Spring til indhold
En af polarudforskningens mest ikoniske og tragiske historier vækkes til live igen\nSymbol for videnskab\n3D-model af skibet\nScott som sin tids Diana\nDøde kroppe fundet i telt\nFølsom debat om Scott\nSkib blev skudt ned - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

En af polarudforskningens mest ikoniske og tragiske historier vækkes til live igen\nSymbol for videnskab\n3D-model af skibet\nScott som sin tids Diana\nDøde kroppe fundet i telt\nFølsom debat om Scott\nSkib blev skudt ned

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

12. juli 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

"Gode Gud! Dette er et frygteligt sted." Sådan skriver den berømte britiske polarforsker Robert Falcon Scott i sin dagbog i januar 1912. "Det værste er sket [...] Alle drømmene må briste," fortsætter Scott, som efter enorme strabadser netop har nået sit livs mål om at komme frem til Sydpolen. Men ved målet finder han et brev efterladt af den norske polarforsker Roald Amundsen, der som den første i verdenshistorien er nået frem til Sydpolen. Kun 35 dage før Scott. Historien om Robert Falcon Scott, der bliver slået på målstregen ved Sydpolen, hører til blandt de mest ikoniske fortællinger i polarudforskningens historie. Den bliver nu vækket til live igen af en ekspedition, der søndag 12. juli og de efterfølgende dage dykker ned på 300 meters dybde for at kortlægge vraget efter skibet Terra Nova, som fragtede Robert Falcon Scott til Antarktis på den skæbnesvangre ekspedition. "Det bliver helt fantastisk spændende," siger danske Annamaiya Norling fra Nationalmuseet, der skal dykke ned til Terra Nova som ekspeditionens marinarkæolog. "Skibet sank på meget dramatisk vis. Det var sejlet ind i et isbjerg og blev efterfølgende beskudt af den amerikanske kystvagt, for at det ikke skulle flyde rundt og være til fare for andre skibe. Så det bliver interessant at se, om man kan se spor efter skud og brand på vraget." Dykket foregår i det bemandede dybhavsfartøj Alvin, der blandt andet er kendt for at have dykket ned til Titanics vrag. Herfra kan Annamaiya Norling observere Robert Falcon Scotts sunkne skib med egne øjne. "Scott tabte kapløbet om at komme først til Sydpolen, men han hører stadig til blandt de største helte i polarudforskningen," siger Peder Roberts, som er professor i idéhistorie og forsker i den arktiske polarudforskning på Universitetet i Oslo. "Modsat Amundsen var Scott glad for naturvidenskab, og i dag, hvor Antarktis er blevet et kontinent for fred og videnskab, er han blevet gjort til en figur, som symboliserer kærligheden til naturvidenskab." Dykket ned til skibet Terra Nova foregår ud for Grønlands kyst, og ekspeditionen er arrangeret af Royal Canadian Geographical Society og den amerikanske havforskningsinstitution Woods Hole Oceanographic Institution. Det sunkne skib Terra Nova blev oprindeligt fundet i 2012, og sidste år besøgte en anden bemandet mini-ubåd vraget for første gang. Under den nuværende amerikansk-canadiske ekspedition skal vraget ifølge en pressemeddelelse kortlægges og affotograferes i "hidtil uset detaljegrad". Det sker med såkaldt fotogrammetri – en metode, hvor der tages tusindvis af billeder af vraget, som efterfølgende sammensættes, så der kan skabes en digital 3D-model af skibet. Spørger man professor og ekspert i historisk polarudforskning Peder Roberts, mener han ikke nødvendigvis, at endnu et dyk ned til Terra Nova vil bringe "noget særligt nyt eller banebrydende videnskab" om Scott og polarudforskningen. Men for ham er ekspeditionen et symbol på, hvor vigtig en figur Robert Falcon Scott fortsat er i britisk kultur. "Man må ikke undervurdere, hvor stor en helt han var i sin egen tid og fortsat er i dag," siger Peder Roberts. "En kollega med ekspertise i britisk kulturhistorie sammenlignede hans død med prinsesse Dianas – den kollektive følelse af en stor mand, som gik tabt. Hans død var en enorm tragedie i samtiden." Robert Falcon Scott og hans team døde i det barske islandskab på vejen tilbage efter at have besøgt Sydpolen. De efterlod sig en række afskedsbreve, heriblandt et brev fra Scott til offentligheden. "Vi tog chancer, og vi vidste, at vi gjorde det; tingene er gået imod os, og derfor har vi ingen grund til at klage," lyder det blandt andet i brevet til offentligheden fra marts 1912. "Havde vi overlevet, ville jeg have haft en beretning at fortælle om mine ledsageres hårdførhed, udholdenhed og mod, som ville have rørt enhver englænders hjerte. Disse få notater og vores døde kroppe må fortælle historien." Otte måneder efter deres død blev Scott og hans kollegers døde kroppe og ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →