Dansk opdagelse i fremmed galakse gør forsker målløs\n'Superfedt' fund\nJagtet i årevis\n'Som noget fra et eventyr'\nMørkt stofs hemmeligheder\nSom at se sten i en grumset flod

De fleste videnskabsfolk vil give deres højre arm for at få deres forskning udgivet i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature. Men mange opnår det aldrig i løbet af hele deres karriere. Ph.d.-studerende Julie Kiel Holm har imidlertid gjort en opdagelse i en fremmed galakse, der har fået hende til at ryge igennem nåleøjet med det allerførste studie, hun nogensinde har forfattet. "Vi troede ikke rigtig selv på, at vi kunne få studiet i Nature. Så vi var helt oppe at køre og blev ved med at juble, da vi fik besked om, at det var lykkedes," siger Julie Kiel Holm, som er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Den nye opdagelse er en særlig slags strøm af stjerner – blandt forskere kendt som en kuglehobstrøm - som er velkendt i vores egen galakse Mælkevejen. Fænomenet er ekstra vigtigt for astronomer, fordi strømmen af stjerner kan fungere som et værktøj til at gøre os klogere på, hvordan vores univers er skruet sammen. "Det superfede er, at det er første gang nogensinde, man har set fænomenet i en anden galakse end Mælkevejen," siger astrofysiker Sarah Pearson, som har været vejleder på forskningsprojektet. "Man kender omkring 100 kuglehobstrømme i Mælkevejen, men man har aldrig før set det andre steder end herhjemme i vores egen galakse." Sarah Pearson har igennem flere år netop jagtet fænomenet i fremmede galakser – hidtil uden held. Men en dag faldt en af hendes tidligere amerikanske kolleger over et billede taget af det legendariske teleskop Hubble, som igennem årtier har fløjet rundt ude i rummet. Billedet var bragt i et studie, som omhandlede noget helt andet, men amerikanske David Hendel fik mistanke om, at Hubble-fotoet måske også kunne have indfanget lige netop det, som Sarah Pearson var på jagt efter. "Han vidste, at jeg var på jagt efter kuglehobstrømme i andre galakser, fordi vi i sin tid var ph.d.-studerende sammen på Columbia University," siger Sarah Pearson, som i dag er lektor ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet. "Så han sendte mig billedet og spurgte, om ikke det kunne ligne det, jeg ledte efter." Et enkelt billede, der ligner noget, er imidlertid ikke et bevis. Siden da har Julie Kiel Holm og Sarah Pearson derfor været i gang med et større detektivarbejde og en lang række analyser, som med tiden har gjort dem mere og mere overbeviste om, at der rent faktisk var jackpot. Spørger man professor i astronomi, Vasily Belokurov, ser det nye studie også "ret overbevisende" ud. "Som en gammel rotte i faget blev jeg simpelthen målløs ved synet af denne opdagelse," siger Vasily Belokurov fra Institut for Astronomi på Cambridge University i England til Videnskab.dk "At påvise en kuglehob-strøm uden for Mælkevejen har næsten altid virket som noget fra et eventyr, så det er virkelig bemærkelsesværdigt at se en troværdig kandidat." Han understreger dog, at selvom forskerne fremlægger "overbevisende evidens" for, at der er tale om en kuglehobstrøm er det ikke det samme som "endelige beviser". Men han er meget imponeret over forskernes analysearbejde og påpeger, at de samlet set har en "meget stærk sag." For at forstå den nye opdagelse skal vi først lige have på plads, at en kuglehob er en samling af tusindvis af stjerner, som holdes sammen af tyngdekraften. "Man kan sige, at det er en klump stjerner, som er bundet til hinanden og flyver rundt sammen inde i en galakse," forklarer Julie Kiel Holm. "Men nogle gange kan tyngdekraften fra den store galakse komme til at påvirke kuglehoben, så nogle stjerner kommer foran de andre, og andre sakker bagud. Så klumpen af stjerne bliver trukket ud til et langstrakt bånd i stedet." Frem for en kuglerund samling af stjerner, bliver der altså dannet en strøm af stjerner – en kuglehobstrøm. Det smarte ved kuglehobstrømme er, at de kan bruges som et værktøj til at blive klogere på en af fysikkens allerstørste gåder; det mørke stof. Fysikerne mener, at størstedelen af al stof i vores univers er mørkt stof, men problemet er, at ingen nogensi...