Spring til indhold
Efter afsløring om skjult interesse bag lægeanbefaling - et "udbredt problem" - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Efter afsløring om skjult interesse bag lægeanbefaling - et "udbredt problem"

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

7. maj 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Både forskere og journalister skal blive bedre til at oplyse om interessekonflikter. Det siger flere iagttagere efter Videnskab.dk's afsløring af industristøtte i en sag om "farligt fedt". "Den her sag viser, hvorfor det er vigtigt med en større grad af åbenhed i vores offentlige samtale om sundhed og sygdom," siger ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Anna Krogh, som forsker i sundhedsjournalistik. Den konkrete sag handler om tre forskere, som i Berlingske anbefaler "alle voksne" at få lavet en særlig test af et kolesterol-lignende stof kaldet lipoprotein(a). Det fremgik dog ikke, at de samme forskere alle har modtaget penge fra firmaer, som udvikler medicin på området. "Det er et godt eksempel på, at både medier og forskere skal blive bedre til at oplyse om interessekonflikter," siger Andreas Lundh til Videnskab.dk om sagen. "Det gælder især, når forskere anbefaler en bestemt test eller behandling." Lundh forsker i interessekonflikter som lektor i evidensbaseret medicin ved Cochrane Danmark og Syddansk Universitet, og han henviser til flere studier, som illustrerer en udfordring, især inden for sundhedsforskning. "Oplysning om interessekonflikter er utrolig mangelfuld," siger han. Både journalister og forskere overser interesser En opgørelse fra Akademikerbladet i 2024 viste, at under to procent af forskerne på Københavns Universitet lever op til krav om at dele oplysninger om økonomiske bånd til industrien. Internationale studier viser lignende tegn på manglende gennemsigtighed, både når det gælder forskere og journalister: 1 ud af 3 læger, forskere eller andre fagpersoner, der står bag kliniske anbefalinger, har bånd til industrien, der ikke er deklareret. Det viser en systematisk gennemgang fra 2021 med data fra knap 15.000 personer fra Danmark og 13 andre lande. 9 ud af 10 nyhedsartikler om medicinsk forskning nævner ikke interessekonflikter - oplysningerne fremgår ellers i nogle tilfælde af de videnskabelige udgivelser og pressemeddelelser, som mediernes historier tager udgangspunkt i. Det viser et britisk studie fra 2021. Tidligere danske studier fra henholdsvis 2013 og 2015 antyder samme tendenser, fremhæver Andreas Lundh. "Vi ser, at forskere oplyser meget sporadisk om deres interesser," siger han. "Få oplyser alt. Nogle oplyser om dele af deres samarbejder, mens andre slet ikke oplyser noget." Bevillingerne er især udbredt inden for sundhedsforskning, da støtte fra medicinalfirmaer og private fonde i mange tilfælde er "helt afgørende for at kunne gennemføre forsøg og dermed for overhovedet at kunne udføre, det man er ansat til som forsker," siger Heine Andersen. Han er professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han har beskæftiget sig med forskningsfrihed siden 1980'erne. Mange forskere får også personlig betaling - udover forskningsstøtten, tilføjer han - og Andreas Lundh stemmer i. Årlige honorarer på flere hundredetusinde kroner fra private firmaer "er ikke usædvanlige", siger han. De økonomiske bånd kan være et problem, især når de ikke er opgivet offentligt, siger både Andreas Lundh og Heine Andersen. Forskning viser nemlig også en sammenhæng mellem honorarer fra industrien og forskeres tilbøjelighed til at anbefale bestemte lægemidler. Krav om oplysning af interesser Forskere og medier har pligt til at dele oplysninger om interessekonflikter. Det viser flere retningslinjer på området, for eksempel den her passage fra Det danske kodeks for forskningsintegritet, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udgivet i 2026: "Ansvarlig forskningspraksis omfatter oplysning om alle potentielle interessekonflikter." Heine Andersen kalder reglerne tydelige: "Der kan ikke være tvivl om, at du som forsker skal oplyse om interessekonflikter. Der er til gengæld tvivl om, hvor fast reglerne skal håndhæves," siger han. For medierne gælder noget lignende, vurderer forskerne. "Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse," lyder det i retningslinje...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →