Den tavse folkesygdom: Tandproblemer rammer alle, men vi taler ikke om dem

Forestil dig, at du hver dag vågner med en knugende følelse i maven. Ikke fordi du skal til eksamen eller har skændtes med kæresten, men fordi du er bange for, det bliver i dag, du bliver afsløret som én med dårlige tænder. For mange mennesker med tandproblemer er det virkeligheden. I vores forskning møder vi mennesker, der undgår at grine, undgår at spise med andre og endda undgår helt at møde andre mennesker. De fortæller om, at de ikke er sig selv længere. Tandproblemer kan derfor være en barriere for dating, venskaber, jobsamtaler og uddannelse. Årsagen er det, vi kalder 'tandskam', som er en social og psykologisk skam-reaktion på tandproblemer. Man skammer sig simpelthen over en knækket tand, grimme misfarvninger og manglende eller skæve tænder. Er det slemt, kan problemerne definere ens identitet, liv og sociale muligheder. Og vi tør ikke tale om det. Det vil jeg gerne lave om på. Tandskam rammer langt flere, end vi tror Det er let at tro, at tandskam kun rammer en lille gruppe, der i forvejen har det svært og har store tandproblemer. Men skammen virker til at ramme bredt. Ja, marginaliserede mennesker i socialt sårbare situationer er hårdest ramt, da 80-95 procent i denne gruppe har tandproblemer, der påvirker deres livskvalitet. For disse mennesker kan tandproblemerne fylde alt og være en stopklods for al anden fremgang og aktivitet. Men når vi holder oplæg eller skriver om tandskam i artikler og opslag, er det tydeligt, det ikke kun rammer de mest udsatte grupper. Mennesker skriver til os med beskrivelser af genkendelse eller kommer hviskende op og erkender deres skam. I mange sammenhænge oplever jeg også et skift i rummet, når jeg fortæller, jeg er tandlæge: 'Hvornår var jeg sidst ved tandlægen? Er mine tænder ikke lidt gullige? Nu stopper jeg med at snacke hver aften', er nogle af de ting, folk kan sige, når de hører, jeg er tandlæge. En selvforstærkende spiral Selvom skam kan være nyttig og få os til at ændre adfærd og gøre noget ved problemet, kan skammen også få os til at undgå de skamfulde situationer. Altså at man undgår at gå til tandlæge, stopper med at børste (de skamfulde) tænder og spiser mere trøsteslik. På den måde kan det blive en selvforstærkende spiral, hvor skammen fører til flere tandproblemer og mere skam. Mange fravælger mødet med andre mennesker Når vi taler om tandproblemer, kommer diskussionen ofte til at handle om penge og kosmetik. Men i virkeligheden handler det om sundhed og fællesskaber. For der er en sammenhæng mellem sygdom i munden og resten af kroppen. Sygdomme og betændelse i munden bidrager til en øget inflammatorisk tilstand i kroppen, påvirker udviklingen af eksempelvis hjerte-karsygdom, diabetes, fedme, demens, luftvejssygdomme, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Og mange med tandproblemer fravælger fællesskaber, hvilket så igen påvirker deres sundhed negativt. Som en kvinde, der manglede et par tænder, fortalte os i et interview: "Jeg tænker meget over det, hvis jeg skal til jobsamtale. Komme der og mangle en pløk i munden. Det, synes jeg, ser usoigneret ud. Også i forhold til at date. Det, må jeg indrømme, jeg ikke har gjort." Dermed bliver tandproblemer et lige så stort socialt som helbredsmæssigt problem, hvilket så igen påvirker sundheden i en ond cirkel. Det koster også samfundsøkonomisk Verdenssundhedsorganisation WHO har estimeret, at Danmark hvert år mister cirka 10,5 milliarder kroner i produktionstab på grund af orale sygdomme. Det skyldes manglende skolegang, sygedage, overdødelighed og mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan eller tør tage del i fællesskaber. Og der er solide gevinster ved at gøre noget ved problemet. Tandbehandling kan få mennesker til at deltage i fællesskaber igen. Det er ikke blot en gevinst for den enkelte, men også for samfundet. Vi har for eksempel fundet, at hjælp til tandpleje blandt kontanthjælpsmodtagere giver en 85 procent større chance for at blive jobklar eller rykke tættere på arbejdsmarkedet (f.eks. at man...