Spring til indhold
Blodigt mytteri og junkfood-ædende aber: Ny podcast dykker ned i vild videnskab - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Blodigt mytteri og junkfood-ædende aber: Ny podcast dykker ned i vild videnskab

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

22. maj 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

Kender du det, at man falder over en historie, der er så utrolig og fascinerende, at man bare ikke kan få den ud af hovedet? Det gør jeg! Det er der nu kommet en ny podcastserie ud af her på Videnskab.dk. Podcasten hedder 'Faktisk', og i hvert afsnit inviterer jeg en af mine kolleger ind i studiet for at fortælle om en vild og vigtig videnskabshistorie, de har arbejdet på. Om selve nyheden, forskningen bag og ikke mindst, hvorfor de selv er så grebet af historien. Hør den sande historie om et vildt mytteri Tag nu for eksempel journalist Lise Brix, der er gæst i dagens afsnit. Hun har talt med marinearkæologer og historikere for at stykke den filmagtige, men sande, fortælling om slaveskibet Havmandens skæbne sammen: Et tidligere højtrangeret besætningsmedlem på et dansk slaveskib er i 1683 blevet anklaget for at stjæle af lasten og bliver dømt til selv at blive slave i Caribien – og han bliver sendt afsted på det selvsamme slaveskib, han tidligere var ansat på. Sammen med 100 andre straffefanger og dele af besætningen ombord beslutter han at tage skæbnen i egen hånd og gøre oprør på åbent hav mod den tyranniske kaptajn og en særdeles upopulær guvernør for den danske slavekoloni. Hvis du vil vide, om oprøret er en succes, hvem der overlever, og hvordan Havmanden ender på bunden af den svenske skærgård, skal du tage at give podcasten et lyt. Du kan også lære mere om, hvordan historikere og marinearkæologer arbejder, hvorfor det er vigtig forskning, og hvilke spor Havmandens skæbne trækker helt frem til i dag. Og så deler Lise Brix i øvrigt nyt om, hvad forskerne har fundet ved vraget af Havmanden under deres seneste dyk. Aber har et overraskende trick I øvrigt er det ikke kun de 'store' nyheder, vi breder ud i Faktisk. Min producer og medtilrettelægger Johanne Hoffmeyer kigger også forbi studiet for at dele en sjov, bizar eller kuriøs videnskabshistorie, hun er blevet særligt fascineret af. I dette tilfælde handler det om makak-aber, der efterhånden er så vant til at spise junkfood, som de har stjålet eller fået af turister i Gibraltar, at de har lært sig selv et ret vildt trick for at fordøje den ultraforarbejdede mad. Jeg håber, du vil lytte med – og meget gerne lader os vide, hvad du synes om Faktisk. Du finder første afsnit af Faktisk øverst i denne artikel, eller hvor end du lytter til dine Videnskab.dk-podcasts. Du kan også læse de historier, vi snakker om i første episode, nedenfor.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →