Derfor kan dansk børneopdragelse gøre børn mere robuste

Der er skrevet meget om Danmarks overvejende høje placering på internationale lykkemålinger, så det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at Danmark også bliver vurderet som det bedste sted at opfostre børn ifølge U.S. News & World Report. Vores lille land ligger også helt i top, når det gælder børns trivsel, som måles på fysisk sundhed, mental sundhed, uddannelse og sociale relationer. Offentlige tiltag som generøs barselsorlov, stærke offentlige investeringer i uddannelse samt fri og lige adgang til behandling i et skattefinansieret sundhedsvæsen har helt sikkert spillet en rolle for disse placeringer. Danskerne scorer også højt på social tillid. 74 procent af danskerne er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker, mens kun 37 procent af amerikanerne mener det samme. Opmuntret til at deltage i risikofyldt, ustruktureret leg Men der kan være en anden faktor, som bidrager til danske børns trivsel: De bliver ofte opmuntret til at deltage i risikofyldt, ustruktureret leg. Det kan virke som noget, der strider imod alle forældres ønske om at gøre, hvad de kan, for at sikre, at der ikke sker poderne noget. Jeg er dansker og psykolog, og jeg har undersøgt, hvordan Danmarks mere tilbagelænede opdragelsesstil kan spille en vigtig rolle i at opdrage mere robuste og selvstændige børn. Fordelene ved ustruktureret leg På dansk har vi to ord for det engelske ord 'play'. Det ene er 'leg', som henviser til ustruktureret leg, og det andet er 'spille', som bruges om lege eller aktiviteter med faste regler, for eksempel at spille fodbold, skak eller violin. Begge former for leg har deres fordele. Men studier har vist, at ustruktureret, spontan leg kræver mere kompromis og kreativitet, fordi børnene selv kan ændre reglerne eller finde på dem undervejs. Børnene lærer at skiftes og løse problemer sammen. Det er færdigheder, som er sværere at udvikle, når voksne griber ind, eller når reglerne allerede er fastlagt. Derudover findes risikofyldt leg, som er en form for ustruktureret leg, der rummer spændende aktiviteter med risiko for fysisk skade. På en legeplads kan det for eksempel være at klatre op i høje tårne, tage rutsjebanen med hovedet først eller tumle vildt rundt. Uden for legepladsen kan det være at tænde bål, svømme, cykle eller bruge værktøj som save, hamre og knive. Den norske forsker i småbørnspædagogik Ellen Beate Hansen Sandseter var blandt de første til at forske i risikofyldt leg. Hun har undersøgt den risikofyldte legs evolutionære funktion, nærmere bestemt hvordan den hjælper børn med at blive kompetente og selvstændige voksne. Andre forskere har vist, at risikofyldt leg styrker den mentale sundhed og trivsel ved at lære børnene at blive mere robuste og håndtere deres følelser. Positive risici versus negative risici Når det gælder risikofyldt leg, er det nyttigt at skelne mellem positive og negative risici. På en legeplads er en positiv risiko en udfordring, som barnet kan genkende og selv vælge at tage. Barnet kan overveje, om det vil prøve svævebanen, eller mærke efter, hvornår grænsen er nået, når barnet for første gang klatrer op i et klatrenet. Målet er, at barnet udforsker sine grænser og lærer at håndtere følelser som frygt og angst. Ja, der er en risiko for skrammer og knubs. Men når det lykkes, kan det styrke selvtilliden. En negativ risiko er derimod en fare, som barnet ikke har erfaring eller viden nok til at forudse. Hvis legepladsudstyret er råddent, hvis barnet bruger et værktøj som en boremaskine uden ordentlig instruktion, eller hvis det svømmer i stærk strøm, kan det føre til alvorlige ulykker uden nogen læringsmæssig gevinst. Mange legepladser i Danmark er indrettet til at understøtte positive risici. Landet er blevet kendt for sine såkaldte skrammellegepladser (eller byggelegepladser). Den første skrammellegeplads så dagens lys i løbet af Anden Verdenskrig. Skrammellegepladser er legeområder bygget med kasserede dæk, brædder og reb i stedet for fastmonteret udstyr. Børnene har ofte adgang til værk...