Derfor fik mennesker livstruende bivirkninger af tidlig covid-vaccine

"Årsagen til vores patienters tilstand er nu fundet," sagde overlæge og professor Pål André Holme til det norske dagblad, Verdens Gang, i marts 2021. Tre norske sundhedsmedarbejdere var døde, og den norske læge var den første i verden til at slå fast, at det sandsynligvis var en covid-vaccine, der havde skylden. Omtrent samtidig døde en 49-årig sygeplejerske i Østrig efter at have fået vaccinen. Lægerne i Østrig og i Tyskland kom hurtigt på sporet af det samme som Pål Holme og kollegerne på Rigshospitalet i Oslo. AstraZenecas covid-vaccine havde udløst en immunreaktion, som førte til blodpropper, et lavt antal blodplader og blødninger. Pål Holme og kollegerne navngav tilstanden VITT, om. står for 'vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni'. Afdækkede mekanismen bag sygdomsbilledet I begyndelsen af april samme år offentliggjorde både Pål Holme og de norske læger samt de tyske læger hver deres studie om tilstanden. "Vi afdækkede jo mekanismen bag det sygdomsbillede, vi så," siger Pål Holme i dag. "Men vi kunne ikke sige, hvem der risikerede at blive ramt. Det har vi nu fået en god forklaring på." De tyske læger har nemlig for nylig offentliggjort en studie, der viser, hvorfor nogle fik den sjældne og alvorlige bivirkning. Forklaringen handler om gener og om virkelig uheldige omstændigheder. Og den handler om vaccineteknologien, hvor adenovirus blev brugt til at aktivere immunsystemet. Forkerte antistoffer skabte kaos i kroppen Adenovirus er en forkølelsesvirus, som de fleste af os har været smittet med. I AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner blev en uskadeliggjort forkølelsesvirus brugt til at levere koden til coronavirussets spikeprotein ind i cellerne. Når kroppen så producerer virussen, bliver immunsystemet trænet til at genkende og bekæmpe coronavirus. Men hos de personer, der blev alvorligt syge, førte vaccinen til, at kroppen ud over antistoffer mod spikeproteinet også dannede antistoffer, som aktiverede blodpladerne, nærmere bestemt blodpladefaktor 4, PF4. PF4 får blodet til at størkne, for eksempel hvis man får et sår. Men hos dem, der udviklede VITT, skabte det i stedet kaos med blodpropper og blødninger. Tidsskriftet Science skriver, at der blev registreret omkring 900 tilfælde af VITT i Europa. 200 af dem døde af tilstanden, skriver Science, som henviser til Det Europæiske Lægemiddelagentur. I Norge fik otte personer VITT. Fire af dem døde. I alt blev der givet omkring 140.000 doser. Bivirkningen var sjælden, men den blev opdaget hyppigere i Norge og Danmark end i flere andre lande. Så hvorfor havde nogle mennesker en så voldsom reaktion på vaccinen? Adenovirussen var synderen Flere studier har i de seneste år bidraget til, at mysteriet nu er blevet løst. I 2022 viste et mindre studie, at alle patienter med VITT havde næsten identiske antistoffer mod PF4. Antistoffer plejer ellers at variere meget. I 2023 blev et studie publiceret med en håndfuld patienter, som havde haft en naturlig adenovirusinfektion og havde udviklet symptomer, der lignede VITT. Også de havde PF4-antistoffer i blodet. "Det pegede i retning af, at det var adenovirussen, der var synderen," siger Andreas Greinacher fra Universität Greifswald til Science. Han har arbejdet med at finde svaret på, hvad der skete, lige siden han var med til at identificere VITT tilbage i 2021. I det nyligt studie har Andreas Greinacher og kolleger analyseret generne hos 100 patienter med VITT. Derudover har de undersøgt anti-PF4-antistofferne hos 21 af patienterne i detaljer. Gener og en helt bestemt mutation Det, de fandt, kan deles op i tre hovedpunkter, forklarer Pål Holme: Alle, der udviklede VITT, havde en særlig genetisk variant af en af de dele, som et antistof består af. Den genetiske variant findes hos 60 procent af den europæiske befolkning, men kun hos 20 procent af den asiatiske. Måske kan det være en del af forklaringen på, at VITT ser ud til især at have ramt i Europa. Forskerne så også, at patienternes immunsystem genkendte et adenoviruspr...