Spring til indhold
Behandling for millioner af kroner mod smerter er måske ikke bedre end placebo\nPlacebo og evidens\nDansk studie peger i samme retning\nMillionmarked - men er det pengene værd?\nEt større problem i sundhedsvæsenet - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Behandling for millioner af kroner mod smerter er måske ikke bedre end placebo\nPlacebo og evidens\nDansk studie peger i samme retning\nMillionmarked - men er det pengene værd?\nEt større problem i sundhedsvæsenet

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

10. august 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Forestil dig, at du lægger dig under kniven til en stor rygoperation med håbet om endelig at blive smertefri. I stedet vågner du op med nye kroniske smerter, der stråler hele vejen ned i benene. Det er virkeligheden for omkring 30 procent af de patienter, der bliver opereret for diskusprolaps, slidgigt eller forsnævring af rygkanalen. I så fald kan lægerne tilbyde en mere avanceret løsning: rygmarvsstimulation. Her får man opereret en lille enhed ind under huden, som sender elektriske signaler ind i nervesystemet for at dæmpe smerterne. Behandlingen er i kraftig vækst globalt. Markedet forventes at ramme omkring 2,8 milliarder dollars inden for få år, og titusindvis af patienter får hvert år indopereret den lille enhed. Men et studie fra det anerkendte tidsskrift JAMA peger på, at patienterne ikke kan mærke forskel på niveauet af smerter, uanset om de elektriske signaler er tændt eller ej. For at finde ud af, om rygmarvsstimulation virker, undersøgte forskere fra St. Olavs Hospital i Norge 50 patienter med kroniske nervesmerter efter en rygoperation. De brugte en særlig teknologi, hvor strømmen sendes i korte, hurtige impulser, som patienterne ikke kan mærke. I hemmelighed skiftede forskerne mellem rigtig behandling og ingen behandling, uden at patienterne vidste det. Resultatet var klart: Der var ingen forskel på patienternes smerter, livskvalitet eller evne til at fungere i hverdagen. De norske forskere bag studiet peger på, at den smertelindring, man tidligere har set, måske ikke skyldes selve behandlingen men placebo - altså behandling uden anden aktiv effekt end patientens forventning om bedring. "Placebo-effekten bliver forstærket af, at patienterne forventer meget af en avanceret og dyr operation," forklarer neurokirurg Sasha Gulati, som er professor og overlæge på St. Olavs Hospital og ansvarlig for studierne. Når man tror, man får en højteknologisk behandling af speciallæger, kan hjernen selv begynde at dæmpe smerterne. Samtidig er behandlingen ikke uden risiko. I studiet fik 18 procent bivirkninger som for eksempel infektioner, og 8 procent måtte opereres igen for at rette på udstyret. Selv efter seks måneder, hvor deltagerne selv kunne styre behandlingen med en fjernbetjening, virkede den ikke bedre end placebo. Dette blev også vist i en opfølgende undersøgelse, som blev offentliggjort i JAMA. Et dansk studie fra 2024 rejser også spørgsmål om effekten af rygmarvsstimulation på en anden patientgruppe. Forskere fra Aalborg Universitetshospital undersøgte 16 patienter med kroniske smerter som følge af betændelse i bugspytkirtlen. Behandlingen blev - ligesom i det norske studie - testet med og uden aktiv stimulering. Resultatet var det samme: ved denne patientgruppe var der heller ikke bevis for, at behandlingen virkede bedre end placebo. Helga Gulisano, cheflæge på Aalborg Universitetshospital og forperson for Dansk Selskab for Neurokirurgi, mener ikke, at man kan afskrive behandlingen, selvom det danske studie sår tvivl om effekten. Hun har modtaget honorarer og rejseomkostninger fra flere producenter af udstyr til rygmarvsstimulation, herunder Abbott, Medtronic og Boston Scientific. "Man skal være forsigtig med at konkludere noget ud fra ét enkelt studie," siger cheflægen, der er medforfatter på det danske studie. Udfordringen er ikke nødvendigvis teknologien, men at finde de patienter, der faktisk har gavn af den, siger hun. Hun er samtidig kritisk overfor det norske studie og mener ikke, at man kan bruge det til at dømme teknologien ude. "Studiet har flere designproblemer, og resultaterne kan ikke genfindes på de store centre, der arbejder med rygmarvsstimulation." Helga Gulisano kritiserer blandt andet, hvordan elektroderne i ryggen blev indstillet og programmeret efter operationen. Hun peger også på, at patienterne i det norske studie ikke er de samme som dem, der normalt får tilbudt rygmarvsstimulation. Det norske studie undersøgte nemlig personer med langvarige rygsmerter, mens rygmarvsstimulation især bruge...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →