Spring til indhold
De fine saloner findes: Der er tydelige skel mellem folket og den politiske elite\nPersonlige holdninger slipper ud\nBorgerne er ikke repræsenteret\nPolitik foregår i lukkede klubber\nPolitik er blevet kompleks - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De fine saloner findes: Der er tydelige skel mellem folket og den politiske elite\nPersonlige holdninger slipper ud\nBorgerne er ikke repræsenteret\nPolitik foregår i lukkede klubber\nPolitik er blevet kompleks

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

16. juni 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Politik har forandret sig over de sidste 15 år. Det er blevet for de professionelle. De såkaldt politik-professionelle. Det er dem, der arbejder med politik i alt fra lobbyvirksomheder, politiske partier, tænketanke, interesseorganisationer og fagforeninger. "Det er dem, der er ansat og arbejder med politik, men uden at være valgt," siger Anne Binderkrantz, der er professor på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. I sin nye bog 'Politik for professionelle' har hun gennem en undersøgelse af omkring 2.000 politiske rådgivere, spindoktorer og kommunikationsrådgivere og andre, der arbejder tæt på magten, for første gang i dansk sammenhæng forsøgt at kortlægge, hvem de er. Og hvad de for eksempel stemmer på. Her viser det sig, at Danmarksdemokraternes formand Inger Støjbergs idé om de fine saloner nok ikke er taget ud af den blå luft. Politik-professionelle stemmer klart mere på Radikale Venstre og SF end befolkningen - langt mindre på Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. De har klart blødere holdninger til immigration og retspolitik og går klart mere op i klima. Forskellene skyldes i grove træk, at politik-professionelle har lange uddannelser, mener Anne Binderkrantz og henviser til et studie, der finder sammenhæng mellem partifarve og uddannelse i forbindelse med værdipolitiske spørgsmål: Før i tiden var det indkomsten, der afgjorde, hvor man satte sin stemme. Nu er det værdipolitik: Forskning peger på, at højtuddannede generelt er mere liberale og globalt orienterede og har større åbenhed over for indvandring og kulturel mangfoldighed, fordi de omgås mennesker med samme værdier under deres uddannelse. Kortere uddannede vælgere orienterer sig nu mere mod nationale, indvandrerkritiske og tryghedssøgende værdier. Men endnu vigtigere er, hvad forskellene betyder for demokratiet. Og her er der en stor udfordring, mener hun. "Politik-professionelle kan være med til at trække i anden retning, end hvad deres medlemmer ønsker," siger hun om ansatte i såvel politiske partier som interesseorganisationer. Politik-professionelle har ikke samme magt som politikere til for eksempel at ændre lovgivning. Deres magt er mere subtil, mener Anne Binderkrantz. I de politiske partier og organisationer er de for eksempel med til at udarbejde politiske beslutningsgrundlag, analysere befolkningsgrupper og lave kampagner. Her mener hun, at det er åbenlyst, at deres egne politiske agendaer fra tid til anden slipper ud. Det er en illusion at tro, at de, der arbejder professionelt i organisationer, ikke påvirker organisationernes arbejde, skriver hun i bogen. Det er for eksempel politiske rådgivere, der er til møderne, når ministeren ikke er der og udvælger de vigtige emner. Det er der en stor magt i, understreger hun. På den måde er de med til at fremme den politik, de selv mener, er vigtig. Den anden store demokratiske udfordring med skellet mellem dem, der har politik som deres arbejde, og befolkningen er manglende politisk repræsentation. "Det er vigtigt i et demokrati, at borgerne har en følelse af, at det er deres demokrati og deres spørgsmål, som den politiske top interesserer sig for," siger Anne Binderkrantz. Men den følelse har mange af borgerne ikke lige nu, ifølge en undersøgelse af omkring 2.000 borgere i bogen. Hun giver eksempler fra undersøgelsen, hvor skellene er størst. 80 procent af befolkningen mener, at voldsforbrydelser skal straffes hårdere, end de bliver nu. Det mener kun omkring 30 procent af politik-professionelle. 50 procent af befolkningen mener, at indvandring truer vores kultur. Mod kun 20 procent af politik-professionelle. 42 procent af befolkningen mener ikke, at vores klimaindsats må gå ud over erhvervslivet. Mod 18 procent af politik-professionelle. "Vi kan se, at der er borgere, som kigger på det politiske system og ikke føler sig repræsenteret," siger Anne Binderkrantz. "De siger: Det, der foregår over i de fine saloner, har ikke noget med mig at gøre." Det er med til at skabe en stor skepsis i befolkningen til pol...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →