Det kræver viljestyrke at læse lange tekster i dag\nEr det en læsekrise?\nKun lidt forskning om voksne\nEt nyt klasseskel vokser frem\nDe svageste læsere taber mest\nMindre fokuserede\nForbinder skærme med underholdning\nSvært at drage klare konklusioner\nHvad gør multitasking ved os?\nBekymret, men noget er i forandring

Har du svært ved at koncentrere dig om en bog eller en længere tekst? Det er du langt fra alene om. Det samme oplevede flere, som Kari Spjeldnæs interviewede til sin ph.d.-afhandling fra 2023 i forbindelse med Digitox-projektet ved Høyskolen Kristiania i Norge. "De fortæller, at det er blevet sværere ikke at lade sig distrahere under læsningen. Smartphonen stjæler opmærksomheden. Og når de tager telefonen op, oplever de, at tiden bare forsvinder," siger Kari Spjeldnæs. I dybtgående interviews med 24 voksne, der har et nært forhold til læsning og litteratur, forbinder flere mobilen med dårligere koncentration. "Du er ikke dum, hvis du hele tiden bliver trukket væk fra det, du læser. Og du er bestemt ikke alene, hvis du i stedet bliver fanget af et nyhedsfeed eller en kattevideo på Instagram," siger Kari Spjeldnæs. Er det en læsekrise? Mange, både forskere og politikere, er bekymrede for det, som bliver kaldt en 'læsekrise'. Videnskab.dk har i vores faktatjek-format 'Kan det virkeligt passe?' undersøgt, om der egentlig er en læsekrise i Danmark, og det er forskere faktisk dybt uenige om. Norske Kari Spjeldnæs har selv for nylig udgivet en bog med netop titlen 'Læsekrise'. Store internationale undersøgelser som PIRLS 2021 og PISA 2022 viser en større nedgang i norske elevers læsefærdigheder end hos elever i lande, man i Norge normalt sammenligner sig med. I efteråret 2025 bekræftede resultaterne fra de nationale prøver i 5. klasse, at læsefærdigheden fortsætter med at falde. Der er dog forsket langt mindre i voksnes læsefærdighed. De undersøgelser, der findes, bygger primært på selvrapportering, hvor læserne vurderer, hvor meget tid de bruger på bøger. "Det giver en interessant tidslinje, men kun begrænset indsigt i faktiske færdigheder og ændringer i læsemønstre," mener Kari Spjeldnæs. Hun tror, at manglen på forskning i voksnes læsning hænger sammen med, hvilke projekter der får finansiering, og at det er lettere at finde store læsergrupper gennem skolerne. Ny forskning fra Digitox kan til gengæld sige noget om, hvordan det står til med vores opmærksomhed. Forskere fra Universitetet i Oslo, Universitetet i Bergen, Høyskolen Kristiania og Karlstad Universitet i Sverige har bidraget. I projektet deltager alt fra småbørnsforældre, unge, vidensmedarbejdere og politikere til dedikerede læsere. Hos alle grupperne finder forskerne, at mobiltelefonen stjæler opmærksomhed og tid. "Mange beskriver en følelse af 'tom tid'. De fortæller, at tiden bare forsvinder, og at det går ud over aktiviteter, der kræver mere koncentration," siger Kari Spjeldnæs. Selv de mest dedikerede læsere kæmper i dag med at holde koncentrationen. Men denne gruppe læser stadig bøger, også selvom det kræver mere af dem end før. "Det handler ikke først og fremmest om disciplin, men om selvforståelse." "At læse er en del af deres identitet. De ser sig selv som læsere. Og dem, der gør det, er mere motiverede for at lægge mobilen væk og læse." Det er måske også det mest alvorlige, Digitox-forskeren peger på: At læsefærdigheder eller mangel på samme kan være ved at blive et nyt klasseskel i samfundet. "Hvis koncentrationsevne og læsning bliver en ressource, som primært mennesker med høj uddannelse og kulturel kapital har, er det et problem. Både for videnssamfundet og for demokratiet." Viktoria Loretto Holsey Foss er ph.d.-stipendiat ved Læsecenteret ved Universitetet i Stavanger. I sit ph.d.-arbejde har hun fundet klare tegn på, at digital læsning rammer skævt. I studier af læsning blandt unge voksne på erhvervsuddannelser har Viktoria Foss undersøgt, hvor meget de studerende faktisk får ud af teksten, uanset om de læser på papir eller skærm. "I vores første studie fandt vi, at elever med de svageste læsefærdigheder havde dårligere læseforståelse på skærm end på papir." "For elever med gode læsefærdigheder var der derimod ingen forskel på henholdsvis papir og skærm," fortæller Viktoria Foss. Resultaterne stemmer overens med nyere international forskning. I et opføl...