Spring til indhold
Dansk forskning: Spøgelsespartikler kan forhindre kæmpestjerner i at eksplodere
Spøgelsespartikler er altafgørende i supernovaer
Neutrinoer er små forvandlingskugler
Supercomputer hjalp med beregningerne
Fusere giver flere sorte huller
Ingen computer er hurtig nok - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Dansk forskning: Spøgelsespartikler kan forhindre kæmpestjerner i at eksplodere Spøgelsespartikler er altafgørende i supernovaer Neutrinoer er små forvandlingskugler Supercomputer hjalp med beregningerne Fusere giver flere sorte huller Ingen computer er hurtig nok

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

27. oktober 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Selv de største stjerner ender med at brænde ud. Når det sker et sted i universet, går det ikke ligefrem fredeligt for sig. Kernen af den udbrændte kæmpestjerne kollapser og eksploderer derefter som en supernova. Eksplosionen er ofte så voldsom, at supernovaen overstråler hele sin galakse. Men indimellem er supernovaen en fuser. I stedet for at eksplodere falder den store stjerne bare sammen og ender som et sort hul – et kompakt objekt med så voldsom en tyngdekraft, at selv ikke lys kan undslippe. Nu har to astrofysikere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet undersøgt, hvilken rolle nogle ellers ret uanseelige elementarpartikler kaldet neutrinoer spiller, når en stor stjerne kollapser. "Det viser sig, at disse partikler er meget vigtige for, om stjernen eksploderer som en supernova eller ej," siger postdoc Mariam Gogilashvili til Videnskab.dk. Sammen med professor Irene Tamborra står hun bag forskningsresultatet, som de beskriver i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Physical Review D. En anden professor, som vi vender tilbage til, påpeger dog, at man skal huske at bide mærke i, at der er tale om modelberegninger. Neutrinoer er nogle meget lette partikler, der kun sjældent støder sammen med andre partikler. Vi mærker ikke noget til dem, selv om billioner af dem passerer lige igennem vores krop hvert eneste sekund. Netop fordi de kan gå igennem alting, kaldes de spøgelsespartikler. Men når en tung stjerne brænder ud og kollapser, bliver der skabt så ekstremt store mængder neutrinoer, at de pludselig bliver afgørende for, hvad der sker med resterne af stjernen. Der produceres i omegnen af 1058 neutrinoer (et ettal efterfulgt af 58 nuller) i kollapset. Astrofysikerne har længe vidst, at neutrinoerne spiller hovedrollen i supernovaer. Cirka en procent af dem rammer resterne af stjernestoffet og får stjernen til at eksplodere. Men helt så enkelt er det ikke. Neutrinoer er nemlig nogle besynderlige partikler, der ikke bare findes i tre forskellige varianter, men også er i stand til at forvandle sig fra én type til en anden. Det var en opdagelse, der gav en Nobelpris i fysik i 2015. Neutrinoer er ikke bare naturens spøgelsespartikler, men også dens mystiske forvandlingskugler. Netop neutrinoernes forvandlingsnummer har altså tilsyneladende betydning for, om kernen af en udbrændt kæmpestjerne eksploderer som en supernova, eller om den kollapser fuldstændig til et sort hul uden at eksplodere. Ved hjælp af Københavns Universitets supercomputer, Tycho, simulerede de to forskere 195 kollapsende kæmpestjerner med masser på mellem 9 og 120 gange Solens masse. Først kørte de simuleringerne uden at tage hensyn til, at neutrinoer kan skifte identitet og forvandle sig i farten. Her blev resultatet, at langt størstedelen af de massive stjerner eksploderer som supernovaer, når de brænder ud. Bagefter lod forskerne supercomputeren kører beregningerne igen, denne gang hvor neutrinoerne fik lov til at skifte identitet undervejs. Med den ændring var der mange flere af de simulerede stjerner, der ikke eksploderede, men i stedet var fusere. "Det mest overraskende var, når vi simulerede stjerner med en masse på mellem 16 og 30 gange Solens masse. De har typisk ingen problemer med at eksplodere i vores standardsimuleringer, men de viste sig at være særligt følsomme over for neutrinofysik. En stor del af dem bliver mislykkede supernovaer, når neutrinoernes forvandlinger tages med i beregningerne," siger Mariam Gogilashvili. Mange af disse stjerner ville ellers have efterladt en neutronstjerne – et lille, ekstremt kompakt objekt mest bestående af neutroner – hvis de var eksploderet som supernovaer. Forskerne konkluderer derfor, at neutrinoernes forvandling betyder, at der opstår flere sorte huller og færre neutronstjerner end ellers forventet. Som Mariam Gogilashvili siger det: "Det ændrer den forventede population af sorte huller og neutronstjerner i universet. Det er fascinerende, at en kvantemekanisk egenskab (deres evne til at ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →