Spring til indhold
Elversprog, klingonsk og 'Pig Latin': Hvad kan opfundne sprog lære os om den menneskelige hjerne?\n'Pidgin-sprog' er født af nødvendighed\nPlanlagte sprog\nKonstruerede sprog kan tjene vidt forskellige formål\nHvad sker der i hjernen, når vi taler et konstrueret sprog?\n'Miniaturesprog' dyrket i laboratoriet - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Elversprog, klingonsk og 'Pig Latin': Hvad kan opfundne sprog lære os om den menneskelige hjerne?\n'Pidgin-sprog' er født af nødvendighed\nPlanlagte sprog\nKonstruerede sprog kan tjene vidt forskellige formål\nHvad sker der i hjernen, når vi taler et konstrueret sprog?\n'Miniaturesprog' dyrket i laboratoriet

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

30. august 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Opfundne eller konstruerede sprog hører ofte hjemme i fantasy- og science fiction-universer, og som barn har du måske endda selv opfundet et. Tag for eksempel 'Pig Latin', som er et engelsk, legende sprogspil, hvor ord ændres ved at flytte den første konsonant eller konsonantklynge til slutningen af ordet, efterfulgt af 'ay'. Ordene 'Pig Latin' bliver således til 'ig-Pay atin-Lay'. Ord, der begynder med en vokal, får i stedet 'way' til sidst. 'I love you' bliver dermed til: 'Iway ovelay ouyay'. Med lidt øvelse kan man føre hele samtaler på Pig Latin. Men det at skabe nye måder at kommunikere på rækker langt ud over børns hemmelige sprog og hjernegymnastik. Gennem historien har mennesker opfundet eller tilpasset sprog af nødvendighed, kreativitet eller videnskabelig interesse. Selve processen med at skabe et sprog kan også give os et indblik i, hvordan hjernen fungerer. Lige fra børns hemmelige kodesprog til 'miniaturesprog', som forskere konstruerer i laboratoriet, fortæller de nye kommunikationsformer noget om vores evne til at lære og tage nye regler til os. Mange nye sprog opstår hverken på kontorer eller i laboratorier, men dér, hvor forskellige kulturer mødes. Når to grupper med forskellige sprog har brug for at kunne tale sammen for at handle eller bare leve side om side, kan der opstå en forenklet sprogform, en slags blandingssprog, som kaldes et 'pidgin-sprog'. Ordet 'pidgin' menes at stamme fra en kinesisk udtale af det engelske ord 'business'. Disse såkaldte kontaktsprog henter typisk en stor del af deres ordforråd fra det sprog, der dominerer den sociale og økonomiske kontakt. Til gengæld bliver grammatikken ofte forenklet og organiseret på nye måder, så kommunikationen bliver lettere. Derfor deler mange pidgin-sprog visse grammatiske træk. Ikke alle kunstige sprog opstår spontant. Nogle bliver konstrueret helt fra bunden med omtrent samme omhu, som når man planlægger et ingeniør- eller arkitekturprojekt. Strukturen er afgørende, for et nyt sprog kræver nemlig mere end nye ord. Der skal også være regler for, hvordan ordene kan sættes sammen, og gerne en gruppe mennesker, som faktisk bruger sproget. Et kendt eksempel er de elversprog, som J.R.R. Tolkien skabte til Ringenes Herre og Hobbitten. Længe før han lod sine romanfigurer tale sprogene, havde Tolkien, som var uddannet filolog (sprogforsker), udviklet grammatik, historie og lydsystem. Han ønskede, at sprogene skulle være lige så sammenhængende som naturligt opståede sprog. Noget lignende gælder esperanto, som den polske øjenlæge L.L. Zamenhof skabte i 1887. Hans mål var et internationalt andetsprog, der skulle være let at lære, med klare regler og uden undtagelser. I dag findes der et globalt fællesskab af esperanto-talende. Klingonsk er næsten det modsatte. Sproget blev skabt af lingvisten Mark Okrand i 1980'erne til Star Trek og blev bevidst designet til at lyde fremmedartet. Derfor brugte Mark Okrand blandt andet usædvanlige lyde og en atypisk sætningsstruktur, hvor rækkefølgen er objekt-verbum-subjekt. Klingonsk er især interessant, fordi sproget i modsætning til esperanto blev skabt til en bestemt fiktiv fortælling og ud fra manuskriptets behov. Det viser, at konstruerede sprog kan tjene vidt forskellige formål: fra at gøre international kommunikation lettere til at gøre et opdigtet univers mere levende og troværdigt. I mange år vidste forskerne ikke, hvordan hjernen reagerer på konstruerede sprog. Det undersøgte forskere ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i et studie fra 2025, hvor de målte hjerneaktiviteten hos mennesker, der talte konstruerede sprog, ved hjælp af funktionel MR-skanning. Resultatet var tydeligt: Når personer, der beherskede sprog som esperanto, klingonsk, na'vi fra Avatar eller High Valyrian og dothraki fra Game of Thrones, brugte disse sprog, aktiverede hjernen de samme sproglige netværk som ved naturlige sprog. Med andre ord så hjernen ikke ud til at skelne mellem naturligt opståede og konstruerede sprog. Men hvis hjerne...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →