Spring til indhold
Deres viden blev affejet som primitiv: Nu er historien en anden
Fra modstand til global anerkendelse
Det egentlige gennembrud
Stadig under pres - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Deres viden blev affejet som primitiv: Nu er historien en anden Fra modstand til global anerkendelse Det egentlige gennembrud Stadig under pres

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

12. november 2026 9m
0:00 9m

Beskrivelse

Gennem tusinder af år har de australske aboriginer fortalt om ildfalkene. Falke, der som flyvende pyromaner samler glødende pinde fra ildebrande og spreder ilden til nærliggende områder med næb eller klør. En bevidst strategi, som fuglene bruger til at tvinge gnavere og insekter ud af græsset, så de lettere kan jages. Aboriginerne har lært af rovfuglene. I tusinder af år har de på samme vis påsat brande for at jage, skabe variation i plante- og dyrelivet og – paradoksalt nok – forhindre skovbrande. I lang tid affejede vestlige forskere fortællingen om ildfalkene som overtro. Men i et banebrydende studie fra 2017 kunne et amerikansk-australsk forskerhold bekræfte, at den var god nok. Ildfalkene fandtes. Og ikke nok med det. I dag bruger australske myndigheder aboriginernes kontrollerede afbrændinger til at forebygge megabrande og øge biodiversiteten. Historien om ildfalkene er en af flere fortællinger om, hvordan vores moderne vestlige videnskab i stigende grad lader sig inspirere fra et overraskende sted: oprindelige folks viden. "Lige nu oplever vi en kulmination i anerkendelsen af oprindelige folks viden. Interessen er eksplosiv," siger idéhistoriker og forsker i oprindelig viden Rithma Kreie Engelbreth Larsen til Videnskab.dk. Rithma Kreie Engelbreth Larsen er videnskabelig assistent på Aarhus Universitet. I sin forskning har hun vist, hvordan vores syn på oprindelige folk og deres viden har ændret sig. Her er historien om, hvordan den blev 'genopdaget' og i dag nyder større anerkendelse end nogensinde. Verden skulle blive et bedre sted. Ulighed skulle bekæmpes. Fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika skulle hjælpes på vej mod velstand og ind i den moderne verden. Det var ambitionen, da FN udnævnte 1960'erne til at være verdens første udviklingsårti. Eksperter og udviklingsarbejdere rejste ud fra USA og Europa for at lære fra sig. De skulle hjælpe med at anlægge marker, producere mad, bygge sygehuse og veje. Men hjælpen kom med en pris. "Projekterne hviler på idéen om, at de lokale fremgangsmåder er primitive og forældede, og at vestlig videnskab og teknologi er overlegen," fortæller Rithma Kreie Engelbreth Larsen. Interessen for, hvad de lokale og oprindelige folk ved om deres egne områder, var meget begrænset, forklarer hun. Fra Amazonas til Borneo og de afrikanske sletter blev oprindelig viden endda ofte set som det modsatte af fremskridt og 'sand' viden. Men der opstod løbende udfordringer, fordi de vestlige eksperter ikke vidste nok om jordens beskaffenhed, hvilke planter der vokser bedst hvor, og hvordan vejr og vind varierer fra sted til sted. Så i 1970'erne begyndte forskere og feltarbejdere at stille spørgsmål ved, hvorvidt vestlig viden overhovedet var bedre end lokal viden? Det blev et vendepunkt, fortæller Rithma Kreie Engelbreth Larsen. "Meget af den oprindelige viden, som i vid udstrækning bygger på mundtlig overlevering, stod til at gå tabt, hvis den ikke allerede var gået tabt." "Og det vidste man egentlig godt. For man var interesseret i at indsamle og katalogisere oprindelige folks sprog og kultur - og herigennem deres viden. Men det var typisk, fordi det var eksotisk, ikke fordi den blev set som brugbar," forklarer hun. Det er først i 1990'erne, at en bredere interesse for oprindelige folks særlige viden voksede frem, og der sker "et lille gennembrud", siger Rithma Kreie Engelbreth Larsen. I takt med, at miljø- og klimasagen fik mere fokus, steg interessen også for oprindelige folks viden. I Arktisk bar inuit på en særlig indsigt i alt fra edderfugle til afsmeltningen af havisen, og i Amazonas kunne Kayapó-folkets ældgamle viden om planter og skovpleje bruges til at forstå den nye økologiske krise. Samtidig begyndte oprindelige folk fra alle verdenshjørner at organisere sig og tale deres egen sag: Fra samerne og inuit i nord til aboriginerne i syd, mayaerne i vest og tibetanerne i øst. "De har en fælles historisk erfaring. De er blevet forvist fra deres landområder og har været dømt til at udd...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →