Spring til indhold
Berømt asteroide rokker ved historien om vores solsystems første år\nUd af urtågen\nLangt væk hjemmefra - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Berømt asteroide rokker ved historien om vores solsystems første år\nUd af urtågen\nLangt væk hjemmefra

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

14. september 2026 5m
0:00 5m

Beskrivelse

Historien om asteroiden Ryugu bliver ved med at kaste ny viden af sig. Ryugu er asteroiden, som japanske forskere med en vild aktion fik hjembragt prøver fra i 2020, efter at have sendt en sonde ud for at besøge den. Én af prøverne endte endda i en pakkeshop i Føtex, hvor en professor fra Københavns Universitet måtte stikke forbi og hente det milliondyre asteroide-støv. Men bid for bid gør asteroiden Ryugu os også klogere på Solsystemets oprindelse og tilblivelsen af planeterne. Nu viser friske analyser af prøver fra Ryugu, der netop er udgivet i tidsskriftet Science, at asteroiden kan spores til et moderlegeme – en større asteroide – der opstod allerede inden for 1–2 millioner år efter Solsystemets fødsel. Det er en indsigt, der bryder med, hvordan vi forstår planeternes dannelse, fortæller meteorforsker James Scott, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. "Det er så tidligt i Solsystemets historie, at det ikke passer med, hvad modellerne forudsiger," siger James Scott, der har læst studiet for Videnskab.dk. "Forskerne præsenterer dermed en helt ny forståelse af rækkefølgen af de processer, der fandt sted i vores solsystems unge år." Vi vidste allerede, at Ryugu havde sine aner i Solsystemets begyndelse – selvom den præcise datering ikke var kendt før nu. Men asteroidens sammensætning ser nu ud til, at være endnu mere særlig end tidligere antaget. Solsystemet blev formet omkring 4,56 milliarder år siden fra en virkelig varm gassky – kaldet en stjernetåge. Heri tog den unge sol form og samlede en skive af gas og støv omkring sig, forklarer James Scott. Det var i denne skive af gas og støv, som astronomer kalder for en 'protoplanetarisk skive', at de første planeter blev dannet. I skiven opstod en masse objekter, som hedder kondruler. Kondruler er små, runde kugler, som består af kosmisk støv, der er smeltet, og minder om glasperler. Disse kondruler samlede sig efterhånden til større klumper – kaldet planetesimaler – og blev over de næste 50–100 millioner år til de otte planeter, vi kender i dag, samt til de utallige asteroider, som også kredser rundt om Solen. Mange af de ældste meteoritter består af op mod 80-90 procent kondruler, som betragtes som en vigtig ingrediens i planetdannelsen. Men kondrulerne er ikke rigtig til at finde i Ryugu, fortæller James Scott. "Studiet viser, at der blev dannet planetesimaler utrolig tidligt i Solsystemets historie – måske endda før mange af kondrulerne blev dannet – hvilket rykker på den gængse kronologi i Solsystemets historie." Det samme resultat er set i nogle meteoritter opsamlet her fra Jorden. Men takket være Ryugu-prøverne har det nu været muligt at lave mere nøje beregninger, der viser, at Ryugu og disse andre meteoritter er levn fra en tidligere generation af planetbyggesten. "Det er ekstremt små prøver. Der er ingen knytnæve-størrelse-sten eller noget i den stil. De har et nok 1–2 millimeter stort sandkorn, som de formår at lave disse analyser på," "Det er ret imponerende," siger James Scott. Det er takket være en utrolig indsats af Det Japanske Rumagentur, JAXA, at det har været muligt at få fat på disse prøver. Prøverne skulle nemlig først hentes hjem fra det ydre rum. Selvom Ryugu egentlig betegnes som en 'jordnær' asteroide, befinder den sig typisk hundredvis af millioner kilometer fra Jorden – og er ikke lige sådan at besøge. "Missioner som denne er enormt dyre," siger James Scott. "Du kan ikke iværksætte en mission i dag og forvente resultater om seks måneder. Det er projekter, som folk sætter flere år af til at føre ud i livet." Rumsonden Hayabusa2 måtte da også ud på en længere rejse – omtrent fem milliarder kilometer tur-retur – for at hente prøverne, der blev kastet ned med faldskærm i den australske ørken i 2020. Missionen varede i alt seks år og kostede knap en milliard danske kroner. For James Scott er der ingen tvivl om, at det har været tiden og pengene værd: "Meteoritter og asteroider er som skattekister af information om S...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →