Derfor kan en kandidattest pege på både Venstre og SF

Folketingsvalget er om under to uger, valgkampen buldrer derudad. Spørgsmålet melder sig: Hvem skal jeg stemme på? Mange danskere har måske nok en idé om, hvor de nogenlunde ligger henne på det politiske spektrum, men der er også mange, som er i tvivl. Så står medierne klar med kandidattests til at hjælpe danskerne med deres overvejelser og hvilke folketingskandidater, der overvejende mener det samme som en selv. Men hvordan fungerer en kandidattest? Kan vi bruge kandidaternes egne svar til at sammenligne partierne, og kan en kandidat misbruge systemet og svare 'smart' i håb om at blive eksponeret mest muligt for potentielle vælgere? Det gennemgår vi her. Hvordan fungerer kandidattests? Flere medier har offentliggjort kandidattests til årets folketingsvalg. Vi fokuserer i denne artikel på den kandidattest, som DR og Altinget har lavet i et samarbejde, fordi de har været så venlige at oplyse alle detaljer omkring deres test. Flere af de andre mediers kandidattest bygger på samme principper (blandt andet TV 2's). 'Manhattan-afstanden' Når du har været igennem de 25 spørgsmål i DR og Altingets kandidattest, får du at vide, hvilke kandidater du er tættest på. Resultatet er udregnet via den såkaldte 'Manhattan-afstand'. Manhattan-afstand er en måde at måle afstand på. Afstanden er opkaldt efter New York City, hvor gaderne er placeret vinkelret på hinanden i et firkantet net. I stedet for at måle den direkte, lige linje mellem to punkter (som en fugl ville flyve), måler Manhattan-afstand den vej, du faktisk kan gå eller køre langs gaderne: først et stykke i én retning og derefter i en anden. Afstanden opgøres ud fra, hvor mange 'cityblokke' du skal bevæge dig vandret og lodret tilsammen. På samme måde tæller Manhattan-afstanden i kandidattesten, hvor langt en bruger ligger fra hver kandidat. Har brugeren svaret det samme som kandidaten på et spørgsmål, er afstanden 0. Hvis de har svaret noget forskelligt, så er afstanden antallet af skridt fra den ene svarmulighed til den anden (målt på 1-5-skalaen) for det spørgsmål. Altså: Hvis kandidaten har svaret: 'Overvejende uenig' til et spørgsmål, og brugeren svarer: 'Helt enig', vil Manhattanafstanden være tre (den midterste neutrale mulighed tæller også, selv om den er skjult). Til sidst lægges afstandene for alle spørgsmål sammen, og den kandidat, man er tættest på, kommer øverst på listen. Bemærk, at afstandene altid er positive: man tæller antal 'cityblokke' og ignorerer, om afstanden går fra 'Enig' til 'Uenig' eller omvendt. Hvad ser vi? Som eksempel prøvede vi at tage hele kandidattesten med svar, som var nogenlunde konsistente, og som kun sjældent brugte svarmulighederne langt fra midten. Resultatet kan ses på billedet nedenfor: For det første finder vi, at de øverste seks kandidater ligger stort set lige tæt – fra 80 procent til 78 procent enighed. Hvad, der måske er overraskende, er, at de 'tætteste' kandidater i eksemplet spænder bredt over det politiske spektrum fra SF til Venstre. Men dette er langtfra ualmindeligt. Specielt ikke, hvis brugeren er mindre tilbøjelig til at bruge skalaens yderpunkter. Og det er måske her, at kandidattesten viser, at den ikke kan stå alene. For selvom politikerne Jens Anton Tingstrøm (A) og Anders Bo Larsen (V) begge ligger lige tæt på brugeren i dette eksempel, så svarer de to kandidater faktisk ret forskelligt på en række spørgsmål. For eksempel er de uenige om skat på boligsalg og hensyn til lokalbefolkningen ved opsætning af solceller. Svarmulighederne og Manhattan-afstanden er altså ikke tilstrækkelige i sig selv til at skelne mellem kandidaterne. Kan kandidaterne snyde? Hvis en kandidat gerne vil eksponeres for så mange som muligt, så kan kandidaten med fordel undgå at svare yderpunkterne: 'Helt enig' eller 'Helt uenig'. Så medvirker Manhattanafstanden automatisk til, at man kommer tættere på flere brugere og derfor også får vist sit profilbillede til flere brugere. Men testen er designet, så hverken kandidaterne eller brugerne kan svar...