Spring til indhold
Bare duften af friskbrygget kaffe kan få dig til at slappe af, antyder studie - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Bare duften af friskbrygget kaffe kan få dig til at slappe af, antyder studie

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

20. september 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

For mange er kaffen et nærmest helligt morgenritual, hvor duften, smagen og koffeinen, der strømmer gennem blodet, er morgenens højdepunkt. Nu antyder et nyt lille studie, at den opløftende effekt allerede begynder, inden man tager det første forsigtige sip af mokkaen. Alene den karakteristiske duft af kaffe kan have en positiv effekt, skriver ScienceAlert. I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nutrients, målte forskerne humør, hjernebølger og puls på 20 universitetsstuderendes i alderen 20 til 29 år, mens de, sad ved siden af friskbrygget kaffe - dog uden at drikke den bitre, sorte drik. Inden for fem minutter viste deltagerne færre negative følelser, ligesom forskerne opdagede et skift i forsøgspersonernes hjerneaktivitet, der var forbundet med afslapning. Deres hjertefunktion og puls var dog uændret. Både før og efter eksponeringen af kaffe-duften udfyldte deltagerne spørgeskemaer, der havde til formål at vurdere angst, depression, vrede, nedtrykthed og fjendtlighed hos deltagerne. Samtidig blev energiniveau, træthed og forvirring også undersøgt. Efter at have duftet til kaffen rapporterede deltagerne et lavere niveau af de negative følelser. Derimod steg følelsen af energi og handlekraft ikke signifikant. Duften så altså ikke ud til at give et energiboost, men snarere at dæmpe negative følelser. Forskerne fandt også en ændring i hjerneaktiviteten i forhold til afslapning. Men ændringen var så lille, at forskerne ikke ved, om den havde nogen fysiologisk betydning Studiet har en række begrænsninger, der gør, at man ikke kan trække resultaterne så vidt. De bare 20 deltagere i forsøget gør studiet begrænset. Der var heller ikke en kontrolgruppe, der eksempelvis ikke blev udsat for duften, i forsøget. Derfor efterlyser forskerne større studier, hvor kaffeduft sammenlignes med både ingen duft og andre velkendte dufte.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →