Derfor dropper vi kostrådene til fordel for de nyeste trends

Periodisk faste. Keto. Low carb. Drop alt ultraforarbejdet mad. Mange kaster sig over nye trends, og færre følger myndighedernes kostråd. Hvorfor er trends mere fristende end de officielle anbefalinger? "Det er egentlig ikke så mærkværdigt," siger klinisk ernæringsfysiolog Tine Sundfør. "Mange af de ekstreme kostplaner virker spændende. Det er noget nyt, lidt som et par nye bukser." Rådene fra forskere og sundhedsmyndigheder minder derimod måske mere om de gamle bukser, der hænger inderst i skabet. "Jeg forstår godt, at folk synes, de har hørt det samme gennem rigtig mange år: Spis flere grøntsager, spis mere fuldkorn, spis mere fisk," siger Tine Sundfør. Det kontroversielle fylder mest i medierne Ernæringsfysiologen peger også på flere grunde til, at nye trends slår igennem. "Som med alt andet i medierne, får alt det, der er kontroversielt, mest opmærksomhed," siger Tine Sundfør. Derfor vil et studie, der hævder, at æbler er usunde, få langt mere omtale end et studie, der slår fast, at sodavand er usundt. Uenigheder mellem forskellige fagfolk bliver også blæst op. Personer, der ikke er autoriseret sundhedspersonale, kan komme med større ord og mere bombastiske løfter, påpeger Tine Sundfør. "Som ansvarlig fagperson må man ikke sige ting, der ikke er belæg for i forskningen," forklarer hun. Hjernen trigges af øjeblikkelig belønning Christina Gjestvang, der forsker i træning ved Norges idrætshøjskole, mener også, at følelser spiller ind, når mange hellere hopper med på nye træningstrends end følger de mere fornuftige anbefalinger. "Trends markedsføres ofte med stærke, følelsesladede budskaber og lover tit hurtige resultater," siger Christina Gjestvang. "Selvom det måske lyder for godt til at være sandt, trigges vores hjerne af løftet om en øjeblikkelig belønning." Trends kan være problematiske Hvis en ny trend giver os positive følelser, bliver det lettere at komme i gang med træningen, og følelsen af fællesskab med andre, der følger den samme trend, hjælper også. Derfor kan en ny træningstrend være en god motivationsfaktor til at komme i gang, ifølge Christina Gjestvang. Men ender det med, at vi bliver skuffede og føler, at vi har fejlet, kan det omvendt føre til en ond spiral af nederlag. "Trends, der lover hurtige resultater, eller som stiller meget høje krav til intensitet, kan efter min mening være problematiske for dem, der kun er lidt eller slet ikke aktive og skal lægge grundlaget for regelmæssig træning," siger Christina Gjestvang. Kan gå ud over det mentale helbred Tine Sundfør er dog ikke skeptisk over for alle nye kosttrends. Mange af dem overlapper faktisk en del med myndighedernes mere traditionelle anbefalinger. Men hun advarer mod at tage det for langt. "Al ekstremisme er usundt, uanset om vi taler om religion, politik, kost, træning eller søvn," siger Tine Sundfør. "Det kan gå ud over den mentale sundhed." Erstatning for religion Tine Sundfør bemærker også, at mange i dag er meget optagede af kost og livsstil. Det kan hænge sammen med den tid, vi lever i." "Der er mange bekymringer i dagens samfund. Så prøver man måske at gribe fat i noget, man kan kontrollere og tro på," siger Tine Sundfør. På mange måder har kost og livsstil taget over for religion, mener hun. "Mennesker har behov for noget at tro på. Det bliver kun stærkere i usikre tider," siger Tine Sundfør. Kan være meget fristende Tine Sundfør mener også, at forskere, sundhedspersonale og myndigheder kan lære noget af måden, trends bliver markedsført på. "Vi kunne nok arbejde lidt mere med en mere glossy og sexet indpakning," siger hun. En del træningsråd kan også virke svære at få til at passe ind i hverdagen, vurderer Christina Gjestvang. "Forskellige træningsmetoder kommer ofte med klare anbefalinger om, hvor ofte, hvor hårdt og hvor længe man bør træne for at få effekt," siger idrætsforskeren. Og når man ikke helt lykkes, er det let at miste motivationen. "Så kan det være meget fristende at prøve en trend, der lover hurtige resultater," slutter Chr...