Er du låst fast i en svær relation? Sådan kan du ændre dynamikken

Relationer kan være både en velsignelse og en forbandelse. De er en kilde til lykke og glæde, men også frustration, vrede eller foragt. De fleste af os ender før eller siden i en relation, der slider: et klæbende barn, en overdramatisk ven, en kæreste, der lukker ned ved den mindste antydning af intimitet, den uforudsigelige forælder eller den kontrollerende chef. Kort sagt, relationer, der er svære at være i. Som professor i psykologi og forsker i relationer har jeg brugt utallige timer på at observere menneskelige interaktioner både i laboratoriet og i virkeligheden for at forstå, hvad der får relationer til at fungere, og hvad der får dem til at føles fuldstændig uregerlige. For nylig slog jeg mig sammen med psykologen Rachel Samson, der hjælper enkeltpersoner, par og familier med at udrede svære dynamikker i terapien. I vores nye bog, 'Beyond Difficult: An attachment-based guide for dealing with challenging people', undersøger vi årsagerne til vanskelig adfærd og præsenterer forskningsbaserede strategier til at gøre udfordrende relationer lettere at leve med. Men hvad gemmer der sig egentlig bag det, vi kalder 'vanskelig' adfærd? Og endnu vigtigere: Hvad kan vi selv gøre ved det? Svære samspil har ofte dybe rødder Når en samtale med en kollega går i hårdknude, eller et opkald med en ven kører af sporet, er det nærliggende at tro, at problemet handler om den konkrete situation, men store følelser og kraftige reaktioner har ofte en mere dybtliggende årsag. Mange svære interaktioner bunder i forskelle i temperament, altså den biologisk betingede måde, vi følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt reagerer på verden omkring os. Mennesker med et sensitivt temperament reagerer stærkere på stress og sanseindtryk. Når de bliver overvældede, kan de virke ustabile, humørsvingende eller ufleksible, men reaktionerne handler sjældent om ond vilje og langt oftere om sensorisk eller følelsesmæssig overbelastning. Det vigtigste er, at både børn og voksne med et sensitivt temperament kan trives socialt og følelsesmæssigt, hvis de befinder sig i et støttende miljø, der passer til den, de er. Tilknytningsformen har stor betydning Ud over neurobiologien peger psykologi-forskning på et andet gennemgående træk i mange svære relationer; det, man kalder utryg tilknytning. Tidlige erfaringer med omsorgspersoner former den måde, vi knytter os til andre på senere i livet. Har man oplevet omsorg, der var uforudsigelig eller følelsesmæssigt utilstrækkelig, kan det skabe en grundlæggende forventning om, at andre vil svigte eller skuffe, hvilket er et kernetræk ved utryg tilknytning. Mennesker med utryg tilknytning kan komme til at klamre sig, trække sig, reagere aggressivt eller forsøge at kontrollere andre, ikke fordi de ønsker at gøre livet surt for omgivelserne, men fordi nære relationer føles utrygge. Når man adresserer det underliggende behov for følelsesmæssig tryghed, bliver det muligt gradvist at bevæge sig mod mere trygge og stabile relationer. Håndtering af svære følelser I konfliktfyldte situationer løber følelserne let løbsk og måden, de håndteres på, kan være afgørende for, om relationen bryder sammen eller klarer skærene. Forskning viser, at mennesker med et sensitivt temperament, utryg tilknytning eller traumahistorik ofte har vanskeligt ved at regulere deres følelser. Faktisk er problemer med følelsesregulering blandt de stærkeste indikatorer for psykisk mistrivsel, brudte relationer og i yderste konsekvens også aggression og vold. Det er fristende at stemple andre som 'for følsomme' eller 'for emotionelle', men i virkeligheden er følelser et socialt fænomen. Veldokumenterede metoder Vores individuelle nervesystemer påvirker konstant hinanden, hvilket betyder, at vores evne til at bevare roen ikke kun former vores egne reaktioner, men også andres. Den gode nyhed er, at der findes veldokumenterede metoder til at berolige sig selv, når bølgerne går højt: Tag en dyb indånding: Langsom, dyb vejrtrækning sender et signal om sikkerhed og tryghed ti...