Spring til indhold
"Det er helt vildt": Måske er verdens ældste skibsanker fundet i Norge
En sten med en rille
Her blev stenen fundet
Kun her havde de brug for et anker
Spor efter en båd
Eller brugte de en tømmerflåde?
Enorme mængder – og mere end antaget
Gennem hundredvis af generationer - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

"Det er helt vildt": Måske er verdens ældste skibsanker fundet i Norge En sten med en rille Her blev stenen fundet Kun her havde de brug for et anker Spor efter en båd Eller brugte de en tømmerflåde? Enorme mængder – og mere end antaget Gennem hundredvis af generationer

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

8. november 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Fem kilometer ude på åbent hav, hvor strømmen er stærk, og bølgerne går højt, ligger Hespriholmen. En norsk ø syd for Bergen og kendt som Vestnorges mest ikoniske stenalderlokalitet. "Det er virkelig farligt farvand og et barskt sted at opholde sig," fortæller arkæolog Arild Skjæveland Vivås fra Stavanger Maritime Museum. For mellem 5.000 og 9.000 år siden padlede mennesker til Hespriholmen for at hugge store blokke af grønsten løs. Stenene blev senere brugt til at fremstille smukke og efterhånden også funktionelle økser. "Det er et sted, de kun har kunnet besøge, når der var svag vind og små dønninger," forklarer Arild Skjæveland Vivås. Selve grønstensbruddet blev opdaget i 1923. Nu bliver stedet undersøgt på ny – denne gang også under vandet – og arkæologerne har fundet noget helt særligt. På toppen af en bunke stenaffald fra holmens største stenbrud opdagede forskerne sidste år en sten på 20 meters dybde med en tydelig rille langs hele stenens omkreds. For nogle uger siden var de derude igen, og denne gang bandt de et reb omkring stenen og trak den op. "Den virkede meget velafbalanceret. Den var let at trække op med et enkelt reb," fortæller Arild Skjæveland Vivås. Stenen vejer over 30 kilo. Den er altså for stor til at have været brugt som synk til et fiskenet. "Jeg er fuldstændig overbevist om, at den har fungeret som anker," fortæller Leif Inge Åstveit fra Universitetsmuseet i Bergen. Leif Inge Åstveit har arbejdet med grønsten fra Hespriholmen i mange år og leder undersøgelserne sammen med Arild Skjæveland Vivås. "Et fund som dette ville ikke være så utroligt, hvis det var gjort næsten et hvilket som helst andet sted. Men når stenen ligger her i en affaldsdynge fra et stenbrud fra ældre stenalder, er jeg ikke i tvivl." Hvis det holder stik, er ankeret det ældste kendte anker i Norge og måske endda i verden. De ældste sikkert daterede stenankre, vi kender til, stammer fra bronzealderen og er fundet i Middelhavet. "Det er helt vildt. Vi synes, det er et utroligt spændende fund," siger Arild Skjæveland Vivås. "Det skal selvfølgelig offentliggøres videnskabeligt og fagfællebedømmes, før vi kan sige noget med sikkerhed. Men vi er en gruppe forskere fra hele Sydnorge med ekspertise i stenalderfund under vand. Ingen af os har set noget lignende. Det er meget usædvanligt." Hein Bjerck er professor emeritus ved NTNU Videnskabsmuseet i Trondhjem. Hans speciale er stenalderen langs kysten. Hein Bjerck er ikke involveret i undersøgelserne ved Hespriholmen, men han har set billeder af stenen med rillen. Heller ikke han har set noget lignende før. "Det er ret spændende. Og meget usædvanligt. Men ud fra fundstedet, og at stenen lå netop dér, vil jeg tro, at det er et anker fra stenalderen," siger Hein Bjerck. "Vejrforholdene er barske derude, og de må have haft deres fartøjer liggende helt inde ved land for at laste stenene om bord. Så har det nok været en stor hjælp at have noget at fortøje dem med." Normalt havde bådene i stenalderen nemlig ikke ankre, påpeger Hein Bjerck. Bopladserne ligger systematisk på strande, hvor det er let at trække bådene op, forklarer han. Men det må have været en helt særlig aktivitet at sejle ud for at hente grønsten. "Og det er meget sandsynligt, at de havde behov for at kunne ligge der med noget, der kunne holde fartøjet på plads," siger Hein Bjerck. I Danmark har man fundet stammebåde fra stenalderen, altså udhulede træstammer. I Norge har man ingen spor efter både fra perioden. Til gengæld har man mange spor efter livet på havet. Det nyopdagede anker føjer sig til rækken af disse spor. Arkæologerne har længe diskuteret, hvilke typer både stenalderens mennesker i Norge kan have brugt. Arkæologerne i Vestnorge er dog ret sikre i deres sag. "Skindbåde har været den foretrukne bådtype langs den norske kyst. I netop disse havområder handler det om sødygtighed," siger Leif Inge Åstveit fra Universitetsmuseet i Bergen. En simpel stammebåd ville have haft svært ved at komme til og fra Hespriholmen. En s...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →