke pludseligt om. Det hele begyndte i 2005, da et hold ledet af astronomen Mike Brown opdagede en klode, der bevægede sig rundt om Solen uden for Plutos bane. Den var omtrent samme størrelse som Pluto, men med større masse, og den fik navnet Eris. Opdagelsen af Eris var et resultat af, at teleskoper og kameraer nu var blevet så effektive, at astronomerne i 1992 var begyndt at udforske og kortlægge det såkaldte Kuiperbælte af små kloder, som befinder sig uden for Neptuns bane. Eris befinder sig i Kuiperbæltet, men da der er titusinder af kloder i Kuiperbæltet, var det måske ikke rimeligt at kalde alle disse normalt meget små kloder for 'planeter'? Vi kalder jo heller ikke de mange asteroider mellem Mars og Jupiter for planeter. Både Eris og Pluto befinder sig i Kuiperbæltet, og da Pluto dengang blev anset for en planet, var der to muligheder: Udnævne Eris til planet på linje med Pluto. Opfinde begrebet 'dværgplanet', så ingen af de to kloder var planeter. Et centralt argument for at indføre et ny begreb var, at det allerede i 2006 var klart, at Pluto og Eris kun var toppen af isbjerget. Der var al mulig grund til at formode, at der langt ude i Kuiperbæltet var mange kloder næsten så store som Pluto, og det ville få antallet af planeter til at stige uoverskueligt. På det tidspunkt var der ingen officiel definition af udtrykket 'planet'. IAU besluttede at rette op på dette ved at udarbejde en kort liste med kriterier for, hvad en 'planet' kunne være, og bede medlemmerne om at stemme om definitionen på IAU's generalforsamlingsmøde i Prag 24. august 2006. Problemet er, at man blev enige om at definere en planet på en måde, der både er uklar og svær at forstå for ikke-astronomer. Men lad os se på den. Den nye definition på hvad der kendetegner en ægte planet har tre hovedpunkter: Det er ganske logisk. Jorden er en planet, fordi den kredser om Solen, men trods sin størrelse er Månen ikke en planet, fordi den kredser om Jorden. Alle de klassiske planeter er runde, fordi de er så store, at deres tyngdekraft er i stand til at forme planeten. Man taler undertiden om 'kartoffelgrænsen', for hvis kloden er tilstrækkelig lille, kan tyngdekraften ikke forme den, og så ender man med en uregelmæssigt formet kartoffellignende klode. Kartoffelgrænsen afhænger af, om kloden består af is eller klippe, men ligger typisk omkring en diameter på omkring 400-600 km. Hermed menes, at planeten skal være stor nok til fuldstændigt at dominere sin bane om Solen. Den rydder simpelthen hele nabolaget ved med sin tyngdekraft enten at slynge mindre kloder helt bort, opsluge dem eller som et mindstekrav fuldstændigt styre banerne for mindre kloder i deres nabolag. Men hverken Jorden eller Jupiter opfylder helt dette krav, uden at de af den grund er blevet 'degraderet' til dværgplaneter. Nær Jordens bane er der mindst 10.000 såkaldte nærjordsasteroider, mens Jupiter deler bane med mindst 100.000 af de såkaldte Trojanske asteroider. Det må dog understreges, at de Trojanske asteroider ikke bare kan kredse, som de selv vil, for Jupiter sørger for, at de alle kredser om et af de to Lagrange-punkter L4 og L5, henholdsvis 60o foran og 60o bagud for Jupiter. Det er denne tredje del af definitionen, der udløste ...