Banebrydende opdagelse: Stenalderfolk opdrættede fisk i norske fjeldsøer for 7.000 år siden\nStenaldermennesker skabte fiskeri i fjeldene\nFundet af en fjeldvandrer\n5.000 år før vor tidsregning\nFiskene blev transporteret i skindposer fra sø til sø\nBrugte naturen til at producere mad\nTeknologi, investering og samarbejde\nFiskene kunne ikke komme forbi vandfaldene\n"Et vigtigt studie"\nDe vendte tilbage til det samme sted

Fiskene i søerne i de norske fjelde er ikke kommet dertil af sig selv. Det har man vidst længe, fortæller arkæolog Axel Johan Mjærum. Men man har ikke vidst, hvornår de kom dertil, eller hvordan. Teorien om, at fiskene blev båret op og sat ud af mennesker, er næsten 100 år gammel. Axel Johan Mjærum har selv arbejdet med disse spørgsmål i snart 15 år. Og nu har han svarene. I et banebrydende studie offentliggjort i tidsskriftet Antiquity viser Axel Johan Mjærum, at stenaldermennesker i Norge satte fisk ud i bjergsøer for mindst 7.000 år siden. "Det er en del tidligere, end de fleste har forestillet sig," siger han. Studiet fortæller os ikke kun, hvornår de norske fjeldsøer blev fyldt med ørreder. Det vidner også om, hvor komplekse og vidende stenaldermenneskene var, mener arkæologen fra Kulturhistorisk Museum i Oslo. "Det fortæller en vigtig historie om, hvordan jæger-, fisker- og fangersamfund forholdt sig til naturen," siger Axel Johan Mjærum. "De var ikke bare passive brugere af naturens ressourcer – de gik også ind og ændrede den. De foretog ganske betydelige indgreb." Den traditionelle opfattelse af stenaldermennesker er, at de var nomader, som fulgte føden. Da jordbruget tog over, begyndte menneskerne i stedet at producere mad ved at manipulere og kontrollere naturen. Det blev afgørende for udviklingen af mere komplekse samfund. Men denne opdeling viser sig at være for unuanceret. "Noget af det, vi i dag opfatter som natur, er faktisk skabt af stenaldermennesker – for eksempel fiskeriet i fjeldsøerne," siger Axel Johan Mjærum. "Hvis vi trækker den lidt langt, kan man betragte det som en form for simpelt fiskeopdræt eller fødevareproduktion i naturen." Det var fjeldvandrer og amatørarkæolog Reidar Marstein, der i 2022 opdagede flere tusinde år gamle fiskefælder i fjeldsøen Tesse i Norges og Nordeuropas største fjeldområde, Jotunheimen. Søen bliver tappet for vand hvert år for at producere elektricitet, og på søbunden fik Reidar Marstein øje på en lang række pæle – tynde, tilspidsede træstammer, som stod i et bestemt mønster. Han indså, at de måtte være rester af gamle fiskefælder. Sommeren efter rykkede Axel Johan Mjærum og hans kolleger ud for at udgrave så meget som muligt af fiskefælderne, inden de igen blev dækket af vand. Nu foreligger resultaterne af alle undersøgelserne af træet. Fire fiskefælder blev udgravet den sommer. Herfra blev 113 træprøver sendt til såkaldte dendrokronologiske undersøgelser. Metoden giver meget præcise dateringer på baggrund af træets årringe. De ældste pæle er dateret til 5.000 år før vor tidsregning. De er med andre ord 7.000 år gamle. Andre af de tynde træpæle er yngre. Ifølge beregningerne har fiskefangstanlægget været i brug i mindst 2.300 år. Pælene bærer tydelige spor af bearbejdning. I én og samme fiskefælde har forskerne desuden fundet pæle, der er fældet med 12 års mellemrum. Det viser, at anlæggene blev vedligeholdt og brugt gennem lang tid. Men før stenaldermenneskene byggede de avancerede anlæg til at fange fisk, måtte nogen først have sat fiskene ud i Tesse. Søen ligger langt inde i landet og højt oppe i fjeldet – 850 meter over havets overflade. Men hvordan fik de fiskene derop? "Vi har ikke ligefrem fundet de poser, som de bar fiskene i," siger Axel Johan Mjærum. "Men de var dygtige til at bearbejde skind. En mulighed er derfor, at de ganske enkelt brugte vandtætte poser af skind. På bopladser fra stenalderen finder man ofte spor efter bearbejdning af skind." Fiskene har nok ikke været i stand til at overleve særlig længe i sådan en skindpose. Derfor er turen op til Tesse formentlig foregået i etaper, mener Axel Johan Mjærum. "Der har sandsynligvis været ørreder længere nede i Gudbrandsdalslågen. Så kan man have båret dem op til det næste vandfald og ventet nogle årtier på, at fiskene etablerede sig dér. Derefter har man kunnet bære dem videre." Det kan have taget flere årtier – måske endda 100 år – før fiskene nåede frem til Tesse, vurderer Axel Johan Mjærum. "Det var ...