Spring til indhold
Det klør og koster mange sygedage: For og imod endnu en børnevaccine\n1. Vaccinen kan forhindre sygdom\n2. Skoldkopper er sjældent alvorlige\n3. Private vaccine-køb udfordrer flokimmunitet\n4. Tillid til vaccinationsprogrammet\n5. Bekymring for helvedesild - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Det klør og koster mange sygedage: For og imod endnu en børnevaccine\n1. Vaccinen kan forhindre sygdom\n2. Skoldkopper er sjældent alvorlige\n3. Private vaccine-køb udfordrer flokimmunitet\n4. Tillid til vaccinationsprogrammet\n5. Bekymring for helvedesild

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

1. juli 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Først kommer feberen, og derefter pibler det frem med røde, kløende blærer på dele - eller i nogens tilfælde - hele kroppen. Og så hersker der ikke længere nogen tvivl: Dit barn er ramt af skoldkopper. Hvert år bliver 60.000 danske børn ramt af skoldkopper, viser tal fra SSI. Sygdommen varer ofte syv-ti dage, og mens nogle kun får en håndfuld skoldkopper, får andre flere hundrede. Vaccine mod skoldkopper er ikke en del af børnevaccinationprogrammet, men nu anbefaler Sundhedsstyrelsens Vaccinationsråd, at der "igangsættes en faglig vurdering af skoldkoppevaccinen" i år. I Norge anbefaler sundhedsmyndighederne vaccine. Den svenske regering diskuterer det, og Finland og Island er vaccinen allerede en del af deres børnevaccinationsprogram. Vaccinen er sikker og effektiv. Men er skoldkopper overhovedet en sygdom, der kræver systematisk forebyggelse? Det har vi talt med Anton Pottegård, professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, og Lone Graff Stensballe, professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalets børneafdeling, om. Begge sidder i Vaccinationsrådet, som rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om vacciner. Skoldkopper kan være meget generende og give flere søvnløse nætter med voldsom kløe, forklarer Anton Pottegård. "Det er en besværlig sygdom, hvor folk ender med at være hjemme meget længe, og så er den supertræls de 48 timer, hvor barnet kradser sig selv mest," siger han. Lone Graff Stensballe er enig i, at der "utvivlsomt er en sygelighed" forbundet med skoldkopper, men understreger at sygdommen som regel ikke er alvorlig. De fleste børn kommer sig uden problemer. Et studie fra 2010-2016 viser, at omkring 11 ud af 100.000 børn hvert år bliver indlagt med skoldkopper. Blandt de indlagte havde omkring to-tredjedele komplikationer som hudinfektioner, feberkramper eller lungebetændelse. I ekstremt sjældne tilfælde kan skoldkopper give alvorlige komplikationer, der påvirker hjernen eller blodkarrene i hjernen. I studiet blev det kun registreret i få tilfælde over seks år. "Der er en lille gruppe, som bliver alvorligt syge, og der kan vi forebygge nogle indlæggelser, hvis vaccinen bliver indført," siger Anton Pottegård. En anden fordel ved at indføre vaccinen er, at den kan være med til at beskytte personer med et svækket immunforsvar. De har større risiko for at blive meget syge, hvis de bliver ramt af skoldkopper. Når Sundhedsstyrelsen vurderer, om en ny vaccine skal ind i børnevaccinationsprogrammet, lægger de især vægt på sygdommens alvorlighed. De vacciner, der er i programmet nu, har traditionelt været rettet mod mere alvorlige sygdomme, hvor af flere af dem kan være livsfarlige. Skoldkopper er generelt en mildere sygdom, og presser altså grænsen for, hvad der hidtil har været det stærkeste argument for at vaccinere børn. Ifølge Lone Graff Stensballe er der ved at ske et skifte i, hvordan nye vacciner bliver vurderet. "Det giver rigtig god mening at give en vaccine mod stivkrampe, for det har man en høj risiko for at dø af. Men nu begynder vi at flytte os på alvorlighedsskalaen og overveje vacciner af andre grunde også," siger Lone Graff Stensballe. En af de grunde er de mange sygedage, forældre kan undgå, hvis deres børn bliver vaccineret mod skoldkopper. "Samfundsøkonomi er en forholdsvis ny ting, vi er begyndt at diskutere, når vi snakker om vaccination," siger Lone Graff Stensballe. Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv kan en skoldkoppevaccine spare forældre for omkring 136.000 fraværsdage om året. Det, anslår de, svarer til en samfundsøkonomisk gevinst på knap 169 millioner kroner årligt. Anton Pottegård tvivler heller ikke på, at vaccinen kan betale sig økonomisk. "Jeg tror ikke, der er nogen, der rigtig udfordrer, at det godt kan betale sig i kroner og øre at vaccinere," siger han. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om skoldkopper er alvorlig nok til at retfærdiggøre en vaccine i børnevaccinationsprogrammet, men også om færre sygedage, m...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →