Astronauters maver har det dårligt i rummet – nu har Københavns Universitet og NASA måske fundet årsagen

Tarmene fungerer anderledes i rummet. Forstoppelse er blandt de kropslige udfordringer, der er forbundet med rumfart. Indtil videre har videnskaben ikke vidst, hvorfor det sker. Men efter analyser af astronauters blod er Københavns Universitet og NASA kommet tættere på et svar på, hvorfor tarmene går i stå. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature. Den nye viden kan gavne både astronauter i rummet, men også patienter på Jorden. For at få viden om, hvad der sker i astronauternes maver, når tyngdekraften forsvinder, har forskerne undersøgt blodet fra 52 astronauter, som har deltaget i missioner på Den Internationale Rumstation (ISS) med en varighed på mellem to og ni måneder. Studiet peger på en proces, der finder sted, kort efter at astronauterne forlader Jorden – og dermed også tyngdekraften. "Vi kan se i blodprøver fra astronauterne, at tarmbakterierne begynder at fermentere protein i større grad end normalt, indenfor få uger efter astronauterne forlader Jorden, og det fortsætter, indtil de er retur," fortæller en af studiets forfattere, Giorgia La Barbera, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring, i pressemeddelelsen. Proteinfermentering er, når tarmbakterier begynder at nedbryde protein i stedet for fibre, fordi fibrene i kosten er brugt op. I sig selv er det ikke unormalt, og det sker også for mennesker på Jorden. "Manglen på tyngdekraften i rummet gør formentlig, at maden bevæger sig langsommere gennem tarmen, hvilket kan være med til at forklare forstoppelse hos astronauterne. Og det passer med, at vi ser tegn på øget proteinfermentering," fortæller medforfatter på studiet Jan Stanstrup, der er adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring, i pressemeddelelsen. Forskerne har analyseret metabolitter – små molekyler i blodet, der viser, hvordan kroppens stofskifte fungerer. På den måde kan de afsløre, hvordan tarmene opfører sig. Når tarmen opfører sig mærkeligt, har det ikke kun konsekvenser for tarmen og fordøjelsen, men det kan også have konsekvenser for resten af kroppen, herunder hjernen. Det omfatter blandt andet nedsat koncentrationsevne, fremgår det af pressemeddelelsen. "Man kan formentlig bruge den her viden til at hjælpe sengeliggende patienter, som også oplever forstoppelse og proteinfermentering. Men samtidigt er det nyttig viden, hvis vi en dag vil på længere rejser i rummet – for eksempel til Mars – for så bliver man nødt til at finde en løsning på det nuværende problem med proteinfermentering," fortæller Lars Ove Dragsted, der er seniorforfatter på studiet og professor på Institut for Idræt og Ernæring, i pressemeddelelsen.