Disse 3 ønsker fra forskere kan sikre os rent drikkevand

Rent drikkevand har længe været en dansk selvfølge. Men under marker, byer og industrigrunde breder forureningen sig langsomt i grundvandet. Rester af sprøjtegift, nitrat fra gylle og kunstgødning samt andre kemikalier siver ned gennem jorden og truer de magasiner, vi henter vores drikkevand fra. Derfor har drikkevand fået en hovedrolle i den politiske debat. "Vi skal have stoppet landbrugets forureninger nu," siger Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre, der sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet kræver et totalt forbud mod sprøjtegift. Ifølge en ny rapport fra Miljøministeriet vil et forbud koste landbruget omkring 360 millioner kroner årligt. Til gengæld vil tekniske løsninger til rensning af drikkevandet koste mellem 6 og 18 milliarder kroner årligt. Én ting er, hvad politikerne mener. Noget andet er, hvad forskningen peger på som de mest effektive løsninger. Her er tre forskeres ønskeliste til den kommende regering. Landbrugets forurening skal reduceres Kaj Sand-Jensen er professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet og har forsket i vandmiljø, næringsstoffer og forurening i mere end 50 år. Hans budskab er klart: Skal Danmark sikre rent drikkevand, skal landbrugets forurening reduceres markant. "Vi bliver nødt til at skære ned på gødningsforbruget for at bekæmpe nitratforurening, og vi er nødt til at skære ned på pesticidforbruget," siger han og peger konkret på mindre intensiv drift, lavere gødningsmængder og på sigt en fuld udfasning af pesticider. Ifølge Kaj Sand-Jensen hænger problemerne tæt sammen med den store danske svineproduktion, som kræver enorme arealer med intensiv dyrkning. Det betyder, at nitrat og pesticider langsomt siver ned gennem jorden og ender i grundvandet og drikkevandet. Pesticider er skadelige stoffer, der ender i både overfladevand og grundvand. Mange pesticider indeholder fluor, som gør dem mere effektive og holdbare. Men det betyder også, at både pesticidet selv og dets nedbrydningsprodukter bliver til såkaldte evighedskemikalier, som bliver i vores omgivelser for altid. Samtidig peger professoren på, at forskningen i årtier har vist en klar sammenhæng mellem øget gødningsforbrug og stigende nitrat i grundvandet - et problem, der ikke kun er miljømæssigt, men også sundhedsmæssigt. "Man har vurderet, at nitraten kan bidrage til omkring 130 tilfælde af ende- og tyktarmskræft om året," siger han. Grundvandsparker på størrelse med Fyn Erik Arvin, der er formand for Birkerød Vandforsyning, mener, at den kommende regering først og fremmest bør fokusere på at beskytte de mest sårbare grundvandsdannende områder i Danmark. "For at fremtidige generationer kan få rent drikkevand, så skal vi have mange grundvandsparker," siger formanden, der desuden er professor emeritus ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Grundvandsparker er områder, hvor man beskytter grundvandet, så det kan bruges som drikkevand. I praksis betyder det, at markerne i parkerne ikke må sprøjtes med pesticider eller gødning, og at kemikalier og affaldsdepoter fjernes. Arealerne må ikke bruges til deponering af forurenet jord eller spildevandsslam, og de ligger typisk i de områder, hvor grundvandet dannes og samles, så beskyttelsen er mest effektiv. Lige nu findes der grundvandsparker i Aarhus, Hjørring og Odense, men professoren foreslår, at fem til seks procent af Danmarks areal i fremtiden skal udgøres af grundvandsparker i de følsomme grundvandsdannende områder. "Det svarer til cirka 240.000 hektar - lidt mindre end Fyn," tilføjer han. Ifølge ham er det både den mest bæredygtige og billigste løsning på lang sigt: "Alternativet er, at man i fremtiden skal rense det meste af grundvandet, og det er meget dyrere." Vi kommer ikke udenom at rense grundvandet Selv hvis Danmark stopper forureningen ved kilden, bliver det ikke nok til at beskytte drikkevandet. Grundvandet vil også skulle renses i fremtiden. Det vurderer Martin Hansen, der forsker i grundvand og dri...